Hvad er ophavsret?
Du har måske hørt ordet før, men ved ikke helt, hvad det dækker over? Ophavsret er den lovgivning, som sikre, at hvis du skaber et værk, så har du rettighederne til dette værk. Eller sagt på dansk, hvis du tager et fotografi, maler et billed, skriver en tekst eller en bog, designer en genstand eller bygning, laver et stykke software eller kode, så tilhører rettighederne til værket dig, og ingen andre må anvende det, uden at de har fået din tilladelse.
Dine rettigheder er beskyttet i ophavsretsloven, som du finder her. Det hele er beskrevet i §1.
“§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.
Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker.
Stk. 3. Værker i form af edb-programmer henregnes til litterære værker.“
Alle ved godt, at de ikke må kopiere en bog fra biblioteket, eller en bog som de har købt i boghandlen. Alle ved også godt, at de hverken må kopiere billeder, tegninger, illustrationer eller fotografier fra bøger, blade eller magasiner. Men rigtig mange har den fejlagtige opfattelse, at de gerne må kopiere og bruge alt det, som ligger online på nettet. At nettet er et stort tag selv bord, hvor loven om ophavsret ikke gælder. Men sådan forholder det sig ikke!
Ophavsretsloven gælder ligeså vel online, som den gælder ude i den fysiske verden. Dvs du bør aldrig kopiere eller benytte billeder, fotografier, illustrationer tegninger, tekster, software mm, med mindre du ville gøre det samme fra en bog på biblioteket.
Internettet har også gjort det let at kopiere og benytte andres værker. En tekst eller et billed kan kopieres på få sekunder, hvorimod det er en ret besværlig og omstændig proces, hvis du ønsker at kopiere tilsvarende fra en bog på biblioteket. Her skal du nemlig til at skrive hele teksten over, enten i hånden eller på din computer, mens et billed skal forbi en kopimaskine eller scanner.
En god huskeregel er, at du ALDRIG må benytte noget fra internettet, uden at du har fået lov af ejeren. Og det er uanset, hvad det drejer sig om. Husker du på det, undgår du at komme galt afsted!
Mit billed, illustration eller tekst er blevet kopieret
Online sker det desværre ofte, at konkurrenter eller andre hjemmesider kopiere eller stjæler billeder, illustrationer eller tekster uden tilladelse, og det er selvfølgelig ikke lovligt jævnfør ophavsretten.
Er du så uheldig, at du har været udsat for dette, er det vigtigt, at du sikre dig beviserne for krænkelsen, men også at du handler korrekt, for ikke at stille dig selv dårligt.
Først og fremmest skal du sikre dig beviser på, at der er sket en krænkelse. Her er Archive.org samt printscreen en god start, som holder i retten. Evt kan disse suppleres op med en lille videofilm, som du passende kan optage med din mobil telefon.
Vil du have flere gode råd, kan du finde dem, ved at klikke her, eller ved at klikke her.
Sådan udregnes godtgørelse og vederlaget
Der findes desværre online en masse myter og teorier omkring, hvordan og hvorledes beløbet for en ophavsretkrænkelse udregnes. Men disse myter og teorier afviger desværre i høj grad fra retspraksis på området.
Der er nemlig afsagt flere domme, som danner precidens for, hvordan udregningen skal opgøres.
Billeder
Billeder takseres typisk til 1.000-4.000 kr, hvor beløbets størrelse afhænger af flere omstændigheder for billedet, f.eks tidsforbrug, fotografens normale timepris, redigering mm.
Dertil kan tillægges godtgørelse, såfremt krænkelsen lever op til tildelingen af dette, som typisk svarer til et beløb på vederlagets størrelse.
I helt specielle sager, hvor forudsætningerne afviger fra normalen, kan et billed takseres til mere, men det kræver, at forudsætningerne er til stede. Og det er de sjældent i almindelige sager om kopiering.
Du kan derfor benytte dette interval som guide, da 99% af alle sager passer til retspraksis.
Læs meget mere om kopieret billeder her, hvor der også er meget mere information om udregning af beløbet og forudsætningerne for et højere beløb.
Illustrationer
Udregningen af prisen for en illustration er lidt mere flydende, da der er flere forbehold, som der skal tages hensyn til. F.eks tidsforbrug, timeløn, illustrationens funktion mm.
Derfor er det svært at sætte et beløb på, men der findes en formular, som kan anvendes som guide.
Antal timer x timeløn = Godtgørelse x 2 = Total beløbet inkl godtgørelse og vederlag.
*Godtgørelse kan kun kræves, såfremt betingelserne for opkrævning af dette er tilstede i den konkrete sag
Det er dog meget vigtigt at påpege, at både time antal og timeløn kan dokumenteres og retfærdiggøres. Du kan altså ikke bare sige 100 timer x 5.000 kr i timen. Du er nødtil både at være realistisk, når det gælder tidsforbrug, men også holde dig til en gennemsnitsløn i din branche.
Tekster
Udregningen af prisen for en tekst er lidt mere flydende, da der er flere forbehold, som der skal tages hensyn til. F.eks tidsforbrug, timeløn, tekstens funktion mm.
Derfor er det svært at sætte et beløb på, men der findes en formular, som kan anvendes som guide.
Antal timer x timeløn = Godtgørelse x 2 = Total beløbet inkl godtgørelse og vederlag.
*Godtgørelse kan kun kræves, såfremt betingelserne for opkrævning af dette er tilstede i den konkrete sag
Det er dog meget vigtigt at påpege, at både time antal og timeløn kan dokumenteres og retfærdiggøres. Du kan altså ikke bare sige 100 timer x 5.000 kr i timen. Du er nødtil både at være realistisk, når det gælder tidsforbrug, men også holde dig indenfor max timesatserne fra Dansk Journalistforbrug, som du finder her.
Læs meget mere om kopieret tekst her, hvor der er gået mere i dybden angående udregning af beløbet mm.
Not Allowed er specialister indenfor krænkelser af billeder, illustrationer og tekster. Ønsker du ikke selv at føre din sag, eller ønsker du en specialist til at forsvarer dig i sager, hvor du har krænket andres ophavsret, er du velkommen til at kontakte Not Allowed for en uforpligtende vurdering og tilbud.
Kontakt Not Allowed på Info@Not-allowed.dk
Kontakt krænkeren
Når først dokumentationen er på plads, og du har fået udregnet, hvor meget du kan kræve i godtgørelse og vederlag for krænkelsen, er det vigtigt at du kontakter krænkeren.
Der er flere måder, at gøre dette på. Du kan enten selv vælge at gøre dette, dog bør du kun gøre dette, såfremt du er 100% inde i loven. Ellers kan en henvendelse have negativ indflydelse på din sag.
Du bør ligeledes kun føre din sag selv, såfremt du er 100% inde i stoffet. Ellers kan det desværre give bagslag, da en dygtig advokat let kan få dig ud på et sidespor.
Når modparten kontaktes, gælder det om at være meget ligeud og præcis i fremlægningen af krænkelsen. Dvs det er en god ide, hvis der fremsendes printscreen, links mm som dokumentation.
Ligeledes skal krænkeren forelægges kravet i vederlag og godtgørelse. Her er det igen vigtigt, at du kan henvise til, hvordan udregningen har fundet sted.
HUSK ophavsretkrænkelser ikke skal tillægges moms! Der er nemlig tale om en skadeserstatning for en krænkelse, og ikke salg af et produkt eller en service. Du kan derfor heller ikke fremsende en faktura til modparten på krænkelsen. Og rykkere og inkasso er heller ikke en mulighed, før sagen er afgjort ved en domstol.
Selvom du tit får ovenstående foreslået online på diverse forums eller sociale medier, så er det altså forkert, og fremgangsmåden kan have en negativ indflydelse på din sag.
Det er altid at foretrække, hvis en sag kan afsluttes i et forlig imellem parterne. Selvom dette er at foretrække, skal du ikke bare eftergive det meste af beløbet, hvis du er blevet krænket. Du skal selvfølgelig også have noget ud af det økonomisk. Derfor bør du altid, før du kontakter krænkeren, gøre op med dig selv, hvilket beløb du vil gå med på. Således at du ikke lader dig rive med af stemningen.
Retssag
Såfremt du ikke kan blive enige med krænkeren om et beløb, skal hele sagen sendes videre i retssystemet. Ved sager under 50.000 kr kan der benyttes småsager, læs mere om dem her, som er et hurtigere og lettere alternativ til en normal retssag.
Småsager tager typisk 6-9 mdr, hvorimod en normal retssag hurtigt kan løbe op i 2-3 år.
Hvis du selv vælger at føre din sag, er her en guide til, hvordan og hvorledes du selv fører en småsag uden brug af advokat eller juridisk bistand. Læs guiden her.
Ved retssager er det selvfølgelig altid vigtigt, at du har styr på paragrafferne, samt at du har bevismaterialet iorden. Dette er selvfølgelig også vigtigt inden, at du kontakter en krænkende modpart.
Ønsker du en uforpligtende vurdering, eller ønsker du juridisk bistand i en sag om ophavsretskrænkelser, så er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte Not Allowed. Vi tager både små og store sager ind. Og vi giver gerne en gratis vurdering eller tips med på vejen, hvis din ophavsret er blevet krænket.
Spørgsmål eller kommentarer kan stilles i kommentarfeltet herunder 🙂
Kilder om ophavsret
– Dansk Journalist forbund
– Not-allowed.dk
– Ophavsretsloven
– Danmarks Domstole (domstol.dk)
– Archive.org
Liselotte Huusmann Nielsen skriver
Jeg har malet et billed af en svømmepool (akryl på lærred 90 x 120 cm) og i forgrunden svømmer en mand , som er ca 20 x 20 cm stor. Han er en formindsket kopi af et billede fra en Louisianaplakat fra 1980-erne ,malet af Neil Jennings født 1945 – ( vist stadig i live) – billedet hedder ” swimming reflektions”. Må jeg det ???
Med venlig hilsen
Liselotte Huusmann
Not Allowed skriver
@Liselotte Huusmann Nielsen
Uha nej det må du endelig ikke gøre, det er ikke bare en krænkelse af ophavsretten, det er ligeledes en redigering af originalværket uden tilladelse.
Såfremt du ikke har tilladelse til at klippe manden ud af originalværket, kan du komme meget galt afsted, såfremt det bliver opdaget.
Henrik Præst Sørensrn skriver
Så må andre ikke bruge mine motiver jeg drysser overalt på nettet?
Tatoverings motiver.
Not Allowed skriver
@Henrik
Andre må ihvertfald ikke sælge dine motiver, hvis de er unikke, og dermed er beskyttet af ophavsretsloven.
Du kan ikke forbyde private, at anvende dem 🙂
Louise skriver
Hejsa. Jeg har 2 spørgsmål:
1. Må jeg lave et Marvel logo i modellervoks og sælge det? Hvis nej, er det så Marvel, der skal kontaktes, for at søge om rettighederne?
2. Må jeg tá en Pokemon figur, jeg har købt, støbe den ind i noget andet, og så sælge den?
Mvh Louise
Not Allowed skriver
@Louise
1. Nej det må du ikke, det vil være at krænke deres ophavsret og varemærke. Ja du skal have tilladelse fra Marvel, før du må benytte deres rettigheder kommercielt
2. Nej samme svar som ved spørgsmål 1
natja skriver
jeg er igang med at lave en række illustrationer af dyr, og finder inspiration i fotos på nettet. illustrationerne er håndlavede og realistiske – men ikke fotos. nogle ligner meget original – men altså i form af tegning/akvarel. andre har jeg tilføjet en fod, lidt lys, en hale etc. men fx er der ikke miljø fra fotos på nogle af mine illustrationer. må jeg det? eller risikerer jeg at blive anmeldt af samtlige fotografter?
Not Allowed skriver
@Natja
Du må gerne lave illustrationerne til eget brug, du må dog ikke sælge dem eller benytte dem kommercielt, det vil være at krænke fotografens ophavsret.
Selvom der er forskel på et foto og en illustration/maleri, så er motivet det samme, og ophavsmanden ejer retten til det konkrete motiv.
Så spørg om lov, så undgår du, at der opstår problemer senerehen.
Sheyda skriver
Hej,
Jeg vil meget gerne vide om hvor meget det koster mig at copy righte mine malerier og den bog, som jeg er i gang med at skrive.
Kan jeg copy right min bog før jeg udgiver det? Jeg spørger det fordi jeg skal få hjælp til bogens korrekturlæsning, og jeg vil ikke have at risikere noget.
Mvh.
Sheyda
Not Allowed skriver
@Sheyda
Det koster ingenting at få copyright på malerier og din bog, så længe det er unikke værker, dvs du ikke har kopieret dem fra andre, og så længe der ligger en selvskabende proces bag.
Ophavsret er noget, som man får ved at skabe et værk, det er ikke noget, som du skal ansøge om at få 🙂
Per Drews skriver
Kære jer,
Jeg har en hund som der er blevet taget nogle billeder af. Fotografen har lagt disse billeder ind på andre sider hvor de er blevet solgt fra. Er dette lovligt uden min underskrift? Altså at sælge dem videre uden min samtykke på skrift?
Bedste hilsner Per
Not Allowed skriver
@Per Drews
Det er fotografen, som ejer rettighederne til billederne, fordi han har taget dem, og så er det faktisk irrelevant, at det er din hund, som optræder på billederne.
Så med mindre du har lavet en særaftale med fotografen angående billederne, så er det helt legalt, det han gør. Det kræver ingen samtykke eller tilladelse fra dig at bruge eller sælge værkerne, derimod skal du have tilladelse fra fotografen til at bruge dem.
Nadia Dyrhoff skriver
Jeg er i gang med at skrive en havebog. Er på besøg i en åben besøgshave og tager nogle billeder af steder i haven. Har jeg så som fotograf lov til at bruge mine billeder i min bog uden tilladelse?
Mvh Nadia
Not Allowed skriver
@Nadia Dyrhoff
Hvis det er privatgrund, skal du spørge om lov til at tage billederne til din bog, før du publicerer dem.
Du må gerne tage billeder til eget forbrug, men hvis det er en privathave, skal du have tilladelse til at bruge dem i din bog.
Nadia Dyrhoff skriver
Også hvis det er en have hvor ejeren har valgt at holde åben for publikum flere gange om ugen året rundt. Altså en besøgshave? Bliver det også betragtet som privat?
Not Allowed skriver
@Nadia Dyrhoff
Hvis det er privatgrund, skal du spørge om tilladelse. Det har intet at gøre med, om ejeren holder åbent eller ej, det handler om, hvor billedet er taget.
Tager du dem i skoven, kan du frit bruge dem, eller hvis det er på en eng eller lignende. Der skal du ikke have tilladelse.
Nadia Dyrhoff skriver
Okay, tusind tak for svar og god søndag 🙂
Frank skriver
Hvordan er ophavsretten med hensyn til regler. Lad os sige nogen spørger om reglerne til Matador, må jeg så lægge et billede op af reglerne? Må jeg gengive dem i tekst?
Hvad hvis jeg har spørgsmål angående en specifik regel, må jeg billed-citere den? Må jeg citere den i tekst?
Hvis reglen indeholder illustrationer, hvordan forholder det sig så?
Not Allowed skriver
@Frank
Sådan helt juridisk, så har spilproducenten rettighederne til spillereglerne, og dermed ophavsretten til disse.
Jeg tvivler dog på, at nogen spilbrands vil sige noget til, at du hjælper andre med reglerne, hvis de er blevet væk.
Det er jo et klassisk problem, som mange oplever over tid, og her ville det da være en god service.
Så selvom du krænker deres rettigheder, så gør du dem også en tjeneste, hvor du hjælper deres kunder.
Tina skriver
Hejsa – hvis der arbejdes som freelance for et firma, må arbejdsgiveren så forlange understående,,,
“Tag gerne billeder som kan bruges på sociale medier men husk at bede om tilladelse fra forældre.
Billeder taget ifm job for må kun bruges på egne medier Hvis de er delt fra min hjemmeside først. “
Altså må arbejdsgiveren forbeholde sig retten til evt. billeder taget på eventen.
På forhånd tak for svar
Not Allowed skriver
@Tina
Ja det kan en kunde sagtens kræve, der er aftale frihed i sådanne aftaler.
Bemærk der kan være mange restriktioner, som du skal overholde, såfremt billederne tages på privat grund. F.eks må du ikke som fotograf publicerer billeder fra privatgrund uden samtykke.
Dertil kommer, at du ikke kan sælge eller bruge billeder, der er taget på bestilling til en kunde, det vil være en overtrædelse af markedsføringsloven.
Niels skriver
Må jeg købe en kunstbog med fotos af kunstværker, skære billederne ud og indramme dem – og siden sælge dem? Har ikke kunnet finde svar på dette. Kunstneren er jo ikke blevet krænket og har tjent på salg af bogen.
Not Allowed skriver
@Niels
Nej det kan på ingen måde anbefales.
Det vil både være en krænkelse af fotografens ophavsret, samt af kunstnerens ophavsret.
At fotografen eller kunstneren har tjent penge på salget af bogen, godtgøre ikke, at du frit kan benytte værket, ej heller sælge det.
Når du køber en bog, køber du en brugsret til værket, som er begrænset til bogen, som du dog legalt kan sælge videre, såfremt du ønsker dette.
Men du må ikke benytte materiale fra bogen på nogen måde kommercielt.
Lene Bøg Jørgensen skriver
Hejsa
Jeg har et lidt anderledes spørgsmål: må en avis bringe en af mine tegninger i forbindelse med en artikel om et arrangement jeg deltager i , uden at skrive hvem illustratoren er? Som billedtekst står der bare privatfoto, ikke mit navn.
Mvh. Lene Bøg
Not Allowed skriver
@Lene Bøg Jørgensen
Det korte svar er nej, de må aldrig bruge dine værker, uden at du har givet dem tilladelse, ej heller selvom det har været i deres bedste intention.
Om man så bør gøre noget ved det, det afhænger meget af sagen og andre forhold, men som minimum bør du krediteres i forbindelse med værket.
Line skriver
Hej.
Jeg er igang med en professionsbachelor og vil lave en lille bog til børnene i institutionen jeg er i. Jeg har fundet nogle illustrationer på en hjemmeside, og jeg hár fået lov til at bruge billederne.
Jeg vil jo så gerne skrive bagerst i denne bog hvor jeg har illustrationerne fra. Men hvordan gør jeg det på den mest korrekte måde?
På forhånd tak for hjælpen.
Not Allowed skriver
@Line
Det bedste er bare at skrive noget ala dette
Illustrationer: xxxx
Så står der, hvorfra illustrationerne kommer 🙂
Dorthe skriver
Jeg har tegnet flere silhouetter af heste og har selvfølgelig fået inspiration fra alle de andre hestesilhouetter online.
Det kan ikke undgås at silhouetter kommer til at ligne andres – (samme race, samme gangart, samme særkendetegn, samme typiske måde at vise hesten på). Men hvor går grænsen når tegningerne skal bruges kommercielt?
Mvh Dorthe
Not Allowed skriver
@Dorthe
Domstolene har tidligere i andre sager taget stilling til, at f.eks vinduer ikke kan være beskyttet af ophavsretten, fordi de allerede er lavet i et utal af variationer.
Det samme gør sig gældende med selve silhuetten af en hest. Der kan forekomme mindre variationer, men selve silhuetten i sig selv, vil ofte ligne hinanden.
Så hvis du bruger selve silhuetten kommercielt, er der intet galt i dette. Kombinerer du den med andre, f.eks andre silhuetter eller tegninger, skal du være opmærksom på, at det pludselig er et værk, og her må du ikke krænke evt andre, som har lavet noget før dig.
Camilla skriver
Jeg er igang med at lave et logo med nogen sammensatte illustrationer, hvordan kan jeg skelne imellem hvornår det bare er inspiration og hvornår man har kopieret en illustration? Illustrationerne er ikke 100% magen til dem jeg har taget inspiration fra, men den ene ligner en del og er ikke helt sikker på om den går.
Not Allowed skriver
@Camilla
Den er ikke let, da det i høj grad afhænger af, hvordan og hvorledes du bruger de sammensatte illustrationer.
Her skal du være opmærksom på, at hver illustration i sig selv er et værk, og hvis du bruger disse uden tilladelse, vil det allerede være et problem der.
Så det er vigtigt, at der er tydelige afvigelser imellem de forskellige elementer, herunder at det færdige logo på ingen måde, kan forveksles med et eksisterende, hvis du tager udgangspunkt i sådan et.
Andreas skriver
Jeg er igang med at lave et pladecover hvor jeg gerne vil bruge og manipulere en illustration jeg har hentet fra en hjemmeside, hvor der under billedet står [titel],[kunstner] published [bogtitel], 1794. © organisation.
Er ophavsretten så ikke udløbet? eller kan man forlænge den ved køb eller overdragelse? altså kan orgnisationen stadig opretholde ophavsret på værket?
Er manipulation af værket fortsat ulovligt efter rettighedernes udløb? er det det der kaldes moralske rettigheder eller…?
Not Allowed skriver
@Andreas
Et firma eller en organisation kan sagtens have rettigheder til et værk, så det er ikke umuligt, at værket er beskyttet den dag i dag, selvom kunstneren er død for mange år siden.
Så du bør kontakte dem og indhente en brugsret, før du begynder at redigere i værket, det kan give store problemer.
Torben skriver
Hej
Jeg er i tvivl om salg og leveringsbetingelser er omfattet copyright eller ophavsret.
Jeg er ved st opdateret min hjemmeside/shop og skal bl.a. have Gpdr regler og salgs og leveringsbetingelser for erhverv og private kunder lagt op på siden.
Er der nogle der har input så høre jeg gerne
På forhånd tak. Torben
Not Allowed skriver
@Torben
Som udgangspunkt er salgs og leveringsbetingelser – også kaldet handelsbetingelser – ikke beskyttet af ophavsretten. I særlige tilfælde, kan de godt være, hvis der er sket en særlig selvskabende proces, kan de dog godt være beskyttet af ophavsretten.
Derimod er betingelserne beskyttet af markedsføringsloven, hvorfor du ikke må kopiere dem fra andre, selvom der ikke er ophavsret på.
Det bedste er bare, at du omskriver betingelserne med inspiration i andre, og her vil jeg påpege inspiration – ikke direkte kopi – så undgår du alle former for problemer 🙂
Line Streit skriver
Hej
Vi er i vores lokalbibliotek ved at stable en fotokonkurrence på benene.
Vi udstiller nogle af de indsendte billeder i huset, men må jeg lægge billederne på vores Facebookside hvis fotografen er nævnt?
På forhånd tak.
Line
Not Allowed skriver
@Line Streit
Nu I afholder fotokonkurrencen, kan I også lave reglerne for at deltage. Dvs I kan lave en præmis, som hedder, at I må anvende værkerne, uden at der sker kreditering.
Det ville dog være god stil, hvis I krediterede fotograferne, når værkerne lægges på Facebook, især for at undgå kopiering, hvor krænkeren ville påstå, at denne ikke vidste, hvem fotografen var.
Jan skriver
Hej
Jeg vil høre, om det er muligt at benytte illustrationer fra avisartikler til privat brug og undervisningsbrug?
Mere konkret skal Illustrationerne sættes ind i et Powerpoint, der skal bruges til understøtte min fremlæggelse i forbindelse med undervisning af et fagligt emne.
Jeg får ingen penge for selve fremlæggelsen, men jeg får selvfølglig min almindelig løn.
Not Allowed skriver
@Jan
Det afhænger i høj grad af, hvilke aftaler skolen har, hvor du underviser.
Hvis de ikke har de nødvendige aftaler, må du ikke anvende materialet i undervisnings øjemed, med mindre du har fået tilladelse af avisen.
Bettina skriver
Hvad er der af regler for at bruge information fra tekster på nettet (både danske og udenlandske) i form af omskrevne udpluk og citater, hvis man altid husker at bruge kildehenvisning? Skal man altid ind på pågældende side og tjekke, hvad de har anført vedr. rettigheder?
Not Allowed skriver
@Bettina
Du må gerne omskrive en tekst, så længe den afviger betydeligt fra den oprindelige. Nyheder er f.eks et godt eksempel på dette, hvor den samme nyhed kan være i alle medierne, omend ingen af artiklerne er identiske, ud over at de alle indeholder de samme fakta.
For at undgå problemer, er det altid en god ide at citere, såfremt man kopierer noget. Husk du ikke må citerer fra konkurrenter.
Hans Møller Hansen skriver
Jeg har malet en del portrætter fra serien Matador, ud fra fotografier, som jeg har set på nettet.
Må jeg udstille dem på en maleriudstilling, evt sætte dem til salg.
Not Allowed skriver
@Hans Møller Hansen
Det umildbare svar er nej, da disse tilhører fotografen eller dem – firmaet eller personerne – som ejer rettighederne til serien.
Når det er malet efter noget, vil det være betragtet som en kopi af et andet værk.
Derudover er der nogle rettigheder til personer og bygninger mm.
Fredrik skriver
Hej.
Håber det går godt. Jeg søger information i forbindelse med salg af stock-video
Jeg har lavet drone videooptagelser af barok haven og Gl. Holtegaard, må jeg sælge det som stock video?
Hvad kan man generelt tillade sig af salg videooptagelse fra offentlige tilgængelige rum?
På forhånd mange tak.
Not Allowed skriver
@Fredrik
Det er svært at give et svar, når jeg ikke ved, hvad der er i videoen.
Først og fremmest er det vigtigt at sikre sig, at videoen er optaget korrekt, f.eks med godkendelse fra politiet mm, således alt er overholdt, hvis videoen er optaget i en by.
Dernæst afhænger det i høj grad, hvad der vises på billedet. Her kan bygninger, skulpturer, blomsterbed mm være beskyttet af ophavsretten, hvorved der skal indhentes tilladelse.
Derfor skal alt gennemgås nøje og der skal laves en vurdering af videoens indhold.
Kristina Bjørn skriver
I forbindelse med evt ombygning af hus har vi selv tegnet en ny planløsning. Vi har efterfølgende kontaktet en arkitekt og vist vores tegning og drøftet planer mm. Vi modtager så en plantegning fra arkitekten – næsten magen til vores egen – bortset fra at hoveddøren er rykket. Har arkitekten ophavsret til hele planen nu – altså også det vi selv tegnede før han gik igang?
Not Allowed skriver
@Kristina Bjørn
Umildbart vil arkitekten have rettighederne til den tegning, som han/hun har tegnet, men personen har ikke umildbart rettighederne til den planløsning, som I ønsker lavet.
Så I bør ikke anvende arkitektens tegning, men i stedet jeres egen, hvis I ønsker at gå videre med ombygningen 🙂
Søren skriver
Jeg har for flere år siden arvet nogle kæmpe fotoarkiver fra en professionel pressefotograf. Denne har for flere år siden afleveret en farve kopi fra en stor ildebrand som dengang blev anvendt i avisen. Avisen lagde uden aftale kopien af billedet i deres arkiv og har videresolgt billedet til deres kontraktkunder og som jeg for nyligt opdager er blevet anvendt af et andet stort medie i 2013 hvor billedet har ligget på deres hjemmeside til fri download i nu 7 år i størrelsen 2000×900 pixels. Endvidere er billedet igen for kort tid siden genbrugt i ny artikel. Jeg har original diasset liggende og har arvet alle arkiver m.m. og har skifteretsattest på dette. Hvorledes gribes det an, og hvad skal jeg beregne for billedet. Jeg tænker at det specielle billede i farver vil jeg kræve 4000,- for i vederlag og 4000,- for godtgørelsen. Hvordan skal der ske beregning for 7 år til fri download?
Venlig hilsen
Not Allowed skriver
@Søren
Er du sikker på, hvad der er aftalt mellem pressefotografen og avisen den gang? Altså i detaljer?
Det er ret afgørende for, om der er en sag eller ej.
I det ene afsnit skriver du desuden, at billedet bliver videresolgt, hvorimod du længere neden skriver, at det er til fri download?
Ud fra de oplyste informationer, som er noget modstridende, er det svært at give et råd.
Men umildbart vil der maksimalt kunne opkræves vederlag, såfremt der er sket en overtrædelse.
At billedet har ligget 7 år til fri download, har ikke umildbart noget at sige i forhold til et evt krav.
Søren skriver
Ja der foreligger ikke nogen aftale med fotografen angående billedbureau og ret til distribution. Når jeg skriver at billeder i dag videresælges til andre medier uden tilladelse men fordi dengang da billederne blev anvendt i avisen blev der afleveret et sæt til brug for avisen. De originale negativer har jeg arvet. Videresalg sker til forskellige medier uden aftale ud fra det sæt fysiske billeder der er blevet gjort digitale. Et af medierne har derfor købt nogle billeder som de på deres hjemmeside har haft liggende i 7 år i kæmpestor størrelse. Jeg vil derfor kræve betaling vederlag og godtgørelse direkte fra medier der uden aftale med undertegnede anvender disse fotos.
Not Allowed skriver
@Søren
Okay du er sikker på, at der ikke ligger nogen mails eller lignende, der giver nogen tilladelser? En tilladelse er ikke nødvendigvis en kontrakt, her kan en mail jo være gyldig.
Dimensionerne på billederne, og hvor længe de har ligget online, er sagen irrelevant.
At kræve samlet 8.000 kr for et foto, som der er givet tilladelse til at anvende gratis, det er nok op af bakke, hvis jeg skal være ærlig 🙂
Søren skriver
Det svar forstår jeg ikke. Der er ikke givet tilladelse til at anvende et billede gratis. Billedet er et unika der ud fra alle andre domme ses at ligge op til 4000, – i vederlag. Derudover kommer 4000,- for godtgørelse og 1000,-for manglende kreditering. Så derfor prisen. Mit spørgsmål gik på om et medie må offentliggøre et billede de ikke har fået lov til i hverken kontrakt eller mails men har lagt det på deres hjemmeside i nu 7 år i stor størrelse uden tilladelse. Af det svar I giver er det åbenbart ikke noget der kan kræves noget for?
Not Allowed skriver
@Søren
Beklager kommentaren med gratis, men din beskrivelse af sagen er noget uklar på flere punkter, herunder hvad der er betalt for brugen af billedet.
Du kan ikke bare tage beløbet 4.000 kr fra andre domme fra intervallet her på siden, og gange dette beløb med to og tillægge for manglende kreditering.
Denne fremgangsmåde udgik i 2012 jævnfør en Højesteretsdom.
Hvad beløb, der kan kræves, afhænger af, hvad billedet i sin tid blev solgt for.
Nej man må ikke anvende billeder eller fotos uden tilladelse 🙂
Niels Bjørn skriver
Hej – for mange år siden fotograferede jeg et maleri af Paul Fischer (1860-1934)
Er det tilladt at anvende Fischers maleri i et nyt billede med nye farver og tilsat nye elementer i form af (royalty fri klip-art) i stil med maleren Ole Ahlbergs anvendel af Tintin i fx Krøyer billeder.
Venlig hilsen
Not Allowed skriver
@Niels Bjørn
Jeg kender ikke til, hvem der evt måtte sidde med rettighederne til Paul Fischers malerier, såfremt disse evt er overdraget.
Så jeg vil da opfordre til, at du undersøger dette, f.eks ved at kontakte arvingerne efter ham, alternativt Copydan, de kan sikkert sende dig i den rigtige retning, angående evt rettighedshavere 🙂
Såfremt rettighederne til malerierne ikke er overdraget, er der gået 70 år efter ophavsmandens død, og dermed er værkerne ikke længere beskyttet af ophavsretten 🙂
Pernille skriver
Figurer i børne-tv er populære emner for mange hæklere. De fleste ved at man naturligvis ikke må sælge de hæklede figurer, ej heller opskrifter på dem, men må man fremvise billeder i facebook-grupper af egne hæklede versioner af de kendte figurer?
Not Allowed skriver
@Pernille
Ja det må du gerne, det er eget forbrug, og det er helt lovligt 🙂
Lars Christrensen skriver
Hej Til august september udkommer en digtsamling som jeg har illustreret. Et af digtene handler om et par røvere ved en slidt Mercedes 🙂 Jeg har tegnet ret præcist efter en gammel Mercedes – dog uden at anvende den tre-takkede Mercedes Stjerne på køleren.
A Er det tilladt?
B Bør jeg forbeholde mig mine rettigheder – indskrevet i oplysninger om digtsamlingen – under Oplag- udgiver mv. Eller har jeg automatisk retten over billederne – sådan at jeg senere selv kan udgive dem som postkort fx?
Not Allowed skriver
@Lars Christensen
Det er svært at sige, når jeg ikke kan se tegningen.
Men kommercielt må du ikke lukrerer på Mercedes varemærke. Om du gør det, kan jeg ikke lige svare på.
Tina Mølgaard skriver
Jeg er administrator for en hjemmeside og der var en, som kom til at poste et opslag med et billede fra internet uden at angive kilde. Photographens opretshavers repræsentant har sendt mig regning 6 år efter opslaget fandt sted for krænkelsen—> Må det dette, da personen, som postede opslaget flyttede ud af DK for længe siden og posten blev også taget ned /slettet fra hjemmesiden længe.
Not Allowed skriver
@Tina Mølgaard
Ja det må de gerne, når du har anvendt et billede uden tilladelse, starter forældelsesfristen først fra det tidspunkt, hvor krænkelsen opdages.
Martin skriver
I har skrevet tidligere at ophavsret ikke gælder for omskrevne tekster (jf. Bettina 23.feb.2020). Dog findes der en bestemt grænse for dette? – Samtidig kan jeg se på https://not-allowed.dk/ at kortere tekster kan man ikke have ophavsret på, men er der bestemt en længde en tekst skal være før man kan kræve ophavsret på det.
Er det muligt at ændre på opstillingen af andres artikler, og dermed forgår ophavsretten, elller hvordan virker det? – Kan i komme med nogen mere tydelige retningslinjer inden for dette felt?
Mvh
Martin
Not Allowed skriver
@Martin
Nej det er en vurdering fra sag til sag.
Som udgangspunkt må man gerne finde inspiration, men man må ikke kopierer, så teksterne skal afvige markant fra hinanden, når det gælder opbygning, sætninger og afsnit. Mere præcist kan det ikke siges.
Som udgangspunkt er det svært at få ophavsret på sætninger under 50-100 ord, fordi de er for simple og generiske.
At ændre opstillingen i en artikel, ændre jo ikke på sætningerne er identiske. Så det er langt fra nok.
Du kan se på artikler fra medierne om et bestemt emne. Der kan du se, at de alle kan skrive om samme emne, dog uden at artiklerne er ens. Og en artikel kan sagtens starte i et medie, og så henviser de alle til dette medie som kilden, dog uden at de skriver ordret det samme.
Kirsten skriver
Jeg har fået et billede, en fedtkridttegning.
Må jeg benytte det som forside til en bog?
Not Allowed skriver
@Kirsten
Hvis du har fået tilladelse fra den person, som har tegnet den, må du gerne anvende den på forsiden af din bog.
Men hvis du ikke fået tilladelse fra tegneren, skal du spørge denne om lov først, før du bruger billedet, ellers risikerer du store problemer.
Kirsten skriver
Tak for svar <3 dejligt at vide, at kunsteren krediteres
Søren larsen skriver
Må man tage billeder af vartegn såsom, broer, tårne, bygninger og lignende, samt natur, og anvende disse på plakater som sælges
Not Allowed skriver
@Søren Larsen
Alle bygninger kan være underlagt ophavsret, det afhænger af, hvem der ejer dem og hvornår de er tegnet. Derfor skal du som udgangspunkt undersøge disse forhold, før du begynder at anvende dem, da du ellers kan ende med store problemer.
Ellers læs op på sagerne med Den Lille havfrue.
Naturen har moder jord skabt, hvorfor du frit kan anvende den alt det du vil 🙂
Søren Mørch Sørensen skriver
Jeg har malet nogle olie malerier hvor jeg skriver tekster inspireret af forskellige musikere. F.eks et oliemaleri hvor jeg har skrevet “Tangled up in blue”. Teksten er også titlen på et kendt musik nummer af Bob Dylan. Andre eksempler er “Its all over now, baby blue” også Bob Dylan eller f.eks. “Out of the blue and into the black” tittel på en sang af Niel Young.
Jeg har også planer om at male nogle billeder hvor jeg skriver et kort citater fra kendte sange. F.eks “What did you se, my blue eyed son” (citat fra sangtekst af Bob Dylan).
Må jeg det eller er det en krænkelse af ophavsretten?
Not Allowed skriver
@Søren Mørch Sørensen
Det her svar er meget generelt, da det vil kræve en del undersøgelse, at tjekke op på alt.
Men som udgangspunkt er der intet galt i at anvende citaterne på et maleri. Umildbart opstår problemet først, hvis du begynder at lave sange, hvori de bruges ordret, eller hvis du skriver en bog.
Men så længe der ikke er noget med en klar reference til musikerne, kan jeg ikke umildbart se, at der skulle være noget galt.
Gitte skriver
Må en gymnasieelev bruge billeder fra et kommercielt spil, der ligger på You Tube i en opgave med ekstern censor?
Not Allowed skriver
@Gitte
Ser man ordret på loven, er svaret nej. Men der er selvfølgelig situationer, hvor loven kan gradbøjes, og et eksempel vil være en skoleopgave, som du nævner.
Det er dog meget vigtigt at understrege, at der vil opstå en helt anden problemstilling, hvis opgaven pludselig bliver lagt på nettet. Men bliver det mellem eleven og censor, kan jeg ikke se, at der skulle være noget galt i det.
Billeder fra 2 verdenskrigs skriver
Hej,
Må man godt videresælge et billede man har fundet på nettet. Indholdet af billedet er fra 2 verdenskrig hvor nogen bygningsarbejder arbejder på at renoverer et nyt hus? relativt ukendt billede.
Og hvordan finder man frem til personen som tog billedet? hvad hvis personen er død? og hvad er reglerne for billeder fra meget gamle dage? Der bliver jo meget svært finde frem til de reele ejere da de højst sandsynelig er døde?
Mange tak.
Hilsen H
Not Allowed skriver
@H
Nej du må som udgangspunkt aldrig sælge billeder, uanset hvor du har fundet disse, med mindre du har en aftale med ophavsmanden til billedet.
Hvordan du finder ejeren, det er der desværre ikke en guide til. Det bedste råd er at søge efter billedet online, og evt spørge andre hjemmesider, som anvender billedet, hvem de har fået tilladelse af. For billedet må stamme et eller andet sted fra.
Er ejeren død, kan rettighederne være overdraget til efterkommere eller en virksomhed.
jørgen thomsen skriver
Er ved at skrive en bog med erindringer og historier. Må jeg bruge små billeder af kendte pladeomslag(Beatles, Doors mm.) som illustration. De findes jo i et utal af bøger og hæfter. Hvad med fotos af planeter og objekter fra himmelrummet. Der skal jeg vel i første omgang spørge forlaget som har udgivet bogen jeg vi sakse fra? En Ib spang olsen tegning ? det er vel hans sønner jeg skal spørge. Hvad med collager jeg har sat sammen af andres billeder ? Der er vel tale om et selvstændigt værk af mig selv ? Det her virker som lidt af en jungle. Jeg udgiver ikke bogen for at tjene penge, men vil gerne sælge nogen for at få dækket nogen af omkostningerne. Hvad nu hvis jeg nøjes med at forære bogen væk, Så er det jo ikke kommercielt ?
Not Allowed skriver
@Jørgen Thomsen
Nej som udgangspunkt må du ikke anvende pladeomslag, tegninger, billeder mm, uden at du har fået tilladelse af ophavsmanden eller ejeren/ejerne af rettighederne.
Når du laver en kollage, bruger du andres værker, og selvom du skaber et nyt værk, er det stadigvæk med andres værker i, hvorfor du skal spørge om tilladelse, før du laver en kollage.
En bog vil altid blive anset for kommerciel, da du som minimum har nogle PR eller brandingmæssige interesser. Derfor er det irrelevant, om du sælger bogen eller giver den væk.
Claus skriver
I har tidligere skrevet at fotografen til et billede har ophavsret til dette billede. Men hvad nu hvis fotografen har taget et billede at et kunstværk? Må fotografen så frit offentliggøre sit eget billede?
Jeg har taget et (ferie-)billede af et maleri som jeg så på et marked i Usbekistan i 2012. Jeg vil nu gerne bruge et udsnit af dette billede på min hjemmeside. Må jeg det? (Jeg kender ikke kunstneren til det maleri som jeg fotograferede).
Hvordan ville situationen se ud hvis jeg fotograferede et maleri på et museum og så brugte det fotografi på min hjemmeside? I skriver noget om at ophavsretten udløber efter 70 år? Så hvis maleriet er over 70 år gammelt, er der ingen problemer? Men hvis billedet er yngre, hvad så?
Not Allowed skriver
@Claus
Hvis du tager fotos af andres værker, skal du spørge ophavsmanden om lov til at anvende det pågældende værk. Du kan Google “den lille havfrue og medierne”, så kan du se, at det kræver en tilladelse, før et foto offentliggøres.
Rent juridisk må du ikke anvende det, uden at du har fået lov af ophavsmanden. Det samme gør sig gældende, hvis du tager fotos fra et museum mm.
Ja ophavsretten udløber 70 år efter ophavsmandens død, men der er flere måder, hvorpå rettighederne kan forlænges, hvorfor det er svært at give et præcist svar på dit spørgsmål. Derfor er opfordringen, at du spørger om lov, før du anvender noget, dermed er du også på den sikre side.
Mikkel Jul Hvilshøj skriver
Hej, jeg er fotograf og har taget et reklamefoto for en kunde hvor deres produkt indgår. Sidenhen er jeg blevet kontaktet af en privatperson, der gerne vil købe billedet til at hænge på væggen derhjemme. Kan jeg sælge det? Min kunde har jo designet selve produktet, hvilket er ophavsretligt beskyttet i sig selv, så jeg forstår hvis jeg ikke må videresælge billedet til kommercielt brug, men hvordan er det mht privat brug? Kan min kunde modsætte sig dette?
Mvh Mikkel
Not Allowed skriver
@Mikkel Jul Hvilshøj
Hvis du har taget billedet på bestilling for kunden, må du ikke sælge billedet til andre, da det vil være en overtrædelse af Markedsføringsloven.
Hvis produktet, som du ligeledes har taget et foto af, er beskyttet af ophavsret, er det et dobbelt no go.
Ja når du tager fotos på bestilling, beholder du som udgangspunkt ophavsretten, med mindre andet er aftalt, men kunden får en eksklusiv brugsret, hvorfor du faktisk ikke må anvende fotoet i andre sammenhænge, andet end som reference som udgangspunkt.
Mikkel Jul Hvilshøj skriver
Mange tak for svar. Mvh Mikkel
Sofie skriver
Hej
Hvis jeg som kunsthistoriker skal lave en lille youtubefilm/-dokumentar om forskellige kunstneriske bevægelser og derfor er nødsaget til at bruge illustrerende materiale – altså som et lille billede oppe i det ene hjørne, som illustrerer, hvad det er for værker, jeg referer til – hvad gør jeg så?
Nogle kunstnere er selvsagt ikke til at få fat på.
1) Jeg mener, at der gælder andre regler for gengivelse af materiale, når det er til dokumentarbrug med rent oplysende og ikke kommercielt formål. Har jeg ret i det?
2) Kan jeg komme udenom det ved at bruge affotograferinger af de pågældende værker, hvor man ser væg og indramning udenom, således at det er klart, at det er “mit eget” fotomateriale.
Der bliver jo fotograferet rask væk, når folk er på museum, og delt på sociale medier, hvilket man mig bekendt ikke skal indhente rettigheder til.
Mvh
Sofie
Not Allowed skriver
@Sofie
Som kunsthistoriker er du underlagt de samme love, som alle andre, som foreskriver, at du skal indhente en brugsret, før du anvender andres beskyttede værker i en film eller dokumentar.
1) Nej der er ikke andre regler, du er stadigvæk underlagt loven om, at du skal have lov, før du kan anvende et værk
2) Nej det gør ingen forskel, da du stadigvæk viser det beskyttede værk.
Du kan ikke sammenligne det med besøgende på et museum, som må anvende et affotografering privat, det vil en dokumentarfilm ikke være.
Så du skal spørge om lov, hvis du vil anvende et værk, ellers er der risiko for, at der rejses krav senere, herunder at der skal ske en efterredigering af dokumentaren, fordi værket skal fjernes.
Sofie skriver
Mange tak for svar. Jeg bliver lige nødt til at høre, hvor du indhenter dem henne?
Jeg har tidligere karriere i filmmiljøet og ved, at der er andre regler omkring dokumentar – at det kommer an på formål.
Det er virkelig pænt af jer at tage jer tid til at svare, men jeg antog lige ved første øjekast, at I var en officiel copyright-instans. Så nu, hvor det er gået op for mig, at det ikke er tilfældet, er jeg lige nødt til at tjekke, om jeres kilder er andet end egen erfaring?
Beklager, hvis det lyder mistroisk. Det er ikke meningen… I denne her sag er det bare lidt vigtigt for mig, at svaret er 100% korrekt.
Mvh
Sofie
Not Allowed skriver
@Sofie
Brugsret får man ved ophavsmanden eller dem der ejer rettighederne til værket.
Der gælder ikke andre regler for medier, aviser eller dokumentarfilm, dem der påstår noget andet, de har misforstået noget.
Du kan tjekke alt det op du vil, det står dig frit for 🙂
Lasse Henriksen skriver
Hej
Må man 3d printe Feks. Raketten fra Tintin og sælge den videre. Må man overhoved 3d printe kendte figurer og sælge dem?
Not Allowed skriver
@Lasse Henriksen
Det korte og præcise svar er NEJ, ikke uden en tilladelse.
Enten overtræder du ophavsretten eller varemærkerne, som disse typisk er beskyttet af også.
Lasse skriver
1000 tak for hurtig svar 🙂
Peter Larsen skriver
Hej
Jeg har udført en del grafisk arbejde og rigtig mange illustrationer til brug i annoncer, brochurer og web site til brug for en non-profit organisation, som jeg selv har været en del af i 30 år.
Jeg har på intet tidspunkt overdraget rettigheder til nogen.
Organisationen har nu valgt at ekskludere mig uden reel grund, og jeg vil så høre, om jeg kan forhindre dem i at benytte mine arbejder fremadrettet?
Not Allowed skriver
@Peter Larsen
Hvis du først har givet organisationen en brugsret til dit materiale, og der ikke er aftalt yderligere, kan du ikke efterfølgende trække denne brugsret tilbage.
Ikke med mindre, at organisationen accepterer, at I laver en nyt aftale forhold, der hedder at de skal ophøre med at anvende dit materiale.
ROGERT MUNZBERG skriver
Det åbner så for et andet spørgsmål, nemlig hvorvidt non-profit organisationen kan kræve at få udleveret det grafiske materiale?
Her tænkes specielt på de arbejdsfiler (fx. illustrator, Photoshop, Word) som ligger til grund for eksempelvis et PDF dokument, et billede i forskellige ‘publicerbare’ formater (.jpg, .png, gif, .eps m.fl.).
Disse arbejdsfiler – eller originaler – er vel grafikerens ejendom, som han indehaver alle rettigheder til.
Og non-profit organisationen må udelukkende anvende/bruge det grafiske materiale til de ‘ting’, som de har gjort tidligere (internet, brochurer, annoncer).
Hvis de aldrig tidligere har anvendt f.eks. et logo (fra grafikeren) på en T-shirt eller en nøglering, har de derfor ikke brugsret til at begynde på det.
Not Allowed skriver
@Rogert Munzberg
Det afhænger i høj grad af, hvad der er aftalt, da aftalen omkring materialet blev indgået.
Men umildbart vil min vurdering, uden indsigt i sagen være, at non-profit organisationen ikke kan kræve yderligere, end de allerede har modtaget.
Materialet må anvendes til det aftalte, og her skal der nødvendigvis ikke give en særskilt tilladelse til alt. Hvis der ved aftalens indgåelse ikke er nogen begrænsninger, vil organisationen kunne bruge materialet nærmest til alt de måtte ønske. Dog skal det ske i eget regi, dvs de kan ikke give tredjeparter eller andre nogen tilladelse til at bruge materialet.
Alexander Mønster skriver
Hej.
Hvis jeg vil sælge et parti af plakater med Donald Trump, er dette så lovligt uden tilladelse af Donald, hvis jeg vel og mærket ændre billedet. F.eks. en anden baggrund end det oprindelige billede og/eller giver ham en sjov hat på?
Jeg er bevidst om, at ændringen af original billeder kan benyttes til videresalg, men hvor går grænsen?
Mvh.
Not Allowed skriver
@Alexander Mønster
Umildbart skal du have tilladelse til at sælge plakater af Donald Trump, da han er et varemærke i sig selv.
Dernæst skal du have tilladelse af fotografen til at anvende billedet.
Og her hjælper det ikke, at du begynder at redigerer i det originale værk uden tilladelse, det gør kun en evt krænkelse meget værre og dyre!
Og nej ændring af originale billeder KAN ALDRIG benyttes til videresalg, uden en godkendelse fra ophavsmanden. Du må ikke redigerer i værker uden accept!
Anton skriver
Hej Not Allowed
Jeg er festarrangør gennem 25 år og er ved at producere en bog om festerne gennem årene. Jeg har mange fotos, som er taget af fotografer. Jeg har skriftligt samtykke fra fotograferne, med accept om at jeg bruger deres fotos i bogen. Men skal de personer, som er på fotoet også give accept, eller er det nok, at fotograferne har givet accept? Personerne på fotoet blev spurgt før fotoet blev taget, og fotos har været tilgængelig i vores galleri på hjemmesiden.
Mvh Anton
Not Allowed skriver
@Anton
Stemningsfotos er tilladte at tage, såfremt fotografen har tilladelse til f.eks at fotografere på privat grund.
Så hvis der er tale om stemningsfotos, skal du ikke have tilladelse.
Men er der tale om fotos af enkelt personer, som det egentlige motiv, vil det nok være en god ide, at du spørger om lov, da der kan være problemer med persondata mm, hvis billederne ikke bliver karakteriseret som stemningsfotos.
Jens Christiansen skriver
Hej ☺️
Jeg kom til at tænke på, hvor grænsen hvor kunstnerisk frihed egenligt går. Må man eksempelvis male et billede af en som drikker en coca cola, hvis logoet og flasken som sådan ikke er i fokus? Men at det er tydeligt at det er en coca cola flaske? Og hvad med eksempelvis en legoklods, eksempelvis et maleri med forskelligt generisk legetøj, en fodbold, en fjerbold, et sjippetov, en yoyo og så en legoklods? Altså hvis det er ugen logo på. Og må man eksempelvis sælge et sådan maleri som postkort eller tapet MV.?
Not Allowed skriver
@Jens Christiansen
Grænsen for kunstnerisk frihed afprøves hele tiden, og der er ikke nogle klare og entydige regler for, hvad du må og ikke må.
Det er ofte en vurdering fra sag til sag.
Derfor er det også meget svært, at svare på spørgsmålet herover, da det ikke bare er ophavsretsloven, som er i spil, men også varemærkeloven, markedsføringsloven mm.
Som udgangspunkt må man ikke lukrere på andres varemærke, dvs Coca Cola eller Lego, med mindre du har fået accept af varemærket.
Det er en god tommelfingerregel.
Der kan være sager, hvor du gerne må male deres produkter, men der kan ligeledes være mange typer af sager, hvor du vil overtræde loven.
Så meget mere præcist kan jeg ikke umildbart svare, når det skal være generelt.
Henrik E skriver
Hej!
Jeg ligger inde med en bunke gamle (ca 1900-1960’erne) prints i form af gamle tændstikæsker/rullepapir-pakker fra hedengangne (fortrinsvis russiske, østeuropæriske og japanske) foretagener. Motiverne er enten reklamer for formentlig ligeledes hedengangne firmaer/produkter, eller gamle informations/propagangda-kampagner. Andre er bare dekorative med ingen tekst og afsender eller med typografi og tekst på de nævnte sprog.
Der er også et par smukke spil fra 1920’erne med nogle fantastiske, grafiske elementer i.
Jeg fik den idé at lave postkort eller små plaktaer ud af dem og sælge i min webshop.
Må man det?
Mvh
Henrik
Not Allowed skriver
@Henrik
Som udgangspunkt er svaret, at du skal spørge ejeren af billederne/varemærket om lov til at anvende deres produkter i dine produkter.
Jeg ved ikke, om nogle af de produkter, som du henviser til, kan være ok at anvende uden accept, da jeg ikke har undersøgt dette nærmere.
Men vil du være på den sikre side, bør du altid spørge om lov, før du anvender andres brands eller illustrationer/fotos 🙂
Henrik Exler skriver
Hej!
Jeg har en masse vintage print fra tændstikæsker, rullepapir m.v, som jeg tænker at printe som postkort og sælge.
De motiver jeg vil bruge er fortrinsvis fra Østeuropa, Sovjetunionen og Japan og er velsagtens fra ca 1910-1960. Mange er fra offentlige info/propagandakampagner og andre er bare umiddelbart tilfældige motiver, serier af eksotiske dyr, fuglearter, dansere mv. Ingen af værkerne har tydelig afsender og jeg kan ikke se hvordan jeg skulle indhente tilladelser.
Er det lovligt at tage den slags motiver og sælge videre i let/medium (dvs fjernet visse tekster, flyttet lidt på motiver) behandlet form?
Mvh
Henrik
Not Allowed skriver
@Henrik Exler
Som udgangspunkt er svaret, at du skal spørge ejeren af billederne/varemærket om lov til at anvende deres produkter i dine produkter.
Jeg ved ikke, om nogle af de produkter, som du henviser til, kan være ok at anvende uden accept, da jeg ikke har undersøgt dette nærmere.
Men vil du være på den sikre side, bør du altid spørge om lov, før du anvender andres brands eller illustrationer/fotos 🙂
Niels Henrik Lyngbye skriver
Hej
To ting:
1) Må jeg oplade et gammelt klasse billede i en lukket facebookgruppe?
2) Skal personerne på billedet give lov?
Billedet er fra 1956 og viser hele klassen i en opstilling med fotografering som formål.
Not Allowed skriver
@Niels Henrik Lyngbye
1) + 2) Umildbart er svaret nej, men reglerne er lidt uklare på området.
Læs evt dette:
https://www.datatilsynet.dk/emner/internet-og-apps/billeder-paa-internettet
Tina Frank skriver
Hej
To ting:
1) Må jeg lave en illustration af et Netto logo til en kunstbog?
2) Må jeg skrive til Netto i en kunstbog og spørge Netto om ting?
Mvh Tina
Not Allowed skriver
@Tina Frank
1) Når det handler om kunst, er grænserne meget flydende, og det handler i høj grad omkring, hvordan et logo evt anvendes. Så det er svært at svare på, uden at der laves en konkret vurdering af ideen.
2) Jeg forstår ikke lige dette spørgsmål? Vil du i bogen skrive spørgsmål til Netto eller hvordan?
Daniel skriver
Tak for super information på denne side.
Jeg har lige et par spørgsmål, som jeg håber, I kan hjælpe med.
1 – Jeg er en del af et reklamebureau, hvor vi løbende sender inspiration ud til vores kunder. Et konkurrerende bureau har fået fat i vores inspirationsmateriale og sælger det nu fra deres egen platform til deres kunder. Kan det på nogen måde retfærdiggøres?
2 – Vi sælger en grafisk opsætning til en kunde. Kunden vælger efterfølgende at give det videre til en 3. part (bureau), som lægger det op på deres platform og sælger det videre til sine kunder. Altså den enkelte grafik, vi har lavet, bliver masseproduceret og solgt videre til andre kunder. Må de det?
Jeg håber, I kan hjælpe 🙂
Rigtig god dag.
Not Allowed skriver
@Daniel
Det var så lidt 🙂
1) Nej det kan det ikke, de skal have en brugsret fra jer af, hvis de skal have lov til dette.
2) Nej det må de ikke, uden at I har givet dem ret til at sælge jeres materiale.
Det andet bureau skal have lov af jer, før de anvender, sælger eller redigerer i det materiale, som I har skabt.
Birgitte Brønniche skriver
Må jeg tage et billede af en seværdighed, der tilhører nationalmuseet, og anvende det på eks en
t-shirt med øje for salg?
mvh Birgitte
Not Allowed skriver
@Birgitte Brønniche
Hvis Nationalmuseet ejer seværdigheden, har de selvfølgelig rettighederne til den, og du skal dermed indhente tilladelse til at anvende det på f.eks tshirts.
Men der ligger en masse genstande på Nationalmuseet, som de opbevarer og udstiller, men hvor de ikke ejer rettighederne til disse.
Derfor er det svært at besvare dig spørgsmål, når det ikke er mere præcist.
Dog har Nationalmuseet lavet en oversigt her, hvor du kan finde meget mere information omkring, hvad der er beskyttet, samt hvad der er frit tilgængeligt.
Jeg vil anbefale, at du læser det igennem 🙂
https://natmus.dk/digitale-samlinger/samlinger-online/rettigheder-og-brug/
Charlotte Pedersen skriver
Hej – lige et par vigtige spørgsmål:
Min ven har set en plakat i en stander i byen – undersøgt om hun evt. kunne købe sådan en plakat ved selskabet – svaret var nej.
Det er en plakat med ret enkle former og jeg nævner at jeg nok godt kunne lave sådan en plakat til hende på min computer….. der ligner… men må jeg det ?
og må jeg evt. lave en plakat i de samme farver – bare med andre “figurer” (cirkler, streger) og så sælge den, hvis nogen skulle være interesseret i den ? Mvh. Charlotte
Not Allowed skriver
@Charlotte Pedersen
Altså hvis du laver en plakat til din ven, det er der næppe nogen, som vil brokke sig over.
Men om du må sælge en, der ligner den anden, er svært at svare på ud fra de sparsomme informationer, som der er, men der kan være problemstillinger, hvis den ligner den anden plakat for meget.
Malene skriver
Hej. En kunde der sponsoreres af et firma har afleveret nogle fotos til firmaet, som skal bruge dem til noget reklame. Der er ingen signaturer på billederne, så firmaet tror det er kunden der selv har taget dem. Billederne er portrætter af kunden, som det viser sig at være taget af en extern fotograf. Kunden har købt billederne af fotografen. Nu henvender fotografen sig til firmaet og forlanger erstatning for brug af billederne i annoncer og reklamer. Firmaet var uden viden om at de var taget af fotografen. Og havde fået lov af kunden til at bruge dem. Kunden havde købt billederne af fotografen og tænkte at de selv måtte bestemme over rettigheden for brug nu. Hvem har ret?
Pft 🙂
Not Allowed skriver
@Malene
Hvis kunden kun har købet en brugsret, som det lyder til, så har fotografen ret.
Kunden må ikke give billederne til tredjepart uden tilladelse fra fotografen.
Nynne skriver
Hej,
Vi skal lave nogle brochurer til vores lejere, om fremtidige projekter på ejendommen. Vi har fundet nogle inspirationsbilleder på nettet som viser hvilken stil vi tænker. Må vi bruge disse billeder i en brochure, som så bliver sendt ud til de nuværende lejere? Og hvis ikke, hvad kan vi så gøre for at vi må?
På forhånd mange tak!
Not Allowed skriver
@Nynne
Nu ved jeg ikke, hvilke billeder, det drejer sig om, men som udgangspunkt må I ikke anvende billederne, da de med overvejende sandsynlighed tilhører andre.
Ønsker I at benytte billeder, skal I have tilladelse fra fotografen eller dem, som ejer rettighederne.
Anne skriver
Vi har lavet en illustration, som skal symbolisere en service vi leverer til vores kunder. Denne illustration vil vi gerne beskytte mod konkurrenters kopiering. Kan vi tegne copyright på en illustration og hvad koster det typisk? Hvem kan hjælpe med det?
Not Allowed skriver
@Anne
Ophavsret er ikke noget, som du skal ansøge om, det er noget der følger med automatisk, når du skaber et værk.
Så hvis din illustration er unik, og dermed har værkshøjde, eller som minimum adskiller sig fra de øvrige på markedet, har du allerede ophavsret eller eneret til at råde over den, når du har skabt den.
Dermed må dine konkurrenter heller ikke anvende illustrationen eller kopierer den. Men de må gerne skabe deres egen, med mindre du har Varemærkebeskyttet logoet eller illustrationen.
Men umildbart vil det ikke være tiden og omkostningerne værd, da man let kan skabe et lignende logo, uden at overtræde dine rettigheder.
F.eks hvis det er en åben bog, så kan dette illustreres på mange måder, og ved en Varemærkeregistrering, har du ikke eneret over alle former for logoer af åbne bøger, kun det logo, som du har skabt, altså den meget præcise illustration 🙂
Mia skriver
Hej
Jeg vil gerne prøve mig med at fremstille plakater og sælge dem, som en lille hobby forretning.
Jeg vil gerne sælge plakater med et motiv af en baby (tegnet/malet), med folks egen tekst på. Andre webshops laver og sælger også disse slags plakater, hvor babymotivet og tekst de forskellige webshops sælger ligner hinanden i motiv og koncept, men der er alligevel lidt forskel. Må jeg lave og sælge en babyplakat som minder om de andres, men som stadig er tegnet og produceret af mig, og derfor skiller sig lidt ud fra de andre som også sælger lignende baby plakater ?
( for eksempel på plakaten jeg har fået inspiration af og som jeg henviser til, søg på “fødselsplakat 1 1” på google)
Not Allowed skriver
@Mia
Altså du må ikke kopierer konkurrenternes plakater og sælge som dine, men du må gerne lade dig inspirere af deres koncept.
Hvis babyen du laver skiller sig ud fra de andre, f.eks i form, position, ansigt, holdning eller andet, så er der umildbart ikke noget problem med det. Men du skal ikke tegne de andres motiv af, det kan give problemer.
Anders skriver
Hejsa
Vi har brugt et billede fra nettet, nu har firmaet sendt en advokat og faktura + moms til os på kr. 4000,- + moms.
Vi har ikke modtaget nogen mail eller er blevet kontaktet før.
Det må de vil heller ikke? Jf. Jeres artikel, det har ikke været vores mening at skade nogen (de har vi heller ikke gjort)
Vi vil naturligvis gerne slette billedet og evt. Betale en form for “erstatning” men er normal kotume ikke at man kontakter krænkeren og siger ” i har brugt vores billede vi kræver…”
I følge nettet er kr. 5000,- noget af det dyreste der kan kræves for brud på ophavsretten.
Not Allowed skriver
@Anders
Man kan håndtere sager på mange måder, enten at sende en advarsel, eller at sende et krav for krænkelsen.
Loven siger ikke, at du skal have en advarsel først, loven siger at du skal varsles først, før der anlægges en retssag, hvis man gerne vil have sagsomkostninger.
Så den praksis, som modparten lægger for dagen lyder helt legitim.
Man kan sagtens få mere end 5.000 kr for et foto, hvis der er særlige omstændigheder til stede, men de fleste fotos vurderes i niveauet 1.000-5.000 kr afhængig af motiv, fortograf mm.
Jens Riise Kristensen skriver
Rosenborg Slot har nogle gobeliner der er lavet ca. 1690.
Må jeg publicere et fotografi – et foto jeg selv har taget – af dem?
Kunstneren har været død i noget mere end 70 år og det er mit eget foto.
Not Allowed skriver
@Jens Riise Kristensen
Umildbart har du ret i, at de ikke er beskyttet af ophavsret, så på den front, er der ingen problemstillinger.
Men du bør nok lige tjekke op på, at de ikke er beskyttet af varemærker, designs eller andet.
Det bedste er nok at kontakte Rosenborg Slot og spørge, så er du på den sikre side 🙂
Emma skriver
Er der ophavsret på citater? Fx. hvis man gerne ville sætte citatet “life begins After coffee” på en kop og sælge den. Synes jeg har læst at der er ophavsret på citater, men der findes så mange som har lavet plakater med det citat
Not Allowed skriver
@Emma
Der kan godt være ophavsret på citater, hvis man ved, hvem der har lavet det præcise citat.
Men langt de fleste citater er ikke beskyttet af ophavsret, da ingen ved hvem ophavsmanden til dem er.
Et godt eksempel på dette er dit citat “life begins After coffee”, som f.eks ikke er beskyttet, da ingen ved hvem ophavsmanden er.
NC skriver
Hvad hvis man vil sælge sin ophavsret til en illustration?
Not Allowed skriver
@NC
Så kan man lave en overdragelseskontrakt, hvori overdragelsen af rettighederne aftales.
Jeg vil anbefale, at du får en professionel til at hjælpe med udformningen, således du er på den sikre side i forhold til faldgrupper mm.
Jan skriver
Hej,
Jeg har igennem 11 år skrevet tekster i form af anmeldelser, guides og nyheder, samt taget mine egne produktbilleder for et onlinemedie, men er nu stoppet samarbejdet på grund af uenigheder. Der er og har aldrig været nogen form for kontrakt på det udførte arbejde, jeg har blot udført det og lagt det ud på deres hjemmeside.
På grund af uenighederne og at jeg nu ikke længere “arbejder” for onlinemediet, vil jeg høre om hvor vidt jeg kan forlange at de fjerner det indhold jeg har produceret for dem? Alle tekster og billeder er lavet af mig selv på min privat adresse.
Mvh Jan
Not Allowed skriver
@Jan
Hvis du har givet onlinemediet en brugsret, og det ikke er aftalt, at du kan trække denne retur senere, f.eks ved uenigheder eller når du stopper, så kan du intet gøre i forhold til det materiale, som de benytter nu.
Det skal aftales, at en brugsret kan trækkes retur mellem parterne, ellers gælder den praktisk talt for evigt.
Anne Dorte Hoppe Søe skriver
Min datter er ved at få udgivet en bog. I den forbindelse har hun tegnet nogle tegninger, som er kraftigt inspireret af nogle illustrationer, hun har fundet på Pinterest. Tegningerne er ikke 100% ens, men når man ser dem ved siden af hinanden, ligner de meget hinanden. Der er lidt farveforskelle og stregen er en anelse anderledes. Må hun bruge sine egne illustrationer, selv om det næsten er kopier af andres tegninger?
Not Allowed skriver
@Anne Dorte Hoppe Søe
Det er svært at udtale sig om en konkret tegning, når man ikke kan se den.
Men generelt er det en dårlig ide at tegne andres værker af, da der hurtigt kan opstå problemstillinger, især hvis de ligner hinanden meget. Og især når tegningen anvendes kommercielt.
Så jeg vil umildbart anbefale, at du får din datter til at tegne nogle nye tegninger, som måske viser det samme motiv, men hvor der er en større afvigelse fra de værker, som hun har ladet sig inspirere af. Og her er det ikke kun farvevariationer, men helt generelle afvigelser.
Det kan godt være, at tegningerne er indenfor lovens rammer, men det forhindre ikke modparten i at starte evt retssager, som koster kassen, også selvom loven er overholdt.
Ulla skriver
Spørgsmål:
Må man bruge et foto fra en avis/netavis af en man kender personligt, og bruge dette til et motiv at male efter? (Portræt)
Det er kun personens ansigt, som benyttes, ikke baggrunden. Maleriet vil så blive givet i gave til personen. Så altså intet kommercielt eller på nogen måde, noget som kan tjenes penge på..
Not Allowed skriver
@Ulla
Hvis du selv vil male efter et foto fra en avis/netavis og give det som gave til personen, uden at der finder en transaktion sted, vil jeg mene, at det godt kan forsvares som privatbrug.
Men det kræver, at der intet kommercielt er i det, og at der ene og alene er tale om en gave.
Camilla skriver
Hej, sikke en informativ tråd – den er jeg blevet meget klogere af. Jeg har dog alligevel et spørgsmål.
Jeg kan godt lide at lave forskellige collager, hvor jeg klipper små udsnit ud af billeder fundet i magasiner, produktkataloger og reklamer.
Man skal kender sine billeder meget godt for at genkende, at det er det billede der er blivet klippet fra. Det er ofte billeder af teksturer, natur og lign.
I collagerne bliver de små billedudsnit ofte brugt sammen med farvet papir, maling eller tusch.
Disse collager/kunstværker har jeg lavet til mine egne vægge. Men kan jeg godt sælge disse collager?
Håber jeg har forklaret problemstillingen tydeligt.
Not Allowed skriver
@Camilla
Loven foreskriver, at man gerne må anvende uddrag af andre værker, når det sker i skabelsen af et nyt værk. Her er det meget vigtigt, at det nye værk er skabt ud fra en kreativ proces.
Og her er colager, malerier og lignende muligt at skabe, med uddrag af andre værker.
Så du kan med overvejende sandsynlighed godt lave dine collager og sælge dem, så længe fokus ikke er på de billeder og fotos du anvender, men derimod på dit endelig værk. Men det kommer selvfølgelig an på, hvordan dine collager er.
janni skriver
Hejsa 🙂
Jeg bruger microsoft office 365.
på deres hjemmeside skriver de følgende:
“Disse ikoner er gratis at bruge. Der er ingen royalties eller copyright.”
https://support.microsoft.com/da-dk/office/inds%C3%A6t-ikoner-i-microsoft-office-e2459f17-3996-4795-996e-b9a13486fa79
vil det sige at jeg kan bruge deres ikoner, til at designe stickers med og efterfølgende sælge?
Eller må jeg kun bruge ikonerne til privat brug?
Jeg har ret svært ved at få præciseret hvad royalties og copyright dækker over.
MVH Janni
Not Allowed skriver
@Janni
Microsoft skriver, at du gerne må anvende deres logoer i “indsætte ikoner i Microsoft Office-dokumenter, projektmapper, mails og præsentationer”.
Så du må anvende ikonerne i materiale, men du må ikke lave stickers og sælge disse, ud fra hvad der står på den side, du linker til.
Det handler om brug både privat og kommercielt.
Du skal have fat i Microsoft, hvis du ønsker at sælge produkter med deres varemærker, ikoner og logoer.
Gert Maj skriver
Hejsa
Kanon informativ side..
Må jeg fotografere, eksempelvis en privat bygning, bil, motorcykel eller person…, derefter lave et maleri af fotoet, og så publicere eller evt. sælge billedet, uden tilladelse fra ejer af motivet?
Not Allowed skriver
@Gert Maj
Det er svært at give et præcist svar, da det er med mange forbehold. Men umildbart må du gerne, dog bør du undlade personer, da du hurtigt kan få problemer med persondata osv.
Men du skal også passe på med varemærker mm.
Så det bedste er at spørge om lov, hvis du kan det 🙂
Kurt Servé skriver
Hej.
Jeg vil gerne have:” Smådyr i bæk, sø og å” genoptrykt. Jeg har været tekstforfatter, men tegneren var Erik Strøm. Udgivelsen ligger 24 år siden. Jeg har ikke været i stand til at lokalisere ham eller evt.. familie.
Den tidligere ejer af forlaget Hardy Overgaard Poulsen har i mellemtiden solgt sit forlag til forlaget Dafolo, som har givet mig lov til a genoptrykke teksten. Hvad kan jeg gøre?
Not Allowed skriver
@Kurt Serve
Nu kender jeg ikke jeres aftale, hvorfor jeg kun kan udtale mig generelt.
Objektivt set bør du have fat i tegneren, før du udgiver værket, med mindre du har en brugsret til tegningerne som inkludere optryk og salg af bøger.
Ellers er der ikke rigtig andre muligheder desværre.
Johannes Bach Rasmussen skriver
Jeg ønsker at male nogle store portrætmalerier af en række litauiske kvinder, der er blevet deporteret til Gulag-lejre i Sovjetunionen. Forlægget er nogle meget små fotos, som er mindst 70 år gamle. Kvinderne lever ikke i dag. Kan jeg gøre det uden at få tilladelse af familien?
Not Allowed skriver
@Joannes Back Rasmussen
Hvis du er sikre på, at de fotos du vil tage udgangspunkt i er over 70 år gamle, er der som udgangspunkt ikke noget at være nervøs for i henhold til Ophavsretsloven.
Men om du må bruge billederne jævnfør Markedsføringsloven og Databeskyttelsesloven, er noget du bør undersøge, da der potentielt kan opstå udfordringer der.
OF skriver
Hej…..
Vi er andelsforening, der har modtaget en klage over nogle forhold på en parkeringsplads. Klagestilleren har i sin klage medsendt et billede af det materiale, der var stillet på parkeringspladsen.
Bestyrelsen vil derfor brugt et hardcopy af dette billede og fremsende det sammen med et brev, der sendes til det medlem, der har stillet materialet på P-Pladsen.
Spørgsmål: Må man bruge et hardcopy af et billede, en anden har sendt for at klage ?
MVH
OF
Not Allowed skriver
@OF
Ja det er et godt spørgsmål. Det afhænger jo af, hvad der er aftalt.
Men man kan jo sige, at når en person klager, og specifikt medsender et foto, så burde denne være bekendt med, at dette sendes videre til den part, som der klages over, som dokumentation.
Så ud fra den tankegang, vil jeg mene, at det er okay at videresende billedet.
Det er jo ligeledes vigtigt i den her meget konkrete sag at være opmærksom på, at der ikke er nogen økonomiske interesser, og billedet ene og alene sendes videre til den anden part, således der kan komme styr på den problemstilling, som der klages over.
Kenneth Bo Jørgensen skriver
Der står flere steder, at rettighederne kan forlænges – og dermed kan man ikke være sikker på, at rettighederne til et værk er udløbet, selv om skaberen har været død i 70 år. Så spørger jeg: hvor længe kan rettigheder forlænges. Der må da være en grænse? Eller kan der stadig være folk, der har rettigheder til et maleri af Christian IV fra 1648?
Not Allowed skriver
@Kenneth Bo Jørgensen
Nu er artiklen skrevet meget generelt, og derfor er dette nævnt. Der er ingen tidsgrænse for det, og det sker primært indenfor f.eks tegnefilmsfigurer eller seriefigurer.
Men selvom Ophavsretten til et værk er udløbet, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det frit kan bruges efter godt befindende, da værket både kan være beskyttet af Markedsføringsloven, Varemærkeloven, Designloven mm, og dermed vil der ske en krænkelse af disse.
Mille skriver
Hej
Lige et opklarende spørgsmål ift. billeder, videoer, logoer…hvordan er ophavsretten, når det kommer til disse ting, når de laves i skole/grupperegi? Normalt er det jo den, der fører pennen/kameraet, der har ophavsretten…gør det samme sig gældende, når tingene laves i gruppe eller?
Not Allowed skriver
@Mille
Altså det forholder sig således, at den der skaber et værk har rettighederne. Men hvis det f.eks gælder et foto eller et logo, hvor andre har bidraget med noget, vil ophavsretten normalt blive delt mellem de involverede parter.
Derfor vil et generelt svar være, at den der har været med til at skabe et værk, også må have en andel af de rettigheder, som der følger med, med mindre andet er aftalt.
Lone skriver
Hej
Hvis jeg bruger et billede fra nettet og trykker på et krus som en gave til en vens barn – kan det så gå under privat brug når der ikke er betaling for det. Eller er det en krænkelse af copyright?
Not Allowed skriver
@Lone
Hvis du kun får lavet det ene krus, og der ingen yderligere salg er, kan det gå ind under privatbrug.
Preben Teil skriver
Hej og tak for en god side.
Jeg tegner og sælger portræt billeder efter kundes ønsker af deres børn, men må man gerne tegne dem som en tegneseriefigur eller som en legofigur?
Not Allowed skriver
@Preben Teil
Det var så lidt 🙂
Umildbart vil jeg mene, at du krænker ejerne af tegneseriefigurerne eller Lego, hvis du bruger deres varemærker/værker i dine billeder.
Omvendt har der været nogle sager med Tintin. Hvor kunstneren fik lov at anvende Tintin i hans værker, selvom skaberne ikke ønskede det.
https://www.theguardian.com/books/2021/may/12/tintin-heirs-lose-legal-battle-over-artists-edward-hopper-mashups
Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at have ret og få ret er to forskellige ting, og det kan blive meget dyrt evt at få det afprøvet ved domstolene.
Dertil kommer, at Lego og mange tegneserieejere igennem tiderne har bevist, at de gør alt for at beskytte deres brand/værker, dette inkludere også retssager, som de fra tid til anden taber.
Så hvis du vil gå den vej, skal du være forberedt på, at du kan blive mødt med krav og retssager, og dette skal du kalkulere ind i den risiko, som du er villig til at løbe.
Johnny skriver
Hej,
Jeg har i en årrække taget billeder som koncertfotograf ved forskellige koncerter, og festivaler.
Nu påtænker jeg at lave en hjemmeside, hvor jeg kan sælge disse koncertbilleder. Må jeg det?
Ligeledes tager jeg naturbilleder, og billeder af bygninger. Må jeg sælge disse?
Og sidste spørgsmål. Jeg har også taget modelbilleder på tfp basis. Må jeg sælge disse, hvis jeg laver en aftale med modellen?
Not Allowed skriver
@Johnny
Om du må sælge billederne fra koncerterne og festivalerne afhænger af, hvad du har lavet af aftaler med arrangørerne, da de gav dig lov til at tage billederne fra deres private arrangementer?
Uden at kende til dette, er det svært at give et svar, som både kan være ja eller nej.
Har du taget fotos fra naturen, som er omfattet af Naturstyrelsens arealer, skal du være opmærksom på denne, før du begynder at sætte dem til salg.
Fotos af bygninger skulle umildbart ikke være et problem, dog kan der være bygninger, f.eks Eiffeltårnet om aftenen/natten, som er beskyttet af Ophavsret.
Derfor er du nødt til at undersøge, om der er nogle regler eller beskyttelser af de enkelte bygninger.
https://naturstyrelsen.dk/media/267511/takstblad-film-og-fotooptagelser-slutnov-2019.pdf
Hvis du aftaler med modellen, at du sælger de fotos, som du har taget, er det helt okay. Uden en aftale, kan du ikke sælge billederne, uden at der kan opstå problemer.
Linda skriver
Hej og TAK for en meget informationsrig side.
Jeg har et spørgsmål ang. bilmærker med henblik på salg. Må jeg fortegne / forenkle fronten af en varevogn/lastbil, så den kan passer til vores grønne skraldespande som dekoration, hvor hjulene på skraldespanden bruges som hjul på varevognen, hvis jeg ikke tegner varemærket med. Der vil også være tegnet andet på selve dekorationen.
Not Allowed skriver
@Linda
Altså designet på flere bilmærker er beskyttet af enten designloven, ophavsretsloven eller varemærkeloven.
Så ud fra det oplyste, har jeg svært ved at give dig et brugbart svar, dog er min umildbare fornemmelse, at du ikke må sælge varer med designes efter et bilmærke, hvis det er let genkendeligt.
Leah skriver
Hej og kæmpe tak for super hjælpsom information!
Jeg vil gerne lave et online livsstilsmagasin. Må jeg, uden at spørge om lov, benytte andres madopskrifter, som de selv har til at ligge offentligt på deres hjemmeside, lave opskriften, tage mit eget billede af maden, og så dele opskrift og billede i magasinet men med henvisning til den oprindelige side (fx denne lækre ret er Anders Andersens kreation – besøg xxx.dk for at se flere af hans lækkerier)?
Jeg er opmærksom på at jeg kan lade mig inspirer af eksisterende opskrifter og ændre på mængder eller tilføje / fjerne en ingrediens og så er det min egen opskrift, men det er ikke altid dét der er formålet. Nogle gange vil jeg gerne fremhæve dygtige folk (hvorfor spørger jeg så ikke bare om lov, det bliver de sikkert glade for… joh men svartiderne kan nogle gange være laaaaange og svære at kalkulere med ifht deadline).
Not Allowed skriver
@Leah
Altså det er lidt en gråzone, hvor du hurtigt kan komme galt afsted.
Umildbart er der ingen, som ejer rettighederne til frikadeller, men en madblogger kan sagtens have rettighederne til fremgangsmåden, hvis den er beskrevet med deres egne ord, og den er tilstrækkeligt unik.
Det vil være mest fornuftigt, hvis du retter henvendelse til madbloggeren, og får deres accept, det tager ikke lang tid. På den måde, vil du være på den sikre side.
Rolf skriver
Hej
jeg er ved at udvikle et brætspil og heri skal jeg bruge kendte personligheders ansigter!
Jeg har tænkt mig at tegne nogle karikaturtegninger af disse personligheder.
Spørgsmålet er nu, må tegningerne bruges i en udgivelse af spillet? (karikaturtegningerne er tegnet ud fra billeder på nettet, da det er den eneste kilde jeg har til det)
Not Allowed skriver
@Rolf
Der er flere problemstillinger i, at ville bruge kendte personligheder. Først og fremmest er nogle et varemærke, hvorfor de vil kunne påstå, at anvendelsen af deres navn eller image, vil være en krænkelse af deres varemærke og brand, såfremt det sker uden deres accept.
Dernæst er der problemer i forhold til, om dine tegninger ligger for tæt op af original billederne. Her vil der kunne evt kunne opstå udfordringer i forhold til fotograferne, såfremt de mener, at tegningen er en direkte kopi af deres værk.
Karen skriver
Jeg har en gammel julekurv i kraftigt papir, som var på et klippeark i et ugeblad for ca. godt 60 år siden. jeg ved ikke fra hvilket ugeblad og det præcise årstal. Jeg ville for nogle år tilbage anvende dette motiv på mit dankort, men fik at vide, at det måtte jeg ikke. Banken kunne ikke oplyse om , hvem der havde ophavsretten til motivet. Jeg har siden brugt adskillige timer på at google det, men uden resultat. Hvor kan jeg finde svaret, og dermed spørge om tilladelse til at bruge motivet?
Not Allowed skriver
@Karen
Der findes ingen database, hvori man kan se, hvem der evt ejer rettighederne til et design eller en illustration.
Den eneste måde at få en tilladelse på, er at kontakte de forskellige ugeblade, indtil du finder dem der ejer ophavsretten, og den vej får tilladelse til at anvende deres illustration.
Stregen skriver
Hej,
Må jeg bruge “stregen”/”la linea” fra Osvaldo Cavandolilo i et firmalogo eller skal jeg søge tilladelse et eller andet sted?
På forhånd tak.
Not Allowed skriver
@Stregen
Mig bekendt er “La linea” både beskyttet af ophavsret, ligesom den er varemærkebeskyttet.
Så du skal have tilladelse til at anvende “stregen” fra Osvaldo eller familien, såfremt du vil anvende figuren kommercielt.
Christine skriver
Hej,
Jeg har et spørgsmål vedrørende billedrammer. Jeg er i tvivl, om jeg må sælge mine malerier i billedrammer, der f.eks er købt i Ikea på min egen hjemmeside? 🙂
Vh. Christine
Not Allowed skriver
@Christine
Ja det må du gerne, det er bare en tillægsvare 🙂
Anna skriver
Kære ophavsret.com
Jeg har anvendt et billede af min kæreste (taget for en avis) på hans hjemmeside, for hans produkter. Billedet er kun brugt i hans bio og avisen har netop kontaktet os og gjort os opmærksomme på, at vi ikke har fået akkrediteret fotografen. Vi tog billederne ned mindre end en time efter mailen blev sendt, men de har nu bedt om en erstatning på 4000 kroner. Kan det virkelig være rigtigt? Det er udelukkende min kæreste der er portrætteret på billedet, og det er klart at fotografen skulle have været akkrediteret, men har han virkelig ikke selv nogle rettigheder til billeder der er taget af ham?
Dbh
A
Not Allowed skriver
@Anna
Det er svært at give et præcist svar, når jeg ikke kender aftalegrundlaget for fotograferingen.
Men som udgangspunkt ved portrætfotos, der er bestilt, kan fotografen ikke gøre noget, uden samtykke fra den, som er afbilledet, se Ophavsretslovens §60.
Men det afhænger af, hvad der er aftalt, og om I har bestilt portrætbilledet?
Jørgit Wesselhoff skriver
Jeg laver som hobby stenbilleder. ( som jeg ofte donerer væk) men også sælger nogle få stykker af, således at jeg kan donere endnu mere, uden de store udgifter til rammer o.s.v.
Mit spørgsmål ang. citater fra Peter Plys.
Altså f.eks. Har jeg designet Peter plys “af sten” der sidder på en gynge af strandingstræ. Må jeg skrive et Peter Plys citat ved siden af “billedet” hvis jeg henviser til forfatteren.
Og i så fald kan henvisningen stå på bagsiden ?
Og endnu et spørgsmål.
Når man klipper og limer et decopage billed, må der så f.eks. indgå udklip af Den Lille Havfrue?
Not Allowed skriver
@Jørgen Wesselhoff
Peter Plus er et varemærke, og dermed kan der være problemstillinger med at anvende figuren i produkter og værker.
Om din brug er indenfor lovens bestemmelser, det ved jeg ikke.
Men jeg ville afstå fra at bruge citater, da du dermed øger chancerne for, at du overtræder nogle af Disneys mange rettigheder.
Det bedste råd er, at afholde sig fra at bruge “Den lille havfrue”. Selvom brugen er lovlig, er der stor chance for, at du potentielt bliver stævnet af arvingerne, og dermed skal bruge store summer på en retssag.
Søren skriver
Hej
Vi er fem motionister som skal køre et for sjov cykelløb som vi selv har arrangeret, der vil efterfølgende blive lagt billeder på Facebook fra løbet. I den forbildelse vil vi gerne selv designe vores cykeltrøjer og synes at det kunne være sjovt at have en masse falske sponsorer på tøjet (logoer fra virksomheder, som ikke er nævnt i nice klasse 25)
Mit spørgsmål går på om vi bryder nogle regler ved at designe sådan en trøje med forskellige logoer på?
Not Allowed skriver
@Søren
Logoer er beskyttet af både ophavsretsloven og markedsføringsloven, en del også af Varemærkeloven, så du må ikke anvende andre firmaers logo, uden at have en tilladelse til dette.
I må dog gerne opfinde jeres egne logoer og navne, som I benytter på trøjerne.
Men mon ikke mange firmaer vil være glade for noget gratis reklame, hvis I spørger dem pænt? 🙂
John skriver
Kan en tegnestil beskyttes af ophavsret? Altså hvis man nu for eksempel vil lave produkter med illustrationer som minder om stilen som Roy Lichtenstein har, men som ikke forestiller noget han har lavet.
Not Allowed skriver
@John
Nej det kan den ikke.
Stilen er ikke beskyttet, men de værker der skabes, de er beskyttet.
Jette Hviid skriver
Tusind tak for gode og informative svar.
Må jeg give en hjemme designet strikket sweater navn som er en sangtitle?
Måske skal jeg kunne sælge opskriften.
Eks:
“I did it my way” – sweater
“Stille før storm” – cardigan
På forhånd tak
Not Allowed skriver
@Jette Hviid
Umildbart vil det være okay, så længe at det ikke er åbenlyst, at du prøver at lukrere på andres værker.
“Stille før storm” er jo et alment begreb, hvorfor det f.eks ikke åbenlyst vil være at lukrere på andres arbejde.
Chris skriver
Må man afbillede seværdigheder på produkter og sælge dem?
Not Allowed skriver
@Chris
Her er svaret både Ja og Nej. Det afhænger af, hvilket seværdigheder, det drejer sig om, og om de f.eks er beskyttet af nogen former for rettigheder.
Du skal lave en individuel vurdering af hver seværdighed, herunder undersøge alle forhold.
Birgit Jeppesen skriver
Jeg vil høre, om jeg på min private slægtsforskningsside må bringe en artikel, som blev bragt i Ugebladet Tidens kvinder i 1948 eller 1949. Jeg tog en kopi af artiklen på Erhvervsarkivet i Aarhus, men der var ingen nøjagtig udgivelsesdato. Så vidt jeg har kunnet se på nettet, blev ugebladet udgivet i perioden 1923-69 https://denstoredanske.lex.dk/Tidens_Kvinder_(1923-69) Artiklen handler om Augusta Haugsted, f. Jessen, pianistinde, gift med Ejler Haugsted, statsbibliotekar i Aarhus.
Jeg har ikke kunnet finde, at andre blade eller magasiner skulle have overtaget copyright til artikler bragt i Tidens Kvinder
Not Allowed skriver
@Birgit Jeppesen
Umildbart er svaret nej, da det er en publicering af andres værker udenfor det, som kan kaldes privatbrug.
Om nogle af de danske dagblade eller magasiner har overtaget “Tidens Kvinder”, det ved jeg ikke, men det lyder ikke usandsynligt.
René skriver
Hvis jeg køber stock billeder, feks fra Adobe Stock, og smider dem på min hjemmeside, skal jeg så lave kildehenvisning af nogen form?
Jeg har overvejet, at sætte copyright på siden, så foik ved de ikke må kopiere mine ting på siden. Men falder billederne så ikke ind under dette også – for jeg kan jo ikke tage copyright på noget som jeg har købt, og ikke ejer retten til, andet end at bruge det?
Not Allowed skriver
@Rene
Hvis jeg husker korrekt, er det ikke et krav fra Adobe, men du kan læse det i deres betingelser. Men jeg mener ikke, at de kræver det, når du har købt en licens.
Du kan sagtens sætte et copyright logo på, hvis du ønsker dette, men det vil i så fald kun være det materiale, som du har skabt, som er omfattet af dette.
Alle købte billeder er ikke underlagt din ophavsret, da du ikke er ophavsmanden.
Cristina Nielsen skriver
Må jeg sælge en skulptur i bronce, som jeg har lavet efter et foto fundet på nettet. Jeg ved ikke, hvem der har taget fotografiet og kan derfor ikke spørge om lov.
Not Allowed skriver
@Christina Nielsen
Svaret kan både være Ja og Nej, da det afhænger af, hvor meget det afviger fra det originale foto, herunder hvad du selv bidrager med.
Det er ikke en problemstilling, hvor svaret er nemt og åbenlyst, da det afhænger af flere parametre.
Stine Christiansen skriver
Hvis jeg har lavet en opgave ( billeder til deres markedsføring ) og den kunde prøver at sælge billederne videre til en anden part.
Fordi deres produkt også er på billederne.
Er det ikke rigtigt at det må de ikke. Altså sælge det videre uden at jeg informeres.
Hvem modtager betalingen for brug af billeder?
Not Allowed skriver
@Stine Christiansen
Din kunde må ikke sælge fotos, som du har taget til dem, med mindre I har aftalt, at salg til tredje part er tilladt. Hvis dette ikke er aftalt, er det kun dig, som evt må sælge eller give tredjepart tilladelse, dog med accept fra din kunde, da de har en eksklusiv brugsret.
Sarah Hamilton skriver
Jeg illustrerer arbejdsmodeller for et konsulentfirma. Det er blandt andet modeller, som bliver brugt i undervisningsmateriale og i artikler på deres hjemmeside. Disse modeller eksisterer allerede i mange afskygninger, på nettet og er knyttet til teorier, skrevet af diverse forfattere. Må jeg godt re-tegne modellerne, så de bliver fornyet og matcher med firmaets farver og udtryk?
Teori og visuelt hænger sammen, men er skabt af forskellige mennesker og der er mange visuelle eksempler på nettet, som understøtter den samme teori. Hvad må jeg når jeg skal ‘skabe modellen på ny’?
Not Allowed skriver
@Sarah Hamilton
Altså du må som udgangspunkt ikke lave en direkte kopi af andres illustrationer, heller ikke selvom de findes i flere versioner på nettet.
Til gengæld må du gerne lave din egen version af disse modeller, hvor du har sat dit særpræg på disse, og ligeledes lave disse i farver og formater, som matcher med din kundes ønsker.
Ole Petersen skriver
Hej
Jeg er ved at forfatte en bog, en biografi af en slags over mine teenagekammerater fra tiden 1968 til 1978.
Min tanke er at dekorere bogens sider med pladecovers fra tiden, lave små ”vignetter” som placeres på siderne mellem selve teksten.
Nedenunder angives selvfølgelig bandet bag coverets navn.
Må man det sådan ophavsretligt?
Hej
Ole Petersen
Not Allowed skriver
@Ole Petersen
Det må du ikke, da disse covers er underlagt ophavsret, som enten tilhøre kunstneren, musikeren eller pladeselskabet.
Du skal derfor spørge om lov, hvis du ønsker at benytte disse.
Unni Hagebø skriver
Må man som strikker/hækler bruge designers billeder( kun billede) til at søge oplysning om hvor man kan finde pågældende opskrift?
Not Allowed skriver
@Unni Hagebø
Jeg er ikke helt sikker på, om jeg forstår dit spørgsmål?
Hvordan vil du bruge det?
Maria skriver
Hej
Jeg har lidt ala det samme spørgsmål som Unni. Hvis jeg fx tager et billede af en striktrøje, som firmaet bag opskriften har liggende på deres hjemmeside, og lægger det op i en Facebook gruppe for strik, enten mhp at få rådgivning til garn alternativer eller til selve udførelsen af trøjen. Vil det være lovligt, så fremt jeg skriver hvor billedet er fra (fx med link og/eller angivelse af dem der ejer billet)?
Stine skriver
Hej
Jeg har tegnet mit eget logo til min virksomhed, og skal nu have det på visitkort, gavekort og tøj. Hvordan sikre jeg mig, at andre ikke bruger mit billed eller laver det om? skal jeg lave et mærke eller andet ? tænker evt et (C) eller andet? Jeg har de originale tegninger, er det nok?
Mvh Stine
Not Allowed skriver
@Stine
Du skal ikke foretage dig noget.
Ophavsret er noget, som følger med det skabte, dvs du skal ikke ansøge eller tilmelde det nogen steder.
Du kan bare gå videre med det, uden at du skal foretage dig yderligere, ud over at gemme de originale tegninger.
V.H. skriver
Hej,
Jeg vil høre om jeg/min virksomhed har copyright/ophavsret til x antal videoer jeg har produceret med fagligt materiale/ indholdet til videoerne til en onlineuddannelse for en kunde.
Videoerne er filmet af et andet firma.
Onlineuddannelsen har været et pilotprojekt, som nogle kunder har testet. Nu bliver onlineuddannelse tilbudt til alle deres “kunder”. De skal betale for deltagelse i online uddannelsesforløbet og dermed for at få adgang til bl.a. mine videoer.
Vi har ikke lavet nogen skriftlig aftale vedr. ovenstående.
Har jeg rettighederne til videoerne eller er det kunden, der har betalt for min tid til at udarbejde materialet og videoerne?
Og kan de “sælge” onlineudd. til andre formål uden mit samtykke? Eller videresælge onlineuddannelsen?
På forhånd mange tak for svar.
Not Allowed skriver
@V.H
Det hele afhænger af, hvad I har aftalt i forbindelse med opgaven.
At der ikke er lavet nogen skriftlig aftale, er ikke ligefrem positivt, da det dermed er umuligt at dokumentere, hvad der er aftalt.
Men hvis onlineuddannelsen har betalt for materialet, vil man ud fra det oplyste antage, at de som minimum har købt en eksklusiv brugsret, hvor brugen er lovlig ud fra, hvad man må antage, der var hensigten ved købet.
Så hvis du har mere information, vil det være lettere at give et brugbart svar.
Vinklen skriver
I et tidligere ansættelsesforhold har jeg skrevet nogle artikler ud fra min faglige viden og som aftalt den gang – blev de offentliggjort på deres hjemmeside da de har brugsretten til artiklerne. I dag har de fjernet mit navn fra artiklerne og forfatternavnet er nu deres firmanavn.
Jeg har et par sprøgsmål: Må man gerne fjerne forfatternavnet fra en artikel? Jeg ved at de har brugsret til artiklerne men jeg har vel stadig ophavsretten da det er min viden? Og til sidst – må jeg selv anvende mine egne artikler et andet sted?
Not Allowed skriver
@Vinklen
Hvis det er aftalt, at du skal krediteres, må de ikke fjerne dig som forfatter.
Når du er ansat, og skaber artikler eller billeder imens du arbejder, tilfalder ophavsretten til din arbejdsgiver, da denne betaler din løn for at udføre dit arbejde.
Men du har stadigvæk krav på kreditering, såfremt dette er aftalt.
I nogle få brancher bibeholder skaberen ophavsretten, f.eks pressefotografer mm.
Som udgangspunkt må du ikke anvende artiklerne selv, da du ikke ejer rettighederne til disse.
Jesper skriver
Kan du fortælle mig, hvordan jeg kan beskytte mit originale grafiske arbejde, som jeg har skabt ved hjælp af programmer som Blender, Photoshop og After Effects, personen fortsætter med at bruge det uden min tilladelse, vi havde en aftale, men denne aftale blev brudt da personen træk sig og derefter sagde jeg de skulle fjerne mit indhold. Er det ulovligt for denne person at fortsætte med at bruge mit originale grafiske arbejde i denne situation?
Not Allowed skriver
@Jesper
Det afhænger helt af, hvad I har aftalt i forbindelse med starten på jeres samarbejde.
Hvis der ikke er aftalt noget, og du overdrager materialet til modparten, vil det i de fleste tilfælde blive anset for at være et salg, hvorefter modparten skal honorere dig jævnfør det aftalte.
Så umildbart vil jeg tro, at du bare kan sende modparten en faktura, herunder få i fogedretten med kravet, som det er beskrevet her.
Anders skriver
Vi har udgivet en illustreret bogserie. Illustratoren er betalt for arbejdet og der står i kontrakten at vi “forevigt vil eje alle rettigheder til illustrationerne leveret af illustratoren”.
Nu ønsker vi at lave en ny bog i serien, men kan ikke blive enige med den oprindelige illustrator og ønsker derfor en ny illustrator.
Karakterne i bogen skal gerne være genkendelige, og stilen også nogenlunde ens. Er det i orden at en ny illustrator genskaber karakterene og fortsætter illustrationerne i samme tegnestil?
Not Allowed skriver
@Anders
Når I ejer alle rettighederne, kan I gøre, hvad I vil, herunder skabe nye karakterer eller genbruge de gamle. Husk I er rettighedshaver.
Så ja det er helt okay for den nye illustrator, at denne genskaber og fortsætter i samme stil.
Thomas N skriver
Hej
Jeg arbejder på et spil, jeg skal bruge i noget undervisningsmateriale.
Spillepladen minder i sin opbygning om et matadorspil med 40 felter på en rund bane.
Felterne er fx ‘Start’, ‘Prøv lykken’, og nogle kategoriserede felter med forskellige farver. Det er ikke vejnavne og bryggerier, men i stedet butikker i forskellige kategorier.
Jeg vil gerne have, at spillet er nogenlunde genkendeligt for eleverne, så nogle af reglerne minder også om Matador. Fx får man ekstra penge, når man kommer forbi ‘start’, ligesom det ‘koster noget’ at lande på en butik.
Men… må jeg egentlig lave sådan et spil? Hvor meget skal min version afvige fra almindeligt Matador, for at det er ok?
Tak for hjælpen
Not Allowed skriver
@Thomas
Matador spillet er lig med det verdenskendte Monopoly. Og spillet er udviklet i mange forskellige versioner over årene, hvor hver version har sine særpræg, herunder lidt anderledes regler.
Så uden at have kigget nærmere på det, vil jeg vurdere, at du sagtens kan skabe din egen version, såfremt det afviger tilstrækkeligt fra det mere kendte spil. Hvor meget, det i så fald skal afvige, det er svært at sige, uden at man lavere en større analyse af det hele. Og den kan jeg desværre ikke levere gratis her 🙂
hjalte roetink skriver
hej jeg har lige købt en ny trøje med motivet “im gay and proud” jeg tænkte på om jeg kan lave et photoshoot med den trøje og bruge, som cover til mit upcoming nye soulrock album?
tusind tak på forhånd 😉
Not Allowed skriver
@Hjalte Roetink
Umildbart kan du sagtens gøre dette.
Det er primært, hvis du kan se brands på tøjet, at der kan opstå problemstillinger. Men fordi der står et statement eller en tekst, er dette ikke nødvendigvis beskyttet.
Trine skriver
Hvis jeg er i gang med at lave plakater og jeg vil gerne lave en plakat af Patek Philippe Grandmaster
uret og jeg fuldstændig laver billedet om til illustration må jeg så kalde Patek Philippe Grandmaster plakat eksempelvis? altså må jeg bruge deres brand navn i min plakat navgivning?
Not Allowed skriver
@Trine
Nej det må du ikke. Du må ikke lukrere på andres brand eller varemærker, med mindre du har tilladelse til dette.
Så det bør du afholde dig fra, med mindre du kan indgå en aftale med firmaet bag.
Kristian Asmussen skriver
Hej må jeg tegen kim Larsen i min fortolknings og sælge..
Not Allowed skriver
@Kristian Asmussen
Det er svært at give et præcist svar på, når der ikke er mere information.
Du må i hvert fald gerne lave en karikatur, men der kan være visse problemstillinger, hvis du finder for meget inspiration i allerede eksisterende fotos eller andet.
Kasper skriver
Hej.
Hvordan er det med slogans og statements på tøj hvis det bare er tekst?
Hvad hvis det kan være at Jakob Ellemann råber ”Jeg elsker bacon” og jeg så smider det på en trøje med et selv-lavet billede. Har Jakob ophavsret på den sætning?
Hvis jeg skriver ”Det var godt nok en bjørnetjeneste” på en trøje er der ingen til at kræve det, da det er meget generic og ellers godt brugt i sproget?
Not Allowed skriver
@Kasper
Nej Jakob Ellemann har ikke ophavsret på den sætning, der er mange før ham, som har sagt eller udtrykt det samme.
Så du må gerne benytte det statement på en trøje, og ligeledes sælge den 🙂
Christian skriver
Hej
Hvis en fotograf har taget billeder af en til et privat event også efterfølgende bruger billederne fra vores private event til at markedføre sin forretning som fotograf, kan man så stoppe det, og er det lovligt for ham at bruge vores private bryllupsfotos i hans markedsføring?
Not Allowed skriver
@Christian
Altså hvis du har hyret en fotograf ind til dit bryllup, og der ikke er aftalt yderligere, vil fotografen have ophavsretten til billederne, men I vil have en eksklusiv brugsret. Og her må fotografen ikke benytte billederne i dennes markedsføring, med mindre det er aftalt med jer.
Så du kan sagtens rette henvendelse og få dette stoppet, såfremt ovenstående er tilfældet. Har du skrevet under på en kontrakt eller accepteret nogle handelsbetingelser?
Anders Mikkelsen skriver
Hej.
En partner har overgået aftalen med brugsret, og videregivet billeder til tredjepart. Vi har kun mundtlig aftale om brugsret, og ingen tilbagetræk.
Er det muligt at trække brugsret tilbage baseret på tillidsbrud?
Mange tak.
Not Allowed skriver
@Anders Mikkelsen
Du kan ikke trække en brugsret retur, såfremt det ikke er aftalt, da brugsretten blev givet, at denne kunne trækkes retur på nogle bestemte betingelser.
Men du kan rette et krav imod tredjepart for dennes krænkelse af din ophavsret.
Jane Mølgård Nielsen skriver
Må jeg tegne male eller tegne et billede af en kendt person f.eks en rockmusiker eller skuespiller med udgangspunkt i et foto fra nettet eller en bog, og derefter sælge mit billede?
Not Allowed skriver
@Jane Mølgård Nielsen
Det er svært at give et præcist svar, da der er flere forhold, som spiller ind, herunder hvor meget dit tegning ligner det originale foto.
Og der kan ligeledes være nogle problemstillinger med varemærker af kendte personer/brands, som du også skal være opmærksom på.
@Nanna skriver
Hej
Må jeg tegne en bus – en konkret buslinje og sælge det som plakat?
Not Allowed skriver
@Nanna
Hvis du tegner en buslinje, hvor navnet eller brandet er beskyttet af varemærkeloven, kan der opstå visse udfordringer.
Så svaret kan både være ja og nej, det er svært at komme det tættere med den sparsomme information.
Søren skriver
Fed hjemmeside, meget informativ tråd.
Jeg administrer en hjemmeside hvor arrangør kan sælge billetter gennem vores hjemmeside. Arrangøren sætter selv billetsalget op.
De uploader selv billeder, tekst logoer mm.
Det er sket et par gange at arrangøren har brugt billeder som de ikke har ophavsret til, og de har alle gange vedkendt sig ansvaret og løst det med rettighedshaveren.
Men jeg har to spørgsmål
Når der er tre parter: Website ejeren, brugerne der uploader et billede og rettighedshaveren.
Vil rettighedshaveren så altid kunne rette krav mod den der ejer domænet?
Not Allowed skriver
@Søren
Som udgangspunkt skal kravet rettes mod dem, som har publiceret billedet, og det vil i de fleste tilfælde være arrangøren, hvis denne har en bruger på jeres hjemmeside.
Såfremt I modtager et krav, har I jævnfør E-handelsloven pligt til at fjerne materialet, som krænker ophavsmandens rettigheder, og såfremt I ikke efterlever dette, bliver I som domæneejer ansvarlig for den fortsatte krænkelse.
Ole skriver
Hej.
Jeg vil gerne i gang med at tage billeder med en drone.
Mest naturbilleder, men det kunne også være en lystbådehavn, et fyrtårn eller måske et oversigtsbillede over en by.
I mange tilfælde forestiller jeg mig, at det kan komme nogle haver eller andre ikke frit tilgængelige steder med i billedet.
Straffelovens §264a siger at dette er forbudt, men er der slet ikke nogen mulighed for at fotografere henover ikke frit tilgængelige steder, hvis billedet tages på lang afstand? Et billede taget ud over en by fra 100 meters højde kan indeholde 100-vis af haver. Men det vil typisk ikke være muligt at identificere evt. personer i haverne.
Er der evt. skærpede regler, hvis billedet er taget med salg for øje?
Not Allowed skriver
@Ole
Såfremt du vil flyve med en drone i en by, skal du have tilladelse til dette hos politiet, og her vil du skulle følge de retningslinjer, som politiet har.
Jeg må være ærlig at indrømme, at min viden på området er meget begrænset, da jeg ikke har særlig mange sager med denne problemstilling, og derfor ikke har sat mig ind i stoffet, så jeg på stående fod kan huske alle aspekter af det.
Stanley With skriver
Jeg er freelance fotograf og har fotograferet en del billeder for en kunde (vi kalder ham Firma A/S). Jeg har fået betaling og jeg har givet lov til at anvende billederne frit. Et af billederne er offentliggjort på sociale medier og under det står Foto: Firma A/S.
Er det som det skal være eller bør der stå at jeg har fotograferet det?
Det er ikke fordi jeg føler mig krænket på nogen måde, jeg vil bare gerne vide hvad loven siger.
Hvis jeg fotograferede som fastansat i Firma A/S, tænker jeg at der sagtens kan stå, som der gør, men det er jeg ikke.
Not Allowed skriver
@Stanley With
Hvis du ikke har solgt de fulde rettigheder til værket til Firma A/S, er du fotografen, og derfor siger loven, at du som udgangspunkt skal krediteres for værket.
Du bør evt rette henvendelse til firmaet, og bede dem rette dette, det vil de fleste gøre uden brok, nu I har arbejdet sammen tidligere.
Jan Johannsen skriver
Når jeg som arbejdsgiver ansætter en til at tage billeder, lave en IT-program, udvikle et ledelseskursus, er det så ikke “mine” rettigheder til foto/programmet/kurset?
Eller må personen frit tage det med og bruge det for sig selv, eller en anden virksomhed?
Not Allowed skriver
@Jan Johannsen
Hvis du som arbejdsgiver har en ansat, som skaber noget, tilfalder de fulde rettigheder firmaet/dig som arbejdsgiver (hvis du har en enkeltmandsvirksomhed). Du betaler medarbejderen løn, og dermed er det medarbejderen skaber firmaets ejendom.
Der er dog nogle undtagelser, f.eks pressefotografer, hvor billedernes rettigheder stadigvæk tilhøre fotografen, men det er få undtagelser. Ellers skal disse undtagelser aftales f.eks ved ansættelsen.
Så nej en medarbejder må ikke bruge materialet i en anden virksomhed.
Marlene skriver
Hej Not allowed
Jeg samarbejder med en skole, der ønsker at lave et vendespil med billeder fra en udvalgt børnebog. Er det lovligt? Hvis ja, er det så omfattet af copydans regler om kopiering af max 20% af et værk til undervisningsbrug?
På forhånd tak 🙂
Not Allowed skriver
@Marlene
Min viden om Copydans mange undtagelser, er desværre begrænset, da jeg ikke rigtig har sager omkring dette.
Men jeg vil umildbart tro, at det godt kunne være lovligt.
Alternativt vil jeg anbefale, at du kontakter Copydan, og beder dem give dig et svar, så er du på den sikre side.
MOGENS FREDERIKSEN skriver
Jeg har en blog hvor jeg anmelder musikalbums, Jeg vil gerne bruge fotos af albumcoverne i lav opløsning fisket fra internettet. Er dette tilladt hvis jeg angiver rettighedshavere. Indtil videre er bloggen lukket for offentligheden, og jeg har ikke tænkt mig at tjene penge på det. Kun ren og skær musikinteresse jeg vil del med andre tillige med link til streamingtjenester.
Hilsen Mogens
Not Allowed skriver
@Mogens Frederiksen
Nej det er ikke tilladt desværre.
De billeder som du finder på nettet, er taget af andre fotografer, som dermed har rettighederne til disse.
Såfremt du ønsker at anvende billederne, skal du spørge ophavsmanden til billederne.
Hvad angår at vise billederne af musikalbums på en blog, så er det helt legalt, bare du tager dine egne fotos, alternativt får tilladelse til at benytte andres billeder.
hanne olesen skriver
Må jeg bruge forskellige kendte tegneseriefigurer i en collage i et nyhedsbrev? hvor teksten i talebobler er ændret, Det er et internt nyhedsbrev i en mindre virksomhed.
Not Allowed skriver
@Hanne Olesen
Umildbart er svaret nej, men det er svært at give et præcist svar, uden at kunne se den færdige collage, og dermed bedre vurdere værket.
Lene Karmisholt skriver
Jeg laver en del diamond painting billeder, hvor jeg køber motiver og tilbehør på dansk webshops, som alle kan købe og lave, må jeg lave en lille udstilling og evt sælge de billeder, der står ingen kunsternavne på dem.
Not Allowed skriver
@Lene Karmisholt
Hvis du selv skaber billederne, herunder også selv tager de fotos, som dine diamond paitings er baseret på, er det helt lovligt.
Hvis du lukrerer på en fotografs billeder, skal du have tilladelse af denne til at reproducere og sælge diamond paitings med vedkommendes foto som motiv.
David skriver
Hejsa
Jeg er ved at lave en nyhedsside om fodbold. Derfor kunne jeg godt tænke mig at vide om jeg må lave mine egne billeder med fodboldspilleres ansigter, som jeg skærer ud fra andres billeder. Det samme kunne jeg tænke mig at vide om holdlogoer.
Jeg har ikke råd til at betale Ritzau eller lignende, da jeg lige er startet på siden.
Not Allowed skriver
@David
Umildbart er svaret nej, du må ikke bruge andres billeder kommercielt, uden at du har en tilladelse.
Holdlogoerne må du gerne anvende redaktionelt, dvs hvis du skriver om klubberne og deres historie mm.
Men du må ikke sælge varer eller andet, som bærer logoerne uden at have fået tilladelse fra klubberne.
David Sørensen skriver
Hej.
Jeg har et billede af en hånd der peger og så står der noget tekst.
Jeg har erfaret nogle har lavet en der er fuldstændig magen til, det eneste der er lavet om er at hånden er en “tegning”. Hvor min er en reel hånd.
Hvad skal jeg gøre i dette tilfælde?
Not Allowed skriver
@David Sørensen
Det er lidt svært at vurdere, om der er sket en krænkelse uden at kunne se de to billeder.
Der er muligvis sket en krænkelse af din ophavsret, men det er ikke nødvendigvis sikkert.
Du må gerne sende info til info@not-allowed.dk, så kigger jeg gerne på det.
Andrea skriver
Hej, jeg sidder og skriver en større opgave på 2. semester på kandidaten. Jeg har valgt en bog som min empiriske materiale, som jeg analyserer på. Bogen indeholder mange forskellige billeder, hvor jeg på nuværende tidspunkt har kopieret billedet ind i opgaven. Da jeg ville finde ud af, hvordan jeg refererede til dette billede, fandt jeg frem til denne side i stedet for.
Det har nu gjort mig i tvivl om det overhovedet er tilladt at inddrage billedet som en del af min analyse.
Opgaven bliver publiceret og lagt op på internettet.
Kan du hjælpe mig?
BH
Not Allowed skriver
@Andrea
Hvis opgaven kan blive publiceret på nettet, er det en god ide, at du indhenter en brugsret fra forfatterne eller forlaget, før du inkluderer billederne i din opgave.
Alternativt at du laver dine egne illustrationer, som viser de samme analyser, men hvor du selv har skabt dem.
asger skriver
Jeg har nogle gamle plakater, fx rejseplakater, som er over 95 år gamle og fra hele verden. Må jeg gerne genoprykke og sælge disse, og/eller hvordan finder jeg frem til hvad jeg må og ikke må.
TAK!
Not Allowed skriver
@Asger
Umildbart er svaret nej, men det er umuligt at svare på, da jeg ikke ved, hvem der evt måtte have rettighederne til dem.
Du skal kontakte rettighedshaverne, som skal give dig tilladelse til at trykke og sælge disse.
Her kunne du rette henvendelse til de firmaer, som evt fremgår af plakaterne
Hasse Møller skriver
Hejsa
Må jeg læse et helt kapitel op fra en bog i en podcast, som udgives af en uddannelsesinstitution? Bogen og kapitlet introduceres kort og herefter læses der ordret op. Må man det?
Not Allowed skriver
@Hasse Møller
Umildbart vil et helt kapitel være ud over, hvad man kan godtage som God citatskik.
Så svaret må umildbart være nej, det er ganske enkelt en for stor del af bogen, som der på den måde publiceres.
Her vil det være en god ide at indhente tilladelse fra forlaget.
Alternativt kigge i jeres institutions aftale med Copydan, deri findes der måske undtagelser, som tillader oplæsning.
Kasper skriver
Hej NA,
Vi er blevet enig med modpart vedr. erstatning, men de fastholder at der skal moms og faktura på. Hvordan skal man forholde sig?
Not Allowed skriver
@Kasper
En krænkelse af ophavsretten er en kompensation for uberettiget brug af værket.
Derfor kan det ikke faktureres.
Men hvis modparten fastholder kravet, kunne du udstede en faktura, hvorpå du skriver meget nøje, hvad sagen omhandler mm, bare for at få sagen lukket.
Lene skriver
Hej
Jeg vil gerne fremvise andres tegninger og malerier på de sociale medier. I første omgang kun vise og ved forespørgsler evt sælge.
Jeg skal selvfølgelig have 100% tilladelse til dette af personen, som har lavet værket og personen vil i tilfælde af salg selvfølgelig også tjene på det.
Jeg vil også gerne have lov til at skrive noget om personen, det kunne fx være ret personlige oplysninger, men kun noget som personen selv giver samtykke til.
Jeg har kigget på nettet, men kan ikke finde en skabelon på en samtykkeerklæring/tilladelse til dette. Hvad skal jeg være opmærksom på og hvad skal jeg sikre mig, at personen/kunstneren skriver under på?
På forhånd tak for hjælpen
Not Allowed skriver
@Lene
Umildbart tror jeg ikke, at der findes en skabelon, som dækker alle dine krav, som samtidig er gratis tilgængelig.
Men du skal sørge for, at alt det aftalte mellem dig og personerne indgår i aftalen, herunder hvad du har tilladelse til, samt hvordan salg af værkerne evt afregnes.
Ligeledes bør det også fremgå af jeres aftale, hvordan og hvorledes, hvis I bliver uenige, og samarbejdet ophører.
Ukendt skriver
Hej,
Må man bruge illustrationer af Tom og Jerry fra nettet til t-shirt print? Ved du hvor stor en procent af illustrationen man skal ændre før der er lovligt at bruge?
Not Allowed skriver
@Ukendt
Nej det må du ikke, da Tom og Jerry er beskyttede varemærker.
Og i det tilfælde, hjælper det ikke at ændre lidt på figurerne, da de på ingen måde må lukrere på de originale Tom og Jerry brands.
Skal du have tilladelse til dette, skal du kontakte firmaet, som har rettighederne til Tom og Jerry, og have en tilladelse fra dem.
Christina skriver
På min arbejdsplads tager jeg produktbilleder til vores webshop. Nu er det sket et par gange at andre virksomheder bruger vores billeder af vores produkter til at sælge deres egne varer.
De billeder tilhører vel os? Eller kan det blive lovligt af at virksomhederne blot krediterer os i teksten? Jeg skal vel ikke have registreret copyright på billeder af produkter for at beskytte dem mod misbrug?
I disse tilfælde har jeg rettet henvendelse til virksomhederne og bedt dem om at tage dem ned, hvilket de altid er indvilget i, så det er ikke fordi jeg står midt i en tvist, men jeg vil blot gerne have retsgrundlaget på plads til fremtiden.
Not Allowed skriver
@Christina
Ja de billeder har I ophavsret på, og dem må andre ikke bruge uden tilladelse.
Og nej det vil ikke være nok, at de kreditere jer, de skal indhente en brugsret, før de må bruge billeder. Sagt på en anden måde, I skal give dem lov til at bruge billederne, ellers er enhver brug en overtrædelse af jeres rettigheder.
Sofie skriver
Hej Not allowed
Jeg har lavet en række piktogrammer til en fast kunde til brug for en en præsentationsfilm.
Piktogrammerne er herefter blevet levendegjort af det film-bureau der har lavet præsentationsfilmen for kunden. Piktogrammerne er lavet på timebasis og der er ikke aftalt brug af dem, andet end at jeg er blevet oplyst i mail og til onlinemøde at de var til præsentationsfilmen.
Nu har jeg ved et tilfælde opdage at kunden har brugt illustrationerne i en ny film og har gjort dem opmærksomme på det. Jeg har også lavet piktogrammer til en anden film, hvor kunden (endnu) ikke har genbrugt dem.
Kunden spørger nu efter en kontrakt, så de kan bruge illustrationerne i al deres markedsføringsmateriale og beder mig om at fremsende et dokument der behandler dette + pris.
Jeg er supermeget i tvivl om hvordan jeg:
1. laver sådan en kontrakt
2. prissætter kompensation for de illustrationer der allerede er lavet – og kan jeg det uden en stærkere aftale end mail?
3. prissætter fremtidlige illustrationer under den aftale de ønsker
Jeg håber at I har lyst til at komme med input til hvad jeg kan gøre.
På forhånd tak.
Not Allowed skriver
@Sofie
Hvordan og hvorledes du gør, afhænger i høj grad af, hvordan og hvorledes jeres samarbejde skal være fremadrettet.
Men umildbart skal der laves en kontrakt, som indeholder jeres aftale, herunder hvordan og hvorledes disse piktogrammer må anvendes, samt hvad du skal have for dette.
Ja du kan sagtens sætte en pris, spørgsmålet er selvfølgelig om kunden finder prisen fair. Men du kan tage udgangspunkt i, hvor mange timer du har anvendt og gange dette med din timerpis.
Ja du kan sagtens prissætte fremtidige illustrationer, dog bør du tage forbehold for, at prisen kan stige, hvis der f.eks bruges længere tid en beregnet, eller hvis priserne i markedet generelt stiger, f.eks pga høj inflation eller andet i en periode.
Christian skriver
Hej,
Jeg har hentet et billede fra et museums hjemmeside på nettet, som er et foto af et billede fra en kendt kunstner. Må jeg gerne få et firma til at storformat printe dette motiv, og hænge det på væggen i min egen private stue?
Mvh,
Christian
Not Allowed skriver
@Christian
Ja det må du gerne, det vil være at betegne som privatbrug, og det er tilladt jævnfør Ophavsretslovens §12.
Du må dog hverken sælge eller på anden måde bruge billedet kommercielt, det er kun tilladt til privatbrug!
Jimmy Nielsen skriver
Hej.
Jeg har stået for grafikken for en festival, hvor jeg har designet festivalens logo og ikon, som en del af brandingen af festivalen.
Der ud over har jeg designet grafikken til SoMe opslag, flyers, plakater, bannere, backdrop, hjemmeside, videoer og meget andet.
Såfremt festivalen vælger en anden grafiker fremover, kan jeg så kræve at de enten ikke benytter min grafik (logo, ikon o.a.) fremover, eller betaler er beløb for rettighederne til at bruge det fremover?
Not Allowed skriver
@Jimmy Nielsen
Nej det kan du ikke, med mindre I har aftalt, at du kan ændre i jeres aftale.
Ellers vil jeres aftale være gældende, hvor festivallen må bruge materialet jævnfør det aftalte.
Du bør derfor indgå en særaftale med festivallen, hvor du enten sikre dig retten til, at tilbagekalde dit materiale, alternativt at kræve betaling for fortsat brug af dette.
Det skal dog siges, at det kan være svært at indgå sådanne aftaler efterfølgende, da mange vil anse dem, som en forringelse af deres vilkår. Men det er forsøget værd.
Nikilaj Hygebjerg skriver
Tilfældet vil at min kone og jeg lidt tilfældigt (i starten) er kommet til at navngive vores børn med samme navne som musene i Cirkeline historierne, og vi har så senest navngivet den mindste Cirkeline. Nu har jeg så startet et lille isfirma og synes det kunne være sjovt at navngive børneisene efter mine egne børns navne. Men må jeg kalde en is for “Cirkelines jordbæris”? Og hvis ja, må jeg så bruge rød med sorte prikket som baggrund eller er det at gå for langt?
Not Allowed skriver
@Nikilaj Hygebjerg
Det er en lidt svær situation, da man hurtigt vil kunne sige, at du forsøger at lukrere på en kendt figur.
Jeg kan derfor ikke give dig et 100% sikkert svar, sådan umildbart, da det vil kræve en del research.
Men som udgangspunkt kan du godt kalde det Cirkelines jordbærdis, da Cirkeline er et almindeligt navn, men du bør nok afholde dig fra alle referencer til tegneseriefiguren, hvis du vil undgå evt problemer, dette gælder f.eks rød med sorte prikket som baggrund
Kathrine skriver
Må man lave et fotoshoot, hvor en filmplakat genskabes, så det selvfølgelig er tydeligt, at det er med referencer til filmen men med vores egne modeller og kostumer? Fotograf og grafikeren krediteres selvfølgelig i alt brug af billedmaterialet efterfølgende.
Not Allowed skriver
@Kathrine
Umildbart må man gerne, men der er nok flere ting, som plakaten ikke vil kunne bruges til, da I dermed vil lukrere på filmens rettigheder.
Så svaret handler nok meget omkring formålet.
CM skriver
Tak for en informativ blog
Vil en sætning fra en film, blive betragtet som en krænkelse af ophavsretten, hvis man bruger den som firmanavn?
Et fiktivt eksempel: “Leave the gun, bring the cannoli”
Dette er jo en sætning fra en film. Er det noget til hinder for, at man har et firma, der har samme navn?
Not Allowed skriver
@CM
Nej ikke umildbart, da ingen kan have rettigheder til en sætning. Med mindre det er til en titel på f.eks en bog eller lignende.
Der kan da være problemstillinger, såfremt dit firma er i samme branche, som filmselskabet, eller hvis det bruges i konkurrence med disse.
Carsten Gianelli skriver
Hej Not-allowed.dk
Jeg har arvet et manuskript som er skrevet engang i 1960erne. Forfatteren er min nu afdøde faster og jeg kunne tænke mig at udgive det som bog. Jeg mener at der er tale om et “forældreløst” værk. I manuskriptet er angivet en billedliste over de illustrationer som forfatteren ønskede medtaget. Handlingen er om Danmark under anden verdenskrig, altså er der stor sandsynlighed for at alle de listede illustrationer falder udenfor ophavsretslovens område (70 års reglen i § 6) – enig?
Not Allowed skriver
@Carsten Gianelli
Jeg har svært ved at se, at der skulle være tale om et forældreløst værk, når du kender ophavsmanden/skaberen.
Skal skal jeg særligt henlede opmærksomheden på Ophavsretslovens §75j.
https://not-allowed.dk/ophavsretloven-lov-om-ophavsret/
70 års reglen gælder fra ophavsmandens død, men du skal være opmærksom på, at ophavsretten kan tilhøre firmaer eller organisationer, hvorved 70 års reglen ikke vil være gældende, og du vil overtræde ophavsretsloven og markedsføringsloven, såfremt du anvender disses billeder/fotos uden tilladelse.
Maja de Hemmer Pedersen skriver
Hvor kan jeg finde oplysninger om hvad jeg skal kræve for brug af et af mine malerier til illustration på forsiden af en bog?
Not Allowed skriver
@MAJA DE HEMMER PEDERSEN
Der findes ikke nogen tabeller, som man kan slå op i.
Derimod baseres et krav på omkostningerne til at skabe maleriet, dvs tidsforbrug, materialer mm
Hvis du har brug for hjælp, så send os en mail på info@not-allowed.dk
Stine Preston skriver
Vi skal vise filmen Rose i sognets kirkehus, og i omtalen af filmen i kirkebladet (Oplag ca. 500)vil jeg gerne bruge billedet af plakaten, som den vises sammen med omtale. Må jeg det?
Not Allowed skriver
@Stine Preston
Nej det må du ikke, som udgangspunkt, med mindre du har tilladelse af producenten af filmen.
Eller med mindre I i forbindelsen med købet af en brugsret til offentlig visning, har fået lov til at bruge f.eks PR materiale.
Steffen skriver
Tak for en rigtig fin guide.
Jeg går med en ide om at skabe en udstilling med kendte designermøbler, men hvor jeg har skabt dem ud fra hjælpemidlers æstetik. Derfor ændres materialet, kvaliteten og det grundlæggende udseende sig. Ved eksempelvis 7’er stolen, skal sædet 3D printes i en langt tykkere version, og benene skal laves højdejusterbar og i aluminium.
Skal jeg tage kontakt til eksempelvis Arne Jacobsens familie, eller afviger designet så meget fra den originale, at der ikke er tale om en kopi?
Not Allowed skriver
@Steffen
Om dine idea kan gå under kunst, det kan jeg ud fra det oplyste ikke vurdere.
Og om de afviger nok fra originalerne, har jeg ligeledes svært ved at vurdere ud fra det oplyste.
Og jeg er ligeledes ikke bekendt med, om der evt er nogle designbeskyttelser på nogle af møblerne.
Så hvis du ikke vil kaste en masse penge efter undersøgelser, er det nok lettest, at du retter henvendelse til producenterne af møblerne/designernes familie.
Jasmin skriver
Må jeg som illustrator tegne portrætter inspireret af foto og film fra nettet eks. Dr TV og Google, til grafisk brug. Her er tale om et magasin der skal have billeder som understøtter tekst. Jeg tegner portrætter med egen streg og udtryk af nogen kendte. Er der regler for ophavsret hvis den færdige illustration ikke ligner noget andre har lavet.. altså alt nyt kommer jo fra noget.. Når man laver portrætter er men jo nød til at se hvordan personerne ser ud.. mener engang at have hørt at så længe det var 40% lavet om eller lign. Så var det noget nyt man havde lavet.. hvor går grænsen og skal jeg så ud i at få lov til at lade mig inspirere af 3 forskellige fotografer og en kendt før jeg kan gå igang – eller er stilen at lave og sende det til dem alle og spørge om jeg må bruge det..
Not Allowed skriver
@Jasmin
Loven foreskriver, at man gerne må finde inspiration, men at man ikke må kopiere.
Der er i loven ikke sat nogle grænser for, hvor meget noget skal afvige fra originalen, før der er tale om et nyt værk. Så det vil til en hver tid blive baseret på en individuel vurdering.
Umildbart vil du godt kunne tage 3 fotos og finde inspiration i, og derudfra tegne din egen version.
Og jo mindre den ligner noget, som andre har skabt, des bedre for dig. Og du har selvfølgelig selv rettighederne til den tegning, som du skaber, hvis afvigelserne er tilstrækkelige.
Jesper skriver
Hej ophavsret
Rigtigt fin tråd med mange informationer, måske har I allerede svaret på et ligende spørgsmål og måske har jeg overset det så spørg evt. lige igen.
Jeg har en ny opstartet fotovirksomhed og vil gerne lave noget marketføringsmateriale for og vise hvad jeg kan. Der er ikke tale om at jeg videre sælger disse billeder på nogen måde, de laves udelukkende for og kunne marketføres mig selv.
Må jeg for og provomere mig som produktfotograf f.eks tage et billede af en Coca Cola dåse, en Kay Bojesen abe eller ligne og ligge det på min hjemmeside / sociale medier uden og spørge om lov fra producenten? Der findes jo et hav af billeder af produkter på de sociale medier og jeg tvivler på at alle har fået tilladelse til og ligge disse op 🙂 Jeg er bevist om at jeg f.eks ikke må sælge en plakat af en cola dåse uden tilladelse fra Coca Cola da jeg derved vil snylte på deres varemærke, men er dette også gældende ved markedsføring? Det er jo lidt svært og vise hvad man kan som produktfotograf, hvis man ikke må tage billeder af noget uden og spørge om lov, da det vil være ret omfattende og skulle spørge om lov til hver enkelt produkt.
På forhånd tak.
Mvh Jesper
Not Allowed skriver
@Jesper
Mange tak for de pæne ord.
Altså EUs love om varernes frie bevægelighed gør, at alle der sælger et produkt, gerne må tage deres egne produktfotos af produkterne, uden at skulle indhente en tilladelse fra brandet eller producenten.
Loven er til for at sikre konkurrence, samt at varerne frit kan bevæge sig i EU uden restriktioner.
Når du vil tage fotos til promovering er du lidt i en gråzone. For man kan påstå, at du snylter på varemærket, da du bruger det i markedsføringen.
Om det så reelt nogensinde bliver et problem, det kan jeg så godt have min tvivl om.
For brandet kan jo ikke se, at de billeder du har taget, blot er til promovering, og ikke er billeder taget til en kunde.
Så umildbart ville jeg mene, at du godt kan gøre det, men jeg vil anbefale, at du forsøger at gøre det nuanceret, evt f.eks tilbyder en webshop eller et firma, at tage nogle produktfotos til dem gratis, således du kan mixe det hele lidt op.
Så vil det nemlig fremstår mindre som om, at du lukrerer på de enkelte større brands.
Claus Stæhr skriver
En forening efterspurgte frivillig assistance til udarbejdelse af layout til folder. Jeg har lavet et udkast, men nu er samarbejdet afbrudt. Jeg har tilkendegivet at mit arbejde var frivilligt, men at foreningen skal betale for en afsluttende rentegning til tryk. Foreningen kræver efterfølgende udlevering af de materialer, der er anvendt til layoutet. Kan foreningen kræve det?
Not Allowed skriver
@Claus Stæhr
Altså hvis du frivilligt har lavet et udkast, men samarbejdet efterfølgende er brudt sammen, er jeres aftale ikke overholdt, og jeg vil ikke mene, at nogen kan kræve, at ud udlevere dit arbejde.
Her indgår også det parametre, at du har tilbudt frivillig assistance, hvilket på ingen måde kan sammenlignes med, hvis de havde købt en service af dig.
Så ud fra det oplyste, vil jeg ikke mene, at foreningen kan kræve materialet udleveret.
Søren Ang skriver
Jeg vil gerne lave en bog med rim om kendte mennesker.
Altså det kan være om Lars Løkke og hans sko der skinder.
Der er endvidere tegning/illustration af Lars Løkke man kan kende på billedet i sine flotte skindende sko. Altså lidt satire 🙂
Må jeg udgive og sælge den bog?
Pft. for en verdensklasse website!
Not Allowed skriver
@Søren Ang
Mange tak for de rosende ord 🙂
Hvis tegningerne laves som satire tegninger, og det er åbenlyst, at der er tale om satire, vil jeg mene, at du sagtens kan udgive og sælge bogen uden problemer.
Der er nemlig en undtagelse i loven, når det gælder satire, hvor loven er ekstra fleksibel, og samtidig giver mulighed for at anvende materiale mm, som normalt ikke ville være tilladt.
Jeg vil anbefale, evt at læse denne artikel om memes og gifs, som omhandler det samme, og hvor der er de samme få faldgrupper.
https://not-allowed.dk/gifs-og-memes-hvad-er-lovligt-og-hvad-er-ulovligt/
Lucas skriver
Jeg vil gerne lave en række reklamer for nogle musikalske arrangementer. Til disse arrangementer er der fokus på kunstneren bag musikken, og jeg vil derfor selvfølgelig gerne ‘bruge kunstneren’ til at promovere arrangementet. Derfor er jeg kommet i kontakt med en illustrator, der kan lave ‘tegninger’, som illustrerer kunstneren, hvor man tydeligt kan se, hvem kunstneren er, uden at det er et desideret billede af kunstneren.
Hvordan er dette påvirket af ophavsretten?
Illustratoren bruger selvfølgelig inspiration fra copyrightbeskyttet materiale (billeder af kunstneren), men tegner derefter frit sin egen illustration.
og et opfølgende spørgsmål:
Hvad skal jeg huske at inkludere i aften mellem illustrator og jeg, udover: Ophavsret, brugsrettigheder, betaling / honorar, ansvarsfraskrivelse og evt. kreditering af illustratøren?
Mange tak!
Not Allowed skriver
@Lucas
Så længe illustrationerne anvendes til et formål, hvor det er markedsføring af kunstnerne, skulle der ikke være et problem i dette.
Det er dog vigtigt, at illustrationerne afviger nok fra de fotos, som der findes inspiration i, således ophavsmanden til billederne ikke kan påstå, at de er et plagiat.
Hvis du laver en aftale, som inkluderer alle de punkter, er du godt sikret ind vil jeg mene.
Inge Jensen skriver
Hej Morten 🙂 Jeg har, som privatperson, købt en båd fra ny for 20 år siden, og fik i den forbindelse – af forhandleren – udleveret en brochure over båden. Jeg ønsker nu at sælge båden, og brochuren ligger ikke på nettet nogen steder, så jeg bare kan linke til den. Men, må jeg scanne brochuren ind, og lægge den (sammen med mine egne fotos af båden) ud på nettet i en salgsannonce?
Not Allowed skriver
@Inge Jensen
Hvilken slags brochure er der tale om?
Hvis det er den fra producenten, vil jeg mene, at du gerne må anvende den, således en potentiel køber kan læse om båden.
Hvis det er en brochure fra en forhandler, som denne har lavet, bør du nok lige få tilladelse til at bruge den.
Trine Kandborg skriver
Hej – Tak for mange gode spørgsmål og svar.
Når jeg som kunstner har solgt et unika maleri af egen produktion til en køber, og herefter vil lave nummereret kunsttryk af det nævnte værk og herefter sælge de pågældende kunsttryk til andre. Må jeg det?
På forhånd tak
T
Not Allowed skriver
@Trine Kandborg
Det afhænger af, hvad du har aftalt med køberen.
Hvis du har aftalt, at denne køber et unikt værk, som ikke genproduceres, kan du ikke begynde at lave tryk eller litografier.
Men er der intet aftalt, kan du sagtens begynde at lave tryk af dine malerier.
Dog bør du være meget klar overfor potentielle købere og købere, om du vil lave tryk, da mange der køber malerier går efter unika værker, og helst ikke ser, at disse også bliver solgt i trykte udgaver.
Martin Lissau Jensen skriver
Hej.
Jeg er i gang med at prøve at sælge plakater med nogle af mine billeder fra vandre tur i Danmark.
Har en del af bla blåvandshuk Fyr, træskohage fyr ved Vejle osv, men må jeg sælge disse?
Jeg har søgt nettet tyndt for oplysninger på, hvem der evt ejer eller forpagter disse, men kan ikke finde info nogle steder. Er der er sted, man kan finde den info?
Med venlig hilsen Martin
Not Allowed skriver
@Martin Lissau
Du må gerne sælge fotos med bygningsværker, såfremt de indgår i et stemningsfoto.
Ejendomme ejet af staten, som f.eks de fyrtårne, som du nævner, må der frit tages billeder af, og disse må også sælges.
Martin Lissau Jensen skriver
Mange tak.
Hvordan er reglerne så omkring øvrige bygninger? Evt bølgen i Vejle eller lignende?
Not Allowed skriver
@MARTIN LISSAU JENSEN
Ved stemningsbilleder skulle der ikke være noget problem.
Hvis f.eks Bølgen i Vejle er i centrum, skal du undersøge, om der er forhold eller dele ved dette bygningsværk, som f.eks er beskyttet af ophavsret eller varemærkebeskyttet.
Hvis vi skal tage et klassisk eksempel, skal vi kigge på Eiffeltårnet i Paris.
Selve Eiffeltårnet er hverken beskyttet af ophavsret eller varemærke, hvorfor alle kan anvende dette.
Men lysshowet om aftenen på Eiffeltårnet er beskyttet, dvs fotos, video mm af dette, kan ikke anvendes af andre, end firmaet/organisationen, som har rettighederne.
Anders Petersen skriver
Jeg er ved at indspille en spillefilm der blandt andet omhandler hekse. I filmen indgår en ornamenteret dør hvor der er udskåret en masse motiver med hekse. Disse motiver er kopieret direkte fra et gammelt italiensk træsnit fra år 1626. Kan dette skabe problemer, mht. ophavsret?
Mvh
Not Allowed skriver
@Anders Petersen
Hvis ornamentet er fra 1626, skulle det ikke være et problem, hvis du laver en replika eller finder inspiration i denne.
Anders Jon Petersen skriver
Mange tak for svaret.
Sif skriver
hej Not-Allowed.
jeg ønsker at tegne Marvel karakterer, men må jeg uploade de tegninger på youtube, hvis jeg gør det meget klart at jeg ikke ejer dem, og alle rettighederne tilhørere Marvel?
Not Allowed skriver
@Sif
I følge loven afhænger det nok meget af, hvad dine hensigter er med at oploade dem på Youtube.
For du må ikke lukrere kommercielt på disse.
Omvendt får du næppe problemer med Marvel/Disney, hvis du blot laver tegninger eller videoer af, at du tegner deres karakterer fra filmene. De vil nok anse dette mere for reklame end at du lukrerer på deres varemærker og brands.
Sif skriver
Tak for svar.
jeg vil ikke rigtig bruge dem til noget kommercielt, jeg vil faktisk bare vise dem frem, til andre folk der tegner, men ville lige være sikker på at det var lovligt.
jeg takker 🙂
Lotte Sørensen skriver
Hej
Jeg er selvstændig grafiker og har været det i mange år.
Jeg overvejer en plakatshop og skeler lidt til hvad andre gør og tilbyder af produkter.
Og ser om jeg kan gennemskue hvad der er tilladt og hvad der ikke er.
I dag faldte jeg over en side – hvor både Kong Frederik, Messi, Mikkel Hansen mfl. er afbilledet.
I den form at firmaet har taget et officielt billede fra nettet – kørt det igennem et grafisk program i få sek. og sælger det så som plakat med eks. en anden baggrund.
Det kan da ikke være tilladt ??
Eks. nu har de et med den nye konge ( i et lidt grafisk look – men man kan se at det er det officielle nye billede der er brugt af Frederik ) – baggrunden er så Dannebrog og med teksten: Kong Frederik X. Det sælger de så for over 500,- ?!
Not Allowed skriver
@Lotte Sørensen
Nej det lyder ikke helt lovligt, hvis det er en kopi af de originale værker, og de ikke bare har fundet inspiration til disse.
Hvis fotograferne bag de originale fotos opdager det, får de nok også problemer.
Mathias skriver
Hej. Jeg har malet et maleri ud fra en ny bygning. Jeg har fået det lavet til plakater med tekst på hvad bygningen heder. Må jeg sælge dem?
Not Allowed skriver
@Mathias
Nu kender jeg ikke til sagens informationer, ud over de sparsomme info, som der står her.
Men det er muligt, at du gerne må sælge dem, men der er også en risiko for, at ophavsmanden kan fremsætte et krav.
Det er umuligt at give et præcist svar, uden at der laves en konkret vurdering.
MB skriver
Hej,
Jeg vil gerne lave et projekt der indebærer at illustrere hisoriske sportsøjeblikke. Det kan fx være da Jonas vingegaard kører over stregen i den gule trøje i Tour de France, eller da Lionel Messi løftede VM-pokalen. Jeg ønsker at lave stregtegninger af disse øjeblikke, men drager naturligvis inspiration fra producerede tv-billeder eller pressefotos. Tegningerne laves således at der ikke er noget ansigt på dem, men at man dog stadig tydeligt kan se hvem det skal forestille.
Risikerer jeg at komme i problemer med denne tilgang?
Og hvordan kan jeg gardere mig så jeg undgår ballade 🙂
Det skal siges at intentionen er at anvende disse tegninger kommercielt.
Vh
Not Allowed skriver
@MB
Det burde være muligt, at lave illustrationer/tegninger med inspiration i pressefotos og Tv-billeder, uden at de krænker ophavsmandens rettigheder.
Men ud fra det beskrevne, er det desværre umuligt at give et præcist svar, om du vil få problemer. Der skal laves en konkret vurdering af hver tegning/illustration, det er umuligt at give et generelt svar, uden at se disse.
Den letteste måde at undgå ballade, er at få dine værker til at afvige markant fra de værker, som du finder inspiration i.
Erland skriver
Hej.
Min kones søster har spurgt mig om jeg vil male et billede for hende.
Det er en kopi af et maleri af en dansk kunster som er nulevende.
Kopien er ikke 100% som det originale (der er udeladt nogle ting).. Og desuden er jeg ikke så dygtig at det ligner helt.
Men mit spørgsmål er:
Må jeg lave sådan en kopi som hun så kan hænge på sin væg derhjemme?
Jeg er kommet frem til at det må jeg godt, da det er til privat brug, men jeg vil gerne have det bekræftet.
Og et tillægsspørgsmål:
Må jeg tage et billede af mit ‘eget’ værk og ligge det på min facebookside?
Not Allowed skriver
@Erland
Hvis man kigger helt sort/hvidt på loven, vil det at male et maleri, og sælges/forære det til en anden, være udenfor det, som kan kaldes privatbrug.
Når det så er sagt, vil jeg ikke vurdere, at der er nogen risiko, hvis det er et enkeltstående tilfælde, og det sker til et familiemedlem. Men begynder du at male mange malerier og sælge disse, kan det blive problematisk.
Hvis du ligger billedet på dine personlige Facebookside, vil jeg ikke mene, at der er et problem, Har du derimod en Facebookside for dit firma eller andet, kan det blive et problem.
M. Pedersen skriver
Jeg har lagt et billede af en avisside op på en hjemmeside (et firmas hjemmeside). Jeg har overstreget de fleste citater – men: Jeg har ikke overstreget fotoet på avissiden. Nu har jeg modtaget en mail med et krav fra et firma, der kalder sig Copyright Agent. Det ligner en form for phishing-tjeneste (mange stavefejl, kluntede formuleringer), men det er åbenbart legitimt nok. Fotoet er nu fjernet fra hjemmesiden.
Spørgsmål:
– Er copyright krænket ved et foto af en avisside indeholdende et foto (let utydeligt grundet billedkvaliteten)? Kravet lyder på lidt under 6.000, hvilket forekommer temmelig voldsomt.
– Har firmaet overhovedet ret til at afkræve den slags dummebøder?
Not Allowed skriver
@M. Pedersen
Hvis du har lavet et printscreen af et foto uden tilladelse, vil det være en krænkelse af ophavsretten.
Dog kan jeg oplyse, at Copyright Agents krav generelt er alt for høje ud fra sagernes karakter.
Uden at have set kravet, vil jeg estimere, at du burde betale et fair vederlag i niveauet 2.000-2.200 kr max.
Ja firmaet har ret til at opkræve kompensation, når du krænker en ophavsmands rettigheder.
John skriver
Jeg har malet et portræt efter et foto jeg selv har taget. Skal jeg have tilladelse fra den portrætterede til at udstille portrættet? Den portrætterede er vidende om at fotoet er taget og at portrættet er malet.
Not Allowed skriver
@John
Hvis der er tale om et portræt, som du muligvis har fået penge for, vil det afhænge af, hvad jeres aftale forhold er.
I forhold til Ophavsretsloven vil du med overvejende sandsynlighed have ret til at udstille fotoet, men igen det afhænger helt af jeres aftale forhold.
Dog vil jeg anbefale, at du får en godkendelse.
I forhold til GDPR kan der være problemstillinger, såfremt du udstiller billedet uden en tilladelse fra personen, som er afbilledet.
Simon skriver
Hvis jeg designer forside/omslag til en bog for et forlag helt fra bunden, hvem ejer så designet? Det er mig der har designet det, men opgaven er en bestilling fra forlaget.
Og hvis det ér mig der ejer designet. Kan jeg så underskrive en kontrakt hvor jeg overdrager ophavsretten til forlaget eller vil det altid være mig der giver forlaget tilladelse til at bruge det?
Not Allowed skriver
@Simon
Hvis du har en bestillings opgave fra forlaget, hvor du designer forsiden/omslaget, vil du være ophavsmanden, og du vil dermed eje rettighederne.
Forlaget vil derimod have en eksklusiv brugsret.
Ja du kan sagtens lave en aftale/kontrakt med forlaget, hvor rettighederne overdrages.
Kirstine Nielsen skriver
Jeg laver sort/hvide silhuetmotiver og har brugt billeder jeg har fundet på nettet.
Lige nu er jeg i færd med at udvikle mit eget kortsæt med tilhørende billeder af kendte mennesker og har gennem denne tråd erfaret, at en copyright ikke blot hører til det fysiske billede, men også motivet.
Jeg har for eksempel fundet et foto på nettet af Dronning Elizabeth d. 2. til hest og lavet en sort/hvid silhuet tegning som ligner motivet på fotoet. Dette kan jeg forstå er problematisk. Men jeg har efterfølgende fundet fotoet til salg på Alamy.
Vil jeg kunne bruge motivet, hvis jeg køber det?
Jeg vil have brug for at kunne bruge originalfotoet som oplæg til mit færdige motiv. Jeg behøver derfor ikke en særlig høj opløsning.
Jeg vil gerne udgive kortsættet på både dansk og engelsk.
Jeg har herudover fundet en hjemmeside som deler screensavere til fri download. Heriblandt med billeder af kendte mennesker. Vil jeg kunne bruge disse billeder som baggrund for mine motiver?
På forhånd tak for svar, for god vejledning og for en god hjemmeside.
Not Allowed skriver
@KIRSTINE NIELSEN
Om du kan bruge motivet afhænger af, hvad licensen på Alamy indeholder af rettigheder. Det er umuligt at svare på, uden at læse op på licensbetingelserne.
Om du kan bruge de screensavere, afhænger af, I hvilken sammenhæng billederne er taget, herunder hvad licensrettighederne er for siden. Det er umuligt at svare på, uden at læse op på licensbetingelserne.
Ninna Qvick skriver
Hej.
Jeg har læst stort set alt jeg har kunnet finde om copyright og er stadig meget i tvivl.
Jeg laver scrapbooking/junkjournaling. I den forbindelse bruger jeg alt muligt, både tekst og illustrationer fra bøger, blade og digitals fra andre ligesindede.
Nu er mit spørgsmål, hvornår må jeg scanne en bog ind og dele med andre craftere? Det er typisk gamle bøger jeg har købt i genbrug/antikvarer. Altså ikke biblioteks eller e-bøger. Hvis der F.eks står copyright 1990? Hvordan ved man om det er 70 år siden forfatteren/ illustratoren er død? Og hvis der ikke står noget om copyright i bogen betyder det så at jeg godt må?
Mvh Nina
Not Allowed skriver
@Ninna Qvick
Nej du må ikke scanne eller kopiere bøger, uden at have tilladelse til dette.
Du skal undersøge, ved hvert enkel bog, hvornår forfatteren er død, herunder hvilke rettigheder forlaget evt måtte have.
At der står Copyright 1990, vil med overvejende sandsynlighed blot betyde, at den pågældende bog er trykt og udgivet i 1990, det fortæller intet omkring, hvornår rettighederne udløber.
Der skal ikke stå ophavsret eller copyright i en bog, før den er beskyttet af ophavsret. Ophavsret er ikke noget, som man skal ansøge om, ej heller skrive ved et værk, før det er beskyttet.
Det er en rettighed der følger med automatisk ved skabelsen.
Magnus skriver
Hej,
Jeg ønsker at lave illustrationer hvor jeg drager inspiration fra fotografier, såsom pressebilleder og lignende. Jeg ønsker at lave vectorillustrationer/outlines hvor jeg “anonymiserer” vedkommende der udgør motivet. Det kan fx være hvor Jonas Vingegaard kører over målstregen i Tour De France, eller lignende. Jeg ønsker at anvende dette kommercielt, men er i tvivl om hvordan jeg kan gøre dette uden at krænke evt ophavsret. Ser frem til dit svar,
Vh Magnus
Not Allowed skriver
@Magnus
Den letteste måde at undgå problemer ved at finde inspiration i andre værker, er ved at lade dine værker afvige markant fra de originale værker, hvorved de dermed ikke krænker disse længere.
Der findes desværre ingen retningslinje eller guide, som du kan følge, som beskriver hvordan og hvorledes du skal gøre dette, da hvert illustration/tegning vil skulle vurderes individuelt.
Sten skriver
Hej !
Jeg har en webshop hvor vi sælger nogen tryksager.
Print på T-shirts osv. er meget populært med især amerikanske bynavne i college stilen.
Jeg er nu blevet forespurgt på at lave nogen til videresalg med danske bynavne/by kæle/øge navne lidt i samme stil. Feks. “Aalborg-Min By, “Ålleren-Min By, Aarhus-Smilets By osv.
Er det ok. ?
Not Allowed skriver
@Sten
Bynavne er ikke beskyttet af ophavsret, hvorfor du altid kan anvende disse.
Om du må bruge de forskellige slogans, afhænger nok i høj grad af, om de f.eks er beskyttet af touristforeninger eller turistorganisationerne.
Så det er du nødt til at undersøge, før du evt tager dem i brug, og dermed lukrerer på deres varemærke.
Heidi Egholm skriver
Hej
Jeg både tegner og maler en del, og folk er begyndt at spørge om jeg sælger mine værker.
Må jeg sælge et maleri, hvor jeg har afbilledet et foto fra Pixabay (Pixabays egen licens svarer til Frit indhold).
Hvis nej, må jeg så hvis jeg laver om, eller sammensætter flere billeder, til 1 billede.
Må jeg sælge en tegning af en kendt person, hvor jeg henter inspiration fra allerede eksisterende fotos på nettet. Hvis jeg feks tegner personen med en stor cowboyhat (altså et billede/tegning/maleri, som jeg selv “opfinder/finder på”) bare af en kendt person) ?
Hvis nej, må jeg gøre det hvis personen har været død i mere end 70 år (derved også fotografen 😉 )
Mvh og på forhånd tak
Heidi Egholm
Tak for en super informativ side 🙂
Not Allowed skriver
@Heidi Egholm
At billeder er frit indhold, og at billeder må anvendes til at lave tredjeparts værker med salg for øje, er to forskellige ting.
Du skal undersøge, og du må skabe nye værker ud fra Pixabays fotos, herunder om du må sælge disse kommercielt.
Hvis du må det, er der intet problem.
Såfremt jeg husker rigtig, er der ikke et problem ved Pixabay, men det er der i mange andre foto tjenesters licensbetingelser.
Du må gerne hente inspiration, du skal bare huske, at det kun er inspiration, og dermed ikke en 1:1 kopi af et andet værk, det kan give problemer.
Heidi Egholm skriver
Så skal jeg forstå det sådan, at jeg gerne må tegne en kendt person, udfra et allerede eksisterende billede og så lave om på billede så det ikke er 1:1 direkte kopi? Og sælge det?
Mvh Heidi 🙂
Not Allowed skriver
@Heidi Egholm
Ud fra Ophavsretsloven skulle det være okay, men du skal nok sikre dig, at du ikke krænker andre love.
Det er nærmest umuligt at give dig et svar, uden at se og vurdere den færdige tegning.
Thomas Nielsen skriver
Tak for en god og informativ artikel. Jeg har læst den og hele kommentarsporet igennem, men jeg fandt desværre ikke svar på den situation jeg står i.
Jeg er nogle gange fotograf på live-events, hvor musikere, komikere eller andre står på scenen, og bliver filmet til storskærm (som bliver vist live). Men hvor samme indhold også bliver optaget.
Spørgsmålet er nu – hvem ejer rettighederne til optagelserne?
– Er det mig som fotograf (jeg kan være en ud af flere fotografer på opgaven)?
– Er det produceren som sidder og klipper mellem de forskellige kameraerpositioner?
– Er det virksomheden som jeg og produceren arbejder for, og som har enterprisen på opgaven?
– Er det kunden, som står for arrangementet? (kan være et spille- eller konferencested eller en festival)
– Er det kunstneren som står på scenen, og laver en perfermance?
Det er ikke nødvendigvis med salg og fortjeneste for øje jeg skriver. Men mere for at blive klar over hvem der har retten til at gemme og bruge materialet.
Må kunden (arrangøren af eventet) bruge optagelserne i markedsføring af et kommende event?
Må jeg bruge det som reference for hvad jeg har medvirket i at skabe?
Kan virksomheden jeg arbejder for bruge indholdet i sammenhæng med at promovere sig selv?
…osv…
På forhånd mange tak for afklaring.
Med venlig hilsen
Thomas
Not Allowed skriver
@THOMAS NIELSEN
Jeg håber, at I har en samarbejdsaftale, hvor der klart og tydeligt står, hvem der ejer hvilke rettigheder.
Hvis ikke, vil jeg opfordre til, at du får lavet sådan en, da det ellers kan skabe meget ballade internt, såfremt materialet anvendes på en måde, som en eller flere af parterne ikke er enige i.
Såfremt der ikke er en aftale, vil jeg umildbart vurdere, at rettighederne er fordelt således.
Rettighederne er ejet af de forskellige fotografer, som optager det enkelte klip.
Såfremt det er flere klips, som er sat sammen til f.eks et show/videoklip, vil de forskellige fotografer eje rettighederne til deres klip, herunder dele rettighederne til det samlede klip med dem, som har sat det sammen.
Dem der hyrer jer ind, har en eksklusiv brugsret til materialet.
Arrangøren/spillestedet har ingen rettigheder.
Kunstneren har ingen rettigheder.
Bemærk ovenstående tager udgangspunkt i, at der ikke er lavet individuelle aftaler, som rykker rundt på, hvem der måtte have rettighederne til det optagede.
Og husk, fordi du er ophavsmand, betyder det ikke, at du kan gøre med dit materiale, hvad du gerne vil, såfremt du er hyret ind. Her overdrages nemlig en eksklusiv brugsret, som f.eks gør, at du ikke kan sælge dine optagelser til tredjepart, uden at der laves en aftale med produktionsselskabet.
Nej kunden må ikke bruge optagelserne uden tilladelse fra produktionsselskabet.
Du må i nogle tilfælde godt bruge dine optagelser som reference, men det skal kun være som reference, ikke i PR eller markedsføringsøjemed, da materialet er skabt på bestilling fra produktionsselskabet, hvorved dine muligheder for anvendelse af materialet begrænses betydeligt.
Produktionsselskabet, som har hyret dig ind, kan anvende materialet, som de ønsker det, da de har en eksklusiv brugsret i dette tilfælde.
Dan Nielsen skriver
Hej NOT ALLOWED.
Jeg vil gerne designe mit eget tøj, med kendte mennesker, karakter og logoer, til privat forbrug.
Jeg skal gøre bruge af virksomheder som printer T-shirts. for at forhindre evt. spildt arbejde, annullering af ordre og hvad der ellers kunne være af problemer.
Jeg vil bruge en AI, til at skabe disse unikke billeder.
Et eksempel kunne være Hitler i en McDonalds medarbejder uniform.
Et andet kunne være Kirsten Birgit, i en bikini
Sidste eksempel kunne være, Mette Frederiksen bruger Anne og Lotte som hånddukker?
Mange tak på forhånd! 🙂
Not Allowed skriver
@Dan Nielsen
Hvis tøjet er til privatbrug, vil det være okay at lave.
Men så må det hverken sælges eller gives ud til andre.
Hvis det skal sælges eller gives ud, skal der laves en vurdering af hvert layout, for at vurdere, om det krænker nogen rettigheder.
Dan Nielsen skriver
Fantastisk og mange tak for svar!
Jeanne V. skriver
Jeg er medlem af en off. gør-det-selv Facebookgruppe. Må jeg bruge et billede som jeg har fundet på nettet, i et opslag, hvor jeg fx skriver; jeg vil gerne lave en sandkasse som den på billedet. Så billedet bruges kun til at vise, hvad jeg vil lave. Må jeg det?
Not Allowed skriver
@Jeanne V
Umildbart vil det være poste et billede i en gruppe være udenfor privatbrugs betegnelsen, hvorfor det vil være en krænkelse af ophavsmandens rettigheder.
Katrine skriver
Hej NOT ALLOWED.
Jeg håber i kan hjælpe mig med at få styr på reglerne: Jeg er medlem af en forening, vores forening har fået lavet en bog vi uddeler gratis til syge patienter.
Vi har fået en til at skrive teksten for os og en anden til at lave illustrationer. Hende der skrev teksten har frabedt sig royalties, men deler ophavsretten med os. Bogen har et isbn nr.
Og grafikeren der lavede illustrationerne – har han krav på royalties og må vi ikke bruge hans billeder hvis vi udvider sortimentet og finder på andet end bøgerne som vi kunne bruge illustrationer til? Han blev lønnet for opgaven, dog et lille beløb i forhold til det store arbejde han gjorde.
Mvh Katrine
Not Allowed skriver
@Katrine
Det er meget svært at give dig et konkret svar, uden at kigge ind i de aftaleforhold, der er mellem jer og grafikeren.
Hvad er der helt konkret aftalt omkring illustrationerne?
Hvis aftalen var, at I måtte bruge dem til bogen, er det det eneste formål, som I må anvende dem til, med mindre I indhente en ny tilladelse til andre tiltag.
Hvis illustrationerne er leveret til frit brug, kan de anvendes frit.
Om der skal betales royalties, afhænger igen, hvad der helt konkret er aftalt. Og såfremt der ikke er en aftale, må branche standarderne være det, som der tages udgangspunkt i.
Dagmar Petersen skriver
Jeg har opdaget at et magasin jeg tidligere har samarbejdet med omkring en reportage, og i den forbindelse fået taget billeder i mit værksted og af min kunst, anvender et billede fra mit værksted med closeup på mine værker til annoncering. Annoncen er et billede der kun viser mine værker helt tæt på. Annoncen nævner ikke mig, men reklamerer for at få flere abonnementer til magasinet. Må de det?
Tusind tak for en rigtig fin artikel.
Not Allowed skriver
@Dagmar Petersen
Det er svært at give et konkret svar, da der mangler mange informationer.
Hvem har taget billederne? Og hvad var den præcise aftale i forhold til dette?
Og uden at kunne se, hvordan værkerne vises, er det svært at give en vurdering af, om det er tilladt eller ikke.
Prøv at sende en mail på info@not-allowed.dk, så kigger jeg gerne uforpligtende på sagen, herunder kommer med en konkret vurdering.
EC skriver
Hej,
Tak for en meget informativ hjemmeside.
Jeg har spørgsmål, som jeg ikke kunne tyde ud fra de ellers rigtig fine svar.
Hvis jeg ønsker at trykke plakater af et stykke keramik, som er blevet fotograferet og herefter ændret en del, er dette så et brud på nogen rettigheder?
Samtidig vil jeg høre om navne eksempelvis Axel Salto (tidligere stor dansk keramiker) er noget man på trykke på en plakat, eller eventuelt bare “Salto”.
Jeg synes det er svært at finde ud af hvor grænsen går, man ser jo flere plakat virksomheder der trykker motiver af eksempelvis HC Andersen eventyr og skriver “Andersen” eller tryk af kendte møbel designklassiker, som er modificeret let, og hvor man stadig skriver modellens øgenavn som Y-Stolen.
Er det noget de har fået rettighed til, eller er der ingen regler for dette?
Jeg håber ikke det var alt for indviklet beskrevet.
Tak på forhånd
Not Allowed skriver
@EC
At ændre på originale værker, som f.eks keramikværker, er en farlig vej at gå. Loven foreskriver, at du må finde inspiration, ikke at du bare kan ændre på et værk.
Før du bruger kendte navne eller brands, skal du tjekke, at disse ikke er f.eks varemærkebeskyttet, eller at familien til kunstneren ikke har nogle former for rettigheder.
H C Andersens eventyr er ikke længere beskyttet af ophavsretsloven, da det er mere end 70 år siden, at han døde. Dog er dele af hans navn, silhuet og signatur varemærkebeskyttet.
Så i det konkrete tilfælde med HC Andersen, er det helt lovligt.
At andre plakatvirksomheder trykker noget, er ikke ensbetydende med, at det er lovlig, og hvis de overtræder loven, og rettighedshaveren går efter dem, bliver det en dyr omgang.
Men man kan selvfølgelig sagtens lave versioner, hvor der ikke lukreres på det originale værk, det kræver bare, at man er kreativ.
Om andre har rettigheder til at printe plakater med kendt keramik eller designklassikere, det ved jeg ikke. Men det skader da ikke at forhøre sig hos rettighedshaverne.
Birgitte Dalsgaard skriver
Hej med jer
Jeg ser en del fine billeder på Facebook hvor der ikke er angivet hvem der har taget dem (ejer)
Må jeg downloade disse billeder og bruge dem frit til min egen (professionel) Facebook/insta side?
Det er billeder af blomster uden person eller genkendelige steder.
Vh
Birgitte
Not Allowed skriver
@Birgitte Dalsgaard
Nej det må du ikke.
Selvom det ikke er angivet, hvem der er ophavsmanden, er billederne formodentlig stadigvæk beskyttet af ophavsretten.
Og hvis de ligeledes er postet uden tilladelse på Facebook af andre, er der endnu større chance for, at det kan give problemer for dig i fremtiden.
Anja skriver
Jeg er interesseret i at få printet mit eget mønsterpapir med henblik på videresalg. Jeg ville købe motiver, bearbejde dem og så sende filerne til at trykkeri.
Jeg har hørt at man kun må bruge købte motiver hvis man selv printer/trykker sit papir og altså ikke hvis man sender opgaven med at få det printet/tryk ud af huset, men jeg kan ikke finder noget om det er korrekt. Kan I hjælpe mig med svar på det?
Not Allowed skriver
@Anja
Jeg ved ikke, hvor du har hørt det henne, men det passer ikke. Det er noget sludder.
Selvfølgelig må du få printet eller lavet produkter eksternt, hvis du har købt en rettighed.
I din sag er det nok mere vigtigt at have fokus på, om du må ændre i de motiver, som du køber, og om den licens du køber indeholder retten til at må printe og bruge motivet kommercielt.
Det er nok der, fald grupperne umildbart ligger.
Maria Wittendorff skriver
Jeg har besøgt et museum i udlandet, hvor jeg har taget et billede af et indrammet fotografi i museets udstilling. Må jeg bringe mit foto af billedet i forbindelse med omtale af museet og personen på billedet i en bog? Billedet er taget privat af personen i det offentlige rum, formentlig i 1970’erne.
Not Allowed skriver
@Maria Wittetendorff
Nej du må ikke umildbart anvende billede kommercielt, f.eks i en bog, uden at have tilladelse til brugen.
Her bør du kontakte fotografen for at indhente sådan en tilladelse.
Tanja skriver
Hej Not-allowed
Jeg er ansat til at skrive tekster til min arbejdsplads sociale medier.
På samme arbejdsplads er der ansat en marketingskoordinator som fungerer som den primære tekstforfatter på arbejdspladsen.
I flere tilfælde har jeg opdaget, at marketingskoordinatoren – uden min viden og altså også uden mit samtykke – har ændret, omskrevet eller forkortet mine tekster og at mit navn ikke angives som værende (med)forfatter til teksterne.
Jeg opdager først ændringerne, når teksterne allerede er blevet publiceret på Facebook.
Marketingskoordinatoren begrunder rettelserne i mine tekster med, at hun ønsker at bevare den røde tråd på Facebook samt bibeholde firmaets DNA og identitet.
I min ansættelseskontrakt står der intet nævnt om, at min arbejdsplads overtager rettighederne til mine tekster. Der er heller intet nævnt om, at marketingskoordinatoren frit kan ændre i mine tekster.
Men må marketingskoordinatoren ændre i mine tekster uden mit samtykke og derefter undlade at nævne mig som (med)forfatter, når de publiceres?
Mvh
Tanja
Not Allowed skriver
@Tanja
Når du er ansat, herunder til at skrive tekster, er det din arbejdsgiver, som ejer rettighederne, og din arbejdsgiver kan frit bede andre om at ændre og rette i dine tekster, uden at du skal spørges om lov eller tilladelse.
Ved journalister, er der dog nogle specielle overenskomst rettigheder, men det lyder ikke som om, at du er underlagt disse.
Så hvis du er utilfreds med måde, hvorpå det foregår, bør du kontakte din arbejdsgiver, og få en aftale omkring, hvordan og hvorledes I gør det fremadrettet 😊
Læs evt denne artikel omkring, hvordan og hvorledes dine rettigheder er, når du er ansat.
https://not-allowed.dk/ophavsret-som-ansat-dine-normale-rettigheder-ved-ansaettelse/
Peter skriver
Hej!
Jeg er i gang med at designe en hjemmeside, der reklamerer for andre virksomheder i Danmark – helt gratis for både virksomhederne og brugerne, som vil anvende hjemmesiden. På sigt kan den blive kommerciel.
Jeg vil gerne vise billeder af virksomhederne. Jeg er klar over, at jeg ikke må anvende deres billeder uden tilladelse.
Mine spørgsmål går på:
1. Må jeg selv tage billeder af virksomhederne – både udefra og indefra – og anvende billederne på min hjemmeside, uden at spørge virksomheden først?
2. Må deres logo indgå på billederne, jeg selv tager?
3. Må der indgå mennesker på billederne – både udefra og indefra virksomheden?
5. Er der forskel på, om det er en kommunal virksomhed eller privat?
4. Ændrer ovenstående svar, hvis min hjemmeside bliver kommerciel?
På forhånd tusind tak for hjælpen 🙂
Not Allowed skriver
@Peter
1. Du må gerne tage billeder af virksomhederne, så længe billederne er taget fra offentlig grund. Du må ikke tage billeder indefra eller på privatgrund uden tilladelse.
2. Ja hvis det er en naturlig del af billedet, f.eks hvis du tager et foto af deres hovedkvarter mm
3. Udefra ja, hvis det sker fra offentlig grund. Indefra nej, med mindre du har samtykke til det.
5. Nej
4. Alt afhænger af, hvordan og hvorledes du anvender andre virksomheders brand og logo i forhold til din forretning. Men hvis det er billeder taget på offentlig grund, er det ikke umildbart et problem.
Peter skriver
Hej!
Tusind tak for svar!
Angående spørgsmål 1, hvis jeg betaler for at være inde på virksomhedens grund, eksempelvis jeg køber en billet for at komme ind på et museum, ændrer det så noget? 🙂
Not Allowed skriver
@Peter
Nej du skal stadigvæk have tilladelse til at tage billeder på privat grund, hvis de skal publiceres eller anvendes kommercielt.
Sophie jensen skriver
Hej
Jeg vil høre om man må male på pokemonkort og derefter sælge dem i dk?
Ser der er mange der gør det på etsy.com men de kommer ikk fra Danmark… de laver også x antal plakater af dem, som de sælger.. mvh Sophie
Not Allowed skriver
@Sophie Jensen
Jeg kan desværre ikke give dig et præcist svar, da der er mange nuancer i det, og det vil til en hver tid kræve en vurdering af den enkelte sag.
Man kan argumentere for, at male på Pokemon kort er en kunstnerisk handling, hvor du laver en fortolkning. Den burde holde i Retten, såfremt det sker i et begrænset omfang.
Men hvis du også begynder at trykke plakater mm af de skabte værker, kan man modargumentere, at det hele handler om at lave en kommerciel udnyttelse af Nintendos varemærker, altså Pokemon. Og så vil det måske være lovligt jævnfør Ophavsretsloven, men du kan få problemer i forhold til varemærkeloven.
Så med mindre du har en god buffer til evt sagsanlæg, hvor spørgsmålet kan ende med at blive afprøvet, bør du ikke kaste dig over dette.
preben skriver
Hej Jeg har i min internet shop brugt nogle billeder som jeg har hentet på min leverandørs hjemmeside i EU. Nu har jeg fået et erstatningskrav på over 300000 kr. for brug af 60 billeder. Det er ikke min leverandør der står bag, men den kinesiske producent af produkterne.
Det virker helt skørt at jeg skal betale erstatning for at promovere og sælge deres produkter.
Jeg vedkender mig brugen, de fleste billeder er lagt op inden for den sidste måned(har det nogen betydning) og jeg har kun haft 36 produkter oprettet. alle billeder og tekster er taget ned med det samme jeg modtog brev fra advokaten.
Jeg vil forsøge at komme i kontakt med producenten gennem min leverandør da jeg håber på en mindelig dialog, men jeg vil godt lige have jeres mening om hvordan jeg skal gribe den an. MVH Preben
Not Allowed skriver
@Preben
Hvis du ikke har fået tilladelse af dem, som ejer rettighederne til billederne, i dette tilfælde producenten, kan de rejse et krav imod dig, som de har gjort.
Hvis din leverandør har givet dig tilladelse til at bruge billederne, og du kan dokumentere dette, vil du muligvis kunne sende kravet videre til dem, såfremt du kan dokumentere tilladelsen.
Det lyder som en god ide, at du tager sagen via leverandøren, da det muligvis kan løse den.
Hvis ikke, er du velkommen til at sende en mail på info@not-allowed.dk, så tager jeg gerne et kig på sagen.
Tue skriver
Hej
Jeg vil gerne have lavet et logo/maskot som man gerne skulle kunne forbinde til Aarhus by. Et af de mest kendte ting i Aarhus er kunstmuseet ARoS, som har kunstværket Regnbuen af Olafur Eliassons på taget.
Må jeg lave en tegning af dette kunstværk og bruge i mit logo?
Jeg kan jo se at der er masser af fotografier af den online, og jeg tænker ikke de alle har fået tilladelse til det.
Med venlig hilsen
Tue
Not Allowed skriver
@Tue
Nej du må ikke anvende ARos Regnbuen kommerciel uden tilladelse.
Det er tilladt at tage billeder af offentlige kunstværker, og publicere disse, så længe det ikke sker kommercielt.
Hvis du begynder at lave et logo eller en maskot, er der tale om en 100% kommerciel anvendelse, som kan give dig store økonomiske udfordringer, såfremt kunstneren vælger at forfølge sagen.
Mogens skriver
Må man gengive en tekst fra ritzau – taget fra Ekstrabladet – i Google-translate oversættelse til engelsk i en kommentar på Youtube, hvis man angiver kilde (Ekstrabladet/ritzau) – eller må man kun bruge uddrag (med kildeangivelse) – evt. efter forudgående henvendelse til EB/ritzau?
Not Allowed skriver
@Mogens
Du må gerne jævnfør god citatskik gengive 3-5 linjer af en tekst, bare du angiver kilden. Her vil et link være en god ide, da man dermed ikke kan stille spørgsmålstegn ved, hvorfra du har citeret 🙂
Winnie castberg skriver
Der er en der har tegnet en kaffekande ( madam blå) og lavet et citat til.
Et kendt citat , så ikke hendes eget
Og så har hun broderet det.
Jeg har så broderet den samme kande og skrevet den samme tekst bare med andre bogstaver ..
Må jeg det ? Og må jeg sælge dem uden hendes tilladelse?
Er i tvivl da nogle siger fy du slem og andre siger at der findes kander alle vegne så jeg kan bare gå igang
Not Allowed skriver
@Winnie Castberg
Om du må sælge dem, afhænger i høj grad af, om nogen har rettighederne til Madam Blå kaffekanden. I såfald er det ejeren af rettighederne, som du skal spørge om tilladelse hos.
Såfremt der ikke er nogen rettigheder til kaffekanden, må du ikke umildbart lave en identisk efterligning efter modpartens brodering.
Du må gerne finde inspiration, men det må ikke være en efterligning.
Mikael Strøm Eriksen skriver
Hej. Hvis man til en bog ønsker at bringe billeder fra aviser – også aviser fra fx 80’erne, der ikke eksisterer længere – hvor henvender man sig så? Og kan I sige lidt generelt om reglerne for at anvende avis/pressebilleder i en bog?
Not Allowed skriver
@Mikael Strøm Eriksen
Altså du er nødt til at undersøge, hvem der evt har overtaget aviserne og deres rettigheder. Alternativt skal du finde ud af, hvem fotografen er.
Der er ikke noget sted, hvor du kan henvende dig og få dette oplyst, det er noget du selv er nødt til at undersøge. Der findes ingen register eller lignende.
Du må ikke bruge materialet uden tilladelse, da det vil være en krænkelse af avisens/fotografens rettigheder.
Og det kan blive dyrt ved en bog, hvorfor du bør sikre dig tilladelse før du bruger materialet.
august skriver
hej, jeg har et billede fra OL som jeg gerne vil lave til en plakat til at hænge i min stue. må jeg det, jeg har ikke kunnet finde et sted hvor ejeren af photoet sælger plakater. må jeg selv få den lavet hvis jeg kan finde en high res?
Not Allowed skriver
@August
Ja det må du gerne, dog må du kun lave en plakat til dig selv.
Du må ikke sælge plakater eller andet, som tager udgangspunkt i billedet.
Nils skriver
Kære Not-allowed.
Jeg er indgået en sponsoraftale med en virksomhed, der også har hjemmesider.
Virksomheden har lagt et billede op med kendte sportsudøver på – med på dette billede er mit firmalogo.
Modpartens advokat har kontaktet mig og mener, at
– der er tale om reklame
-der er tale om en overtrædelse af markedsføringsloven og sportsudoverenes rettigheder
– jeg har påtaget mig risikoen for, at sådanne opslag vil have en markedsføringsmæssig karakter (og dermed bliver uberettiget)
Jeg vidste ikke, at dette billede blev lavet eller lagt op. Er jeg ansvarlig for deres handling, når det er dem der har lavet/lagt billeder op?
Not Allowed skriver
@Nils
Nej jeg har svært ved at se, hvordan du skulle være ansvarlig for noget, når du ikke har lagt det op.
Er det din samarbejdspartners eller sportsudøverens advokat, som har kontaktet dig?
Maria skriver
Mit barn har været model for et tøj brand og fået taget billeder. Et forlag vil nu benytte et af de billeder i en bog. Tøj branden har kontaktet mig og spurgt om det er ok for os. Så vidt jeg forstår ejer tøj brandet rettighederne over billedet? Da vi ikke er i et bureau eller lign. Jeg kan sige nej eller ja. men derudover kan jeg ikke modtage nogen form for godtgørelse, er det korrekt forstået?
Not Allowed skriver
@Maria
Tøjbrandet har rettighederne til billedet, men da der fremgår en person af billedet, skal de indhente tilladelse til brug udenfor deres aftale. Ellers vil de overtræde Persondataforordningen, Personlighedsretten mm.
Altså der er aftalefrihed, så du kan kræve eller aftale det du vil.
Siger du nej, må de ikke bruge billederne af dit barn.
Siger du ja, kan du bare give dem tilladelse, eller du kan forsøge at forhandle dig frem til, at du skal have et eller andet beløb for dette.
Forvent ikke, at det er en formue, men du kan sagtens foreslå, at de honorerer dig og dit barn for tilladelsen.
Janne skriver
Hej 🙂
En bruger på en strikkeside har taget et billede med sin telefon af en forside til en opskrift, som hun har mistet de resterende sider til. Altså en opskrift hun selv har købt, men nu kun har forsiden tilbage af. På forsiden (som er en udrevet side fra et ugeblad) er der kun et billede af selve trøjen. Hverken navn eller anden tekst.
Så altså: brugeren har lagt denne udrevne side, som udelukkende er et billede af den trøje, man kan strikke, på et bord. Har taget et billede af siden med sin telefon, hvor man kan se bordpladen udenom. Derefter postet det i strikkegruppen på Facebook og spurgt om hjælp til at genfinde opskriften. Er det et brud på copyright?
Jeg mener jo nej. I så fald måtte jeg vel heller ikke tage et billede af mig selv foran et litografi, jeg har købt og har hængende på væggen, og lægge det på nettet 🙂
Not Allowed skriver
@Janne
Hvis brugeren ikke vil sælge noget, have PR eller andet, men det ene og alene er en forespørgsel på at finde opskriften, vil jeg mene, at det potentielt godt kan forsvares som privatbrug.
Men der er flere faktorer, som spiller ind, og derfor vil jeg skulle se det hele, for at give en mere præcis vurdering.
Og såfremt det vil være en krænkelse, vil der ikke kunne kræves det store i kompensation, da det er en privatperson uden kommercielle interesser. Det medføre at et evt krav vil være meget lavt.
Dorrit Sommer skriver
Jeg maler ikoner, altså kopierer direkte ortodokse (russiske eller græske, byzantinske) kirkebilleder. Nu vil jeg gerne sælge nogle af dem jeg har malet. Er det er tilladt?
Spørgsmål to:
jeg har fundet en nulevende ukrainsk ikonmaler/kunstner. Er det nok at jeg kreditere navnet bag på de ikoner jeg sælger? Eller skal jeg også have tilladelse?
Not Allowed skriver
@Dorrit Sommer
Det afhænger af, hvor gamle de ikoner er. Hvis kunstneren er i live, eller det er mindre end 70 år siden, at denne er død, vil de stadigvæk være beskyttet af ophavsret. Og i så fald skal du have tilladelse.
Hvis du vil kopiere en kunstners værker og sælge disse, skal du have tilladelse fra personen.
Du kan ikke nøjes med at kreditere mm.