Hvad er ophavsret?
Du har måske hørt ordet før, men ved ikke helt, hvad det dækker over? Ophavsret er den lovgivning, som sikre, at hvis du skaber et værk, så har du rettighederne til dette værk. Eller sagt på dansk, hvis du tager et fotografi, maler et billed, skriver en tekst eller en bog, designer en genstand eller bygning, laver et stykke software eller kode, så tilhører rettighederne til værket dig, og ingen andre må anvende det, uden at de har fået din tilladelse.
Dine rettigheder er beskyttet i ophavsretsloven, som du finder her. Det hele er beskrevet i §1.
“§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.
Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker.
Stk. 3. Værker i form af edb-programmer henregnes til litterære værker.“
Alle ved godt, at de ikke må kopiere en bog fra biblioteket, eller en bog som de har købt i boghandlen. Alle ved også godt, at de hverken må kopiere billeder, tegninger, illustrationer eller fotografier fra bøger, blade eller magasiner. Men rigtig mange har den fejlagtige opfattelse, at de gerne må kopiere og bruge alt det, som ligger online på nettet. At nettet er et stort tag selv bord, hvor loven om ophavsret ikke gælder. Men sådan forholder det sig ikke!
Ophavsretsloven gælder ligeså vel online, som den gælder ude i den fysiske verden. Dvs du bør aldrig kopiere eller benytte billeder, fotografier, illustrationer tegninger, tekster, software mm, med mindre du ville gøre det samme fra en bog på biblioteket.
Internettet har også gjort det let at kopiere og benytte andres værker. En tekst eller et billed kan kopieres på få sekunder, hvorimod det er en ret besværlig og omstændig proces, hvis du ønsker at kopiere tilsvarende fra en bog på biblioteket. Her skal du nemlig til at skrive hele teksten over, enten i hånden eller på din computer, mens et billed skal forbi en kopimaskine eller scanner.
En god huskeregel er, at du ALDRIG må benytte noget fra internettet, uden at du har fået lov af ejeren. Og det er uanset, hvad det drejer sig om. Husker du på det, undgår du at komme galt afsted!
Mit billed, illustration eller tekst er blevet kopieret
Online sker det desværre ofte, at konkurrenter eller andre hjemmesider kopiere eller stjæler billeder, illustrationer eller tekster uden tilladelse, og det er selvfølgelig ikke lovligt jævnfør ophavsretten.
Er du så uheldig, at du har været udsat for dette, er det vigtigt, at du sikre dig beviserne for krænkelsen, men også at du handler korrekt, for ikke at stille dig selv dårligt.
Først og fremmest skal du sikre dig beviser på, at der er sket en krænkelse. Her er Archive.org samt printscreen en god start, som holder i retten. Evt kan disse suppleres op med en lille videofilm, som du passende kan optage med din mobil telefon.
Vil du have flere gode råd, kan du finde dem, ved at klikke her, eller ved at klikke her.
Sådan udregnes godtgørelse og vederlaget
Der findes desværre online en masse myter og teorier omkring, hvordan og hvorledes beløbet for en ophavsretkrænkelse udregnes. Men disse myter og teorier afviger desværre i høj grad fra retspraksis på området.
Der er nemlig afsagt flere domme, som danner precidens for, hvordan udregningen skal opgøres.
Billeder
Billeder takseres typisk til 1.000-4.000 kr, hvor beløbets størrelse afhænger af flere omstændigheder for billedet, f.eks tidsforbrug, fotografens normale timepris, redigering mm.
Dertil kan tillægges godtgørelse, såfremt krænkelsen lever op til tildelingen af dette, som typisk svarer til et beløb på vederlagets størrelse.
I helt specielle sager, hvor forudsætningerne afviger fra normalen, kan et billed takseres til mere, men det kræver, at forudsætningerne er til stede. Og det er de sjældent i almindelige sager om kopiering.
Du kan derfor benytte dette interval som guide, da 99% af alle sager passer til retspraksis.
Læs meget mere om kopieret billeder her, hvor der også er meget mere information om udregning af beløbet og forudsætningerne for et højere beløb.
Illustrationer
Udregningen af prisen for en illustration er lidt mere flydende, da der er flere forbehold, som der skal tages hensyn til. F.eks tidsforbrug, timeløn, illustrationens funktion mm.
Derfor er det svært at sætte et beløb på, men der findes en formular, som kan anvendes som guide.
Antal timer x timeløn = Godtgørelse x 2 = Total beløbet inkl godtgørelse og vederlag.
*Godtgørelse kan kun kræves, såfremt betingelserne for opkrævning af dette er tilstede i den konkrete sag
Det er dog meget vigtigt at påpege, at både time antal og timeløn kan dokumenteres og retfærdiggøres. Du kan altså ikke bare sige 100 timer x 5.000 kr i timen. Du er nødtil både at være realistisk, når det gælder tidsforbrug, men også holde dig til en gennemsnitsløn i din branche.
Tekster
Udregningen af prisen for en tekst er lidt mere flydende, da der er flere forbehold, som der skal tages hensyn til. F.eks tidsforbrug, timeløn, tekstens funktion mm.
Derfor er det svært at sætte et beløb på, men der findes en formular, som kan anvendes som guide.
Antal timer x timeløn = Godtgørelse x 2 = Total beløbet inkl godtgørelse og vederlag.
*Godtgørelse kan kun kræves, såfremt betingelserne for opkrævning af dette er tilstede i den konkrete sag
Det er dog meget vigtigt at påpege, at både time antal og timeløn kan dokumenteres og retfærdiggøres. Du kan altså ikke bare sige 100 timer x 5.000 kr i timen. Du er nødtil både at være realistisk, når det gælder tidsforbrug, men også holde dig indenfor max timesatserne fra Dansk Journalistforbrug, som du finder her.
Læs meget mere om kopieret tekst her, hvor der er gået mere i dybden angående udregning af beløbet mm.
Not Allowed er specialister indenfor krænkelser af billeder, illustrationer og tekster. Ønsker du ikke selv at føre din sag, eller ønsker du en specialist til at forsvarer dig i sager, hvor du har krænket andres ophavsret, er du velkommen til at kontakte Not Allowed for en uforpligtende vurdering og tilbud.
Kontakt Not Allowed på Info@Not-allowed.dk
Kontakt krænkeren
Når først dokumentationen er på plads, og du har fået udregnet, hvor meget du kan kræve i godtgørelse og vederlag for krænkelsen, er det vigtigt at du kontakter krænkeren.
Der er flere måder, at gøre dette på. Du kan enten selv vælge at gøre dette, dog bør du kun gøre dette, såfremt du er 100% inde i loven. Ellers kan en henvendelse have negativ indflydelse på din sag.
Du bør ligeledes kun føre din sag selv, såfremt du er 100% inde i stoffet. Ellers kan det desværre give bagslag, da en dygtig advokat let kan få dig ud på et sidespor.
Når modparten kontaktes, gælder det om at være meget ligeud og præcis i fremlægningen af krænkelsen. Dvs det er en god ide, hvis der fremsendes printscreen, links mm som dokumentation.
Ligeledes skal krænkeren forelægges kravet i vederlag og godtgørelse. Her er det igen vigtigt, at du kan henvise til, hvordan udregningen har fundet sted.
HUSK ophavsretkrænkelser ikke skal tillægges moms! Der er nemlig tale om en skadeserstatning for en krænkelse, og ikke salg af et produkt eller en service. Du kan derfor heller ikke fremsende en faktura til modparten på krænkelsen. Og rykkere og inkasso er heller ikke en mulighed, før sagen er afgjort ved en domstol.
Selvom du tit får ovenstående foreslået online på diverse forums eller sociale medier, så er det altså forkert, og fremgangsmåden kan have en negativ indflydelse på din sag.
Det er altid at foretrække, hvis en sag kan afsluttes i et forlig imellem parterne. Selvom dette er at foretrække, skal du ikke bare eftergive det meste af beløbet, hvis du er blevet krænket. Du skal selvfølgelig også have noget ud af det økonomisk. Derfor bør du altid, før du kontakter krænkeren, gøre op med dig selv, hvilket beløb du vil gå med på. Således at du ikke lader dig rive med af stemningen.
Retssag
Såfremt du ikke kan blive enige med krænkeren om et beløb, skal hele sagen sendes videre i retssystemet. Ved sager under 50.000 kr kan der benyttes småsager, læs mere om dem her, som er et hurtigere og lettere alternativ til en normal retssag.
Småsager tager typisk 6-9 mdr, hvorimod en normal retssag hurtigt kan løbe op i 2-3 år.
Hvis du selv vælger at føre din sag, er her en guide til, hvordan og hvorledes du selv fører en småsag uden brug af advokat eller juridisk bistand. Læs guiden her.
Ved retssager er det selvfølgelig altid vigtigt, at du har styr på paragrafferne, samt at du har bevismaterialet iorden. Dette er selvfølgelig også vigtigt inden, at du kontakter en krænkende modpart.
Ønsker du en uforpligtende vurdering, eller ønsker du juridisk bistand i en sag om ophavsretskrænkelser, så er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte Not Allowed. Vi tager både små og store sager ind. Og vi giver gerne en gratis vurdering eller tips med på vejen, hvis din ophavsret er blevet krænket.
Spørgsmål eller kommentarer kan stilles i kommentarfeltet herunder 🙂
Kilder om ophavsret
– Dansk Journalist forbund
– Not-allowed.dk
– Ophavsretsloven
– Danmarks Domstole (domstol.dk)
– Archive.org
Jeg har malet et billed af en svømmepool (akryl på lærred 90 x 120 cm) og i forgrunden svømmer en mand , som er ca 20 x 20 cm stor. Han er en formindsket kopi af et billede fra en Louisianaplakat fra 1980-erne ,malet af Neil Jennings født 1945 – ( vist stadig i live) – billedet hedder ” swimming reflektions”. Må jeg det ???
Med venlig hilsen
Liselotte Huusmann
@Liselotte Huusmann Nielsen
Uha nej det må du endelig ikke gøre, det er ikke bare en krænkelse af ophavsretten, det er ligeledes en redigering af originalværket uden tilladelse.
Såfremt du ikke har tilladelse til at klippe manden ud af originalværket, kan du komme meget galt afsted, såfremt det bliver opdaget.
Hejsa. Jeg har 2 spørgsmål:
1. Må jeg lave et Marvel logo i modellervoks og sælge det? Hvis nej, er det så Marvel, der skal kontaktes, for at søge om rettighederne?
2. Må jeg tá en Pokemon figur, jeg har købt, støbe den ind i noget andet, og så sælge den?
Mvh Louise
@Louise
1. Nej det må du ikke, det vil være at krænke deres ophavsret og varemærke. Ja du skal have tilladelse fra Marvel, før du må benytte deres rettigheder kommercielt
2. Nej samme svar som ved spørgsmål 1
jeg er igang med at lave en række illustrationer af dyr, og finder inspiration i fotos på nettet. illustrationerne er håndlavede og realistiske – men ikke fotos. nogle ligner meget original – men altså i form af tegning/akvarel. andre har jeg tilføjet en fod, lidt lys, en hale etc. men fx er der ikke miljø fra fotos på nogle af mine illustrationer. må jeg det? eller risikerer jeg at blive anmeldt af samtlige fotografter?
@Natja
Du må gerne lave illustrationerne til eget brug, du må dog ikke sælge dem eller benytte dem kommercielt, det vil være at krænke fotografens ophavsret.
Selvom der er forskel på et foto og en illustration/maleri, så er motivet det samme, og ophavsmanden ejer retten til det konkrete motiv.
Så spørg om lov, så undgår du, at der opstår problemer senerehen.
Hej,
Jeg vil meget gerne vide om hvor meget det koster mig at copy righte mine malerier og den bog, som jeg er i gang med at skrive.
Kan jeg copy right min bog før jeg udgiver det? Jeg spørger det fordi jeg skal få hjælp til bogens korrekturlæsning, og jeg vil ikke have at risikere noget.
Mvh.
Sheyda
@Sheyda
Det koster ingenting at få copyright på malerier og din bog, så længe det er unikke værker, dvs du ikke har kopieret dem fra andre, og så længe der ligger en selvskabende proces bag.
Ophavsret er noget, som man får ved at skabe et værk, det er ikke noget, som du skal ansøge om at få 🙂
Kære jer,
Jeg har en hund som der er blevet taget nogle billeder af. Fotografen har lagt disse billeder ind på andre sider hvor de er blevet solgt fra. Er dette lovligt uden min underskrift? Altså at sælge dem videre uden min samtykke på skrift?
Bedste hilsner Per
@Per Drews
Det er fotografen, som ejer rettighederne til billederne, fordi han har taget dem, og så er det faktisk irrelevant, at det er din hund, som optræder på billederne.
Så med mindre du har lavet en særaftale med fotografen angående billederne, så er det helt legalt, det han gør. Det kræver ingen samtykke eller tilladelse fra dig at bruge eller sælge værkerne, derimod skal du have tilladelse fra fotografen til at bruge dem.
Hvordan er ophavsretten med hensyn til regler. Lad os sige nogen spørger om reglerne til Matador, må jeg så lægge et billede op af reglerne? Må jeg gengive dem i tekst?
Hvad hvis jeg har spørgsmål angående en specifik regel, må jeg billed-citere den? Må jeg citere den i tekst?
Hvis reglen indeholder illustrationer, hvordan forholder det sig så?
@Frank
Sådan helt juridisk, så har spilproducenten rettighederne til spillereglerne, og dermed ophavsretten til disse.
Jeg tvivler dog på, at nogen spilbrands vil sige noget til, at du hjælper andre med reglerne, hvis de er blevet væk.
Det er jo et klassisk problem, som mange oplever over tid, og her ville det da være en god service.
Så selvom du krænker deres rettigheder, så gør du dem også en tjeneste, hvor du hjælper deres kunder.
Hejsa – hvis der arbejdes som freelance for et firma, må arbejdsgiveren så forlange understående,,,
“Tag gerne billeder som kan bruges på sociale medier men husk at bede om tilladelse fra forældre.
Billeder taget ifm job for må kun bruges på egne medier Hvis de er delt fra min hjemmeside først. “
Altså må arbejdsgiveren forbeholde sig retten til evt. billeder taget på eventen.
På forhånd tak for svar
@Tina
Ja det kan en kunde sagtens kræve, der er aftale frihed i sådanne aftaler.
Bemærk der kan være mange restriktioner, som du skal overholde, såfremt billederne tages på privat grund. F.eks må du ikke som fotograf publicerer billeder fra privatgrund uden samtykke.
Dertil kommer, at du ikke kan sælge eller bruge billeder, der er taget på bestilling til en kunde, det vil være en overtrædelse af markedsføringsloven.
Må jeg købe en kunstbog med fotos af kunstværker, skære billederne ud og indramme dem – og siden sælge dem? Har ikke kunnet finde svar på dette. Kunstneren er jo ikke blevet krænket og har tjent på salg af bogen.
@Niels
Nej det kan på ingen måde anbefales.
Det vil både være en krænkelse af fotografens ophavsret, samt af kunstnerens ophavsret.
At fotografen eller kunstneren har tjent penge på salget af bogen, godtgøre ikke, at du frit kan benytte værket, ej heller sælge det.
Når du køber en bog, køber du en brugsret til værket, som er begrænset til bogen, som du dog legalt kan sælge videre, såfremt du ønsker dette.
Men du må ikke benytte materiale fra bogen på nogen måde kommercielt.
Hejsa
Jeg har et lidt anderledes spørgsmål: må en avis bringe en af mine tegninger i forbindelse med en artikel om et arrangement jeg deltager i , uden at skrive hvem illustratoren er? Som billedtekst står der bare privatfoto, ikke mit navn.
Mvh. Lene Bøg
@Lene Bøg Jørgensen
Det korte svar er nej, de må aldrig bruge dine værker, uden at du har givet dem tilladelse, ej heller selvom det har været i deres bedste intention.
Om man så bør gøre noget ved det, det afhænger meget af sagen og andre forhold, men som minimum bør du krediteres i forbindelse med værket.
Hej.
Jeg er igang med en professionsbachelor og vil lave en lille bog til børnene i institutionen jeg er i. Jeg har fundet nogle illustrationer på en hjemmeside, og jeg hár fået lov til at bruge billederne.
Jeg vil jo så gerne skrive bagerst i denne bog hvor jeg har illustrationerne fra. Men hvordan gør jeg det på den mest korrekte måde?
På forhånd tak for hjælpen.
@Line
Det bedste er bare at skrive noget ala dette
Illustrationer: xxxx
Så står der, hvorfra illustrationerne kommer 🙂
Jeg har tegnet flere silhouetter af heste og har selvfølgelig fået inspiration fra alle de andre hestesilhouetter online.
Det kan ikke undgås at silhouetter kommer til at ligne andres – (samme race, samme gangart, samme særkendetegn, samme typiske måde at vise hesten på). Men hvor går grænsen når tegningerne skal bruges kommercielt?
Mvh Dorthe
@Dorthe
Domstolene har tidligere i andre sager taget stilling til, at f.eks vinduer ikke kan være beskyttet af ophavsretten, fordi de allerede er lavet i et utal af variationer.
Det samme gør sig gældende med selve silhuetten af en hest. Der kan forekomme mindre variationer, men selve silhuetten i sig selv, vil ofte ligne hinanden.
Så hvis du bruger selve silhuetten kommercielt, er der intet galt i dette. Kombinerer du den med andre, f.eks andre silhuetter eller tegninger, skal du være opmærksom på, at det pludselig er et værk, og her må du ikke krænke evt andre, som har lavet noget før dig.
Jeg er igang med at lave et logo med nogen sammensatte illustrationer, hvordan kan jeg skelne imellem hvornår det bare er inspiration og hvornår man har kopieret en illustration? Illustrationerne er ikke 100% magen til dem jeg har taget inspiration fra, men den ene ligner en del og er ikke helt sikker på om den går.
@Camilla
Den er ikke let, da det i høj grad afhænger af, hvordan og hvorledes du bruger de sammensatte illustrationer.
Her skal du være opmærksom på, at hver illustration i sig selv er et værk, og hvis du bruger disse uden tilladelse, vil det allerede være et problem der.
Så det er vigtigt, at der er tydelige afvigelser imellem de forskellige elementer, herunder at det færdige logo på ingen måde, kan forveksles med et eksisterende, hvis du tager udgangspunkt i sådan et.
Jeg er igang med at lave et pladecover hvor jeg gerne vil bruge og manipulere en illustration jeg har hentet fra en hjemmeside, hvor der under billedet står [titel],[kunstner] published [bogtitel], 1794. © organisation.
Er ophavsretten så ikke udløbet? eller kan man forlænge den ved køb eller overdragelse? altså kan orgnisationen stadig opretholde ophavsret på værket?
Er manipulation af værket fortsat ulovligt efter rettighedernes udløb? er det det der kaldes moralske rettigheder eller…?
@Andreas
Et firma eller en organisation kan sagtens have rettigheder til et værk, så det er ikke umuligt, at værket er beskyttet den dag i dag, selvom kunstneren er død for mange år siden.
Så du bør kontakte dem og indhente en brugsret, før du begynder at redigere i værket, det kan give store problemer.
Hej
Jeg er i tvivl om salg og leveringsbetingelser er omfattet copyright eller ophavsret.
Jeg er ved st opdateret min hjemmeside/shop og skal bl.a. have Gpdr regler og salgs og leveringsbetingelser for erhverv og private kunder lagt op på siden.
Er der nogle der har input så høre jeg gerne
På forhånd tak. Torben
@Torben
Som udgangspunkt er salgs og leveringsbetingelser – også kaldet handelsbetingelser – ikke beskyttet af ophavsretten. I særlige tilfælde, kan de godt være, hvis der er sket en særlig selvskabende proces, kan de dog godt være beskyttet af ophavsretten.
Derimod er betingelserne beskyttet af markedsføringsloven, hvorfor du ikke må kopiere dem fra andre, selvom der ikke er ophavsret på.
Det bedste er bare, at du omskriver betingelserne med inspiration i andre, og her vil jeg påpege inspiration – ikke direkte kopi – så undgår du alle former for problemer 🙂
Hej
Vi er i vores lokalbibliotek ved at stable en fotokonkurrence på benene.
Vi udstiller nogle af de indsendte billeder i huset, men må jeg lægge billederne på vores Facebookside hvis fotografen er nævnt?
På forhånd tak.
Line
@Line Streit
Nu I afholder fotokonkurrencen, kan I også lave reglerne for at deltage. Dvs I kan lave en præmis, som hedder, at I må anvende værkerne, uden at der sker kreditering.
Det ville dog være god stil, hvis I krediterede fotograferne, når værkerne lægges på Facebook, især for at undgå kopiering, hvor krænkeren ville påstå, at denne ikke vidste, hvem fotografen var.
Hej
Jeg vil høre, om det er muligt at benytte illustrationer fra avisartikler til privat brug og undervisningsbrug?
Mere konkret skal Illustrationerne sættes ind i et Powerpoint, der skal bruges til understøtte min fremlæggelse i forbindelse med undervisning af et fagligt emne.
Jeg får ingen penge for selve fremlæggelsen, men jeg får selvfølglig min almindelig løn.
@Jan
Det afhænger i høj grad af, hvilke aftaler skolen har, hvor du underviser.
Hvis de ikke har de nødvendige aftaler, må du ikke anvende materialet i undervisnings øjemed, med mindre du har fået tilladelse af avisen.
Hvad er der af regler for at bruge information fra tekster på nettet (både danske og udenlandske) i form af omskrevne udpluk og citater, hvis man altid husker at bruge kildehenvisning? Skal man altid ind på pågældende side og tjekke, hvad de har anført vedr. rettigheder?
@Bettina
Du må gerne omskrive en tekst, så længe den afviger betydeligt fra den oprindelige. Nyheder er f.eks et godt eksempel på dette, hvor den samme nyhed kan være i alle medierne, omend ingen af artiklerne er identiske, ud over at de alle indeholder de samme fakta.
For at undgå problemer, er det altid en god ide at citere, såfremt man kopierer noget. Husk du ikke må citerer fra konkurrenter.
Jeg har malet en del portrætter fra serien Matador, ud fra fotografier, som jeg har set på nettet.
Må jeg udstille dem på en maleriudstilling, evt sætte dem til salg.
@Hans Møller Hansen
Det umildbare svar er nej, da disse tilhører fotografen eller dem – firmaet eller personerne – som ejer rettighederne til serien.
Når det er malet efter noget, vil det være betragtet som en kopi af et andet værk.
Derudover er der nogle rettigheder til personer og bygninger mm.
Hej.
Håber det går godt. Jeg søger information i forbindelse med salg af stock-video
Jeg har lavet drone videooptagelser af barok haven og Gl. Holtegaard, må jeg sælge det som stock video?
Hvad kan man generelt tillade sig af salg videooptagelse fra offentlige tilgængelige rum?
På forhånd mange tak.
@Fredrik
Det er svært at give et svar, når jeg ikke ved, hvad der er i videoen.
Først og fremmest er det vigtigt at sikre sig, at videoen er optaget korrekt, f.eks med godkendelse fra politiet mm, således alt er overholdt, hvis videoen er optaget i en by.
Dernæst afhænger det i høj grad, hvad der vises på billedet. Her kan bygninger, skulpturer, blomsterbed mm være beskyttet af ophavsretten, hvorved der skal indhentes tilladelse.
Derfor skal alt gennemgås nøje og der skal laves en vurdering af videoens indhold.
I forbindelse med evt ombygning af hus har vi selv tegnet en ny planløsning. Vi har efterfølgende kontaktet en arkitekt og vist vores tegning og drøftet planer mm. Vi modtager så en plantegning fra arkitekten – næsten magen til vores egen – bortset fra at hoveddøren er rykket. Har arkitekten ophavsret til hele planen nu – altså også det vi selv tegnede før han gik igang?
@Kristina Bjørn
Umildbart vil arkitekten have rettighederne til den tegning, som han/hun har tegnet, men personen har ikke umildbart rettighederne til den planløsning, som I ønsker lavet.
Så I bør ikke anvende arkitektens tegning, men i stedet jeres egen, hvis I ønsker at gå videre med ombygningen 🙂
Jeg har for flere år siden arvet nogle kæmpe fotoarkiver fra en professionel pressefotograf. Denne har for flere år siden afleveret en farve kopi fra en stor ildebrand som dengang blev anvendt i avisen. Avisen lagde uden aftale kopien af billedet i deres arkiv og har videresolgt billedet til deres kontraktkunder og som jeg for nyligt opdager er blevet anvendt af et andet stort medie i 2013 hvor billedet har ligget på deres hjemmeside til fri download i nu 7 år i størrelsen 2000×900 pixels. Endvidere er billedet igen for kort tid siden genbrugt i ny artikel. Jeg har original diasset liggende og har arvet alle arkiver m.m. og har skifteretsattest på dette. Hvorledes gribes det an, og hvad skal jeg beregne for billedet. Jeg tænker at det specielle billede i farver vil jeg kræve 4000,- for i vederlag og 4000,- for godtgørelsen. Hvordan skal der ske beregning for 7 år til fri download?
Venlig hilsen
@Søren
Er du sikker på, hvad der er aftalt mellem pressefotografen og avisen den gang? Altså i detaljer?
Det er ret afgørende for, om der er en sag eller ej.
I det ene afsnit skriver du desuden, at billedet bliver videresolgt, hvorimod du længere neden skriver, at det er til fri download?
Ud fra de oplyste informationer, som er noget modstridende, er det svært at give et råd.
Men umildbart vil der maksimalt kunne opkræves vederlag, såfremt der er sket en overtrædelse.
At billedet har ligget 7 år til fri download, har ikke umildbart noget at sige i forhold til et evt krav.
Ja der foreligger ikke nogen aftale med fotografen angående billedbureau og ret til distribution. Når jeg skriver at billeder i dag videresælges til andre medier uden tilladelse men fordi dengang da billederne blev anvendt i avisen blev der afleveret et sæt til brug for avisen. De originale negativer har jeg arvet. Videresalg sker til forskellige medier uden aftale ud fra det sæt fysiske billeder der er blevet gjort digitale. Et af medierne har derfor købt nogle billeder som de på deres hjemmeside har haft liggende i 7 år i kæmpestor størrelse. Jeg vil derfor kræve betaling vederlag og godtgørelse direkte fra medier der uden aftale med undertegnede anvender disse fotos.
@Søren
Okay du er sikker på, at der ikke ligger nogen mails eller lignende, der giver nogen tilladelser? En tilladelse er ikke nødvendigvis en kontrakt, her kan en mail jo være gyldig.
Dimensionerne på billederne, og hvor længe de har ligget online, er sagen irrelevant.
At kræve samlet 8.000 kr for et foto, som der er givet tilladelse til at anvende gratis, det er nok op af bakke, hvis jeg skal være ærlig 🙂
Det svar forstår jeg ikke. Der er ikke givet tilladelse til at anvende et billede gratis. Billedet er et unika der ud fra alle andre domme ses at ligge op til 4000, – i vederlag. Derudover kommer 4000,- for godtgørelse og 1000,-for manglende kreditering. Så derfor prisen. Mit spørgsmål gik på om et medie må offentliggøre et billede de ikke har fået lov til i hverken kontrakt eller mails men har lagt det på deres hjemmeside i nu 7 år i stor størrelse uden tilladelse. Af det svar I giver er det åbenbart ikke noget der kan kræves noget for?
@Søren
Beklager kommentaren med gratis, men din beskrivelse af sagen er noget uklar på flere punkter, herunder hvad der er betalt for brugen af billedet.
Du kan ikke bare tage beløbet 4.000 kr fra andre domme fra intervallet her på siden, og gange dette beløb med to og tillægge for manglende kreditering.
Denne fremgangsmåde udgik i 2012 jævnfør en Højesteretsdom.
Hvad beløb, der kan kræves, afhænger af, hvad billedet i sin tid blev solgt for.
Nej man må ikke anvende billeder eller fotos uden tilladelse 🙂
Hej – for mange år siden fotograferede jeg et maleri af Paul Fischer (1860-1934)
Er det tilladt at anvende Fischers maleri i et nyt billede med nye farver og tilsat nye elementer i form af (royalty fri klip-art) i stil med maleren Ole Ahlbergs anvendel af Tintin i fx Krøyer billeder.
Venlig hilsen
@Niels Bjørn
Jeg kender ikke til, hvem der evt måtte sidde med rettighederne til Paul Fischers malerier, såfremt disse evt er overdraget.
Så jeg vil da opfordre til, at du undersøger dette, f.eks ved at kontakte arvingerne efter ham, alternativt Copydan, de kan sikkert sende dig i den rigtige retning, angående evt rettighedshavere 🙂
Såfremt rettighederne til malerierne ikke er overdraget, er der gået 70 år efter ophavsmandens død, og dermed er værkerne ikke længere beskyttet af ophavsretten 🙂
Figurer i børne-tv er populære emner for mange hæklere. De fleste ved at man naturligvis ikke må sælge de hæklede figurer, ej heller opskrifter på dem, men må man fremvise billeder i facebook-grupper af egne hæklede versioner af de kendte figurer?
@Pernille
Ja det må du gerne, det er eget forbrug, og det er helt lovligt 🙂
Hej Til august september udkommer en digtsamling som jeg har illustreret. Et af digtene handler om et par røvere ved en slidt Mercedes 🙂 Jeg har tegnet ret præcist efter en gammel Mercedes – dog uden at anvende den tre-takkede Mercedes Stjerne på køleren.
A Er det tilladt?
B Bør jeg forbeholde mig mine rettigheder – indskrevet i oplysninger om digtsamlingen – under Oplag- udgiver mv. Eller har jeg automatisk retten over billederne – sådan at jeg senere selv kan udgive dem som postkort fx?
@Lars Christensen
Det er svært at sige, når jeg ikke kan se tegningen.
Men kommercielt må du ikke lukrerer på Mercedes varemærke. Om du gør det, kan jeg ikke lige svare på.
Jeg er administrator for en hjemmeside og der var en, som kom til at poste et opslag med et billede fra internet uden at angive kilde. Photographens opretshavers repræsentant har sendt mig regning 6 år efter opslaget fandt sted for krænkelsen—> Må det dette, da personen, som postede opslaget flyttede ud af DK for længe siden og posten blev også taget ned /slettet fra hjemmesiden længe.
@Tina Mølgaard
Ja det må de gerne, når du har anvendt et billede uden tilladelse, starter forældelsesfristen først fra det tidspunkt, hvor krænkelsen opdages.
I har skrevet tidligere at ophavsret ikke gælder for omskrevne tekster (jf. Bettina 23.feb.2020). Dog findes der en bestemt grænse for dette? – Samtidig kan jeg se på https://not-allowed.dk/ at kortere tekster kan man ikke have ophavsret på, men er der bestemt en længde en tekst skal være før man kan kræve ophavsret på det.
Er det muligt at ændre på opstillingen af andres artikler, og dermed forgår ophavsretten, elller hvordan virker det? – Kan i komme med nogen mere tydelige retningslinjer inden for dette felt?
Mvh
Martin
@Martin
Nej det er en vurdering fra sag til sag.
Som udgangspunkt må man gerne finde inspiration, men man må ikke kopierer, så teksterne skal afvige markant fra hinanden, når det gælder opbygning, sætninger og afsnit. Mere præcist kan det ikke siges.
Som udgangspunkt er det svært at få ophavsret på sætninger under 50-100 ord, fordi de er for simple og generiske.
At ændre opstillingen i en artikel, ændre jo ikke på sætningerne er identiske. Så det er langt fra nok.
Du kan se på artikler fra medierne om et bestemt emne. Der kan du se, at de alle kan skrive om samme emne, dog uden at artiklerne er ens. Og en artikel kan sagtens starte i et medie, og så henviser de alle til dette medie som kilden, dog uden at de skriver ordret det samme.
Jeg har fået et billede, en fedtkridttegning.
Må jeg benytte det som forside til en bog?
@Kirsten
Hvis du har fået tilladelse fra den person, som har tegnet den, må du gerne anvende den på forsiden af din bog.
Men hvis du ikke fået tilladelse fra tegneren, skal du spørge denne om lov først, før du bruger billedet, ellers risikerer du store problemer.
Tak for svar <3 dejligt at vide, at kunsteren krediteres
Må man tage billeder af vartegn såsom, broer, tårne, bygninger og lignende, samt natur, og anvende disse på plakater som sælges
@Søren Larsen
Alle bygninger kan være underlagt ophavsret, det afhænger af, hvem der ejer dem og hvornår de er tegnet. Derfor skal du som udgangspunkt undersøge disse forhold, før du begynder at anvende dem, da du ellers kan ende med store problemer.
Ellers læs op på sagerne med Den Lille havfrue.
Naturen har moder jord skabt, hvorfor du frit kan anvende den alt det du vil 🙂
Jeg har malet nogle olie malerier hvor jeg skriver tekster inspireret af forskellige musikere. F.eks et oliemaleri hvor jeg har skrevet “Tangled up in blue”. Teksten er også titlen på et kendt musik nummer af Bob Dylan. Andre eksempler er “Its all over now, baby blue” også Bob Dylan eller f.eks. “Out of the blue and into the black” tittel på en sang af Niel Young.
Jeg har også planer om at male nogle billeder hvor jeg skriver et kort citater fra kendte sange. F.eks “What did you se, my blue eyed son” (citat fra sangtekst af Bob Dylan).
Må jeg det eller er det en krænkelse af ophavsretten?
@Søren Mørch Sørensen
Det her svar er meget generelt, da det vil kræve en del undersøgelse, at tjekke op på alt.
Men som udgangspunkt er der intet galt i at anvende citaterne på et maleri. Umildbart opstår problemet først, hvis du begynder at lave sange, hvori de bruges ordret, eller hvis du skriver en bog.
Men så længe der ikke er noget med en klar reference til musikerne, kan jeg ikke umildbart se, at der skulle være noget galt.
Må en gymnasieelev bruge billeder fra et kommercielt spil, der ligger på You Tube i en opgave med ekstern censor?
@Gitte
Ser man ordret på loven, er svaret nej. Men der er selvfølgelig situationer, hvor loven kan gradbøjes, og et eksempel vil være en skoleopgave, som du nævner.
Det er dog meget vigtigt at understrege, at der vil opstå en helt anden problemstilling, hvis opgaven pludselig bliver lagt på nettet. Men bliver det mellem eleven og censor, kan jeg ikke se, at der skulle være noget galt i det.
Hej,
Må man godt videresælge et billede man har fundet på nettet. Indholdet af billedet er fra 2 verdenskrig hvor nogen bygningsarbejder arbejder på at renoverer et nyt hus? relativt ukendt billede.
Og hvordan finder man frem til personen som tog billedet? hvad hvis personen er død? og hvad er reglerne for billeder fra meget gamle dage? Der bliver jo meget svært finde frem til de reele ejere da de højst sandsynelig er døde?
Mange tak.
Hilsen H
@H
Nej du må som udgangspunkt aldrig sælge billeder, uanset hvor du har fundet disse, med mindre du har en aftale med ophavsmanden til billedet.
Hvordan du finder ejeren, det er der desværre ikke en guide til. Det bedste råd er at søge efter billedet online, og evt spørge andre hjemmesider, som anvender billedet, hvem de har fået tilladelse af. For billedet må stamme et eller andet sted fra.
Er ejeren død, kan rettighederne være overdraget til efterkommere eller en virksomhed.
Er ved at skrive en bog med erindringer og historier. Må jeg bruge små billeder af kendte pladeomslag(Beatles, Doors mm.) som illustration. De findes jo i et utal af bøger og hæfter. Hvad med fotos af planeter og objekter fra himmelrummet. Der skal jeg vel i første omgang spørge forlaget som har udgivet bogen jeg vi sakse fra? En Ib spang olsen tegning ? det er vel hans sønner jeg skal spørge. Hvad med collager jeg har sat sammen af andres billeder ? Der er vel tale om et selvstændigt værk af mig selv ? Det her virker som lidt af en jungle. Jeg udgiver ikke bogen for at tjene penge, men vil gerne sælge nogen for at få dækket nogen af omkostningerne. Hvad nu hvis jeg nøjes med at forære bogen væk, Så er det jo ikke kommercielt ?
@Jørgen Thomsen
Nej som udgangspunkt må du ikke anvende pladeomslag, tegninger, billeder mm, uden at du har fået tilladelse af ophavsmanden eller ejeren/ejerne af rettighederne.
Når du laver en kollage, bruger du andres værker, og selvom du skaber et nyt værk, er det stadigvæk med andres værker i, hvorfor du skal spørge om tilladelse, før du laver en kollage.
En bog vil altid blive anset for kommerciel, da du som minimum har nogle PR eller brandingmæssige interesser. Derfor er det irrelevant, om du sælger bogen eller giver den væk.
I har tidligere skrevet at fotografen til et billede har ophavsret til dette billede. Men hvad nu hvis fotografen har taget et billede at et kunstværk? Må fotografen så frit offentliggøre sit eget billede?
Jeg har taget et (ferie-)billede af et maleri som jeg så på et marked i Usbekistan i 2012. Jeg vil nu gerne bruge et udsnit af dette billede på min hjemmeside. Må jeg det? (Jeg kender ikke kunstneren til det maleri som jeg fotograferede).
Hvordan ville situationen se ud hvis jeg fotograferede et maleri på et museum og så brugte det fotografi på min hjemmeside? I skriver noget om at ophavsretten udløber efter 70 år? Så hvis maleriet er over 70 år gammelt, er der ingen problemer? Men hvis billedet er yngre, hvad så?
@Claus
Hvis du tager fotos af andres værker, skal du spørge ophavsmanden om lov til at anvende det pågældende værk. Du kan Google “den lille havfrue og medierne”, så kan du se, at det kræver en tilladelse, før et foto offentliggøres.
Rent juridisk må du ikke anvende det, uden at du har fået lov af ophavsmanden. Det samme gør sig gældende, hvis du tager fotos fra et museum mm.
Ja ophavsretten udløber 70 år efter ophavsmandens død, men der er flere måder, hvorpå rettighederne kan forlænges, hvorfor det er svært at give et præcist svar på dit spørgsmål. Derfor er opfordringen, at du spørger om lov, før du anvender noget, dermed er du også på den sikre side.
Hej, jeg er fotograf og har taget et reklamefoto for en kunde hvor deres produkt indgår. Sidenhen er jeg blevet kontaktet af en privatperson, der gerne vil købe billedet til at hænge på væggen derhjemme. Kan jeg sælge det? Min kunde har jo designet selve produktet, hvilket er ophavsretligt beskyttet i sig selv, så jeg forstår hvis jeg ikke må videresælge billedet til kommercielt brug, men hvordan er det mht privat brug? Kan min kunde modsætte sig dette?
Mvh Mikkel
@Mikkel Jul Hvilshøj
Hvis du har taget billedet på bestilling for kunden, må du ikke sælge billedet til andre, da det vil være en overtrædelse af Markedsføringsloven.
Hvis produktet, som du ligeledes har taget et foto af, er beskyttet af ophavsret, er det et dobbelt no go.
Ja når du tager fotos på bestilling, beholder du som udgangspunkt ophavsretten, med mindre andet er aftalt, men kunden får en eksklusiv brugsret, hvorfor du faktisk ikke må anvende fotoet i andre sammenhænge, andet end som reference som udgangspunkt.
Mange tak for svar. Mvh Mikkel
Hej
Hvis jeg som kunsthistoriker skal lave en lille youtubefilm/-dokumentar om forskellige kunstneriske bevægelser og derfor er nødsaget til at bruge illustrerende materiale – altså som et lille billede oppe i det ene hjørne, som illustrerer, hvad det er for værker, jeg referer til – hvad gør jeg så?
Nogle kunstnere er selvsagt ikke til at få fat på.
1) Jeg mener, at der gælder andre regler for gengivelse af materiale, når det er til dokumentarbrug med rent oplysende og ikke kommercielt formål. Har jeg ret i det?
2) Kan jeg komme udenom det ved at bruge affotograferinger af de pågældende værker, hvor man ser væg og indramning udenom, således at det er klart, at det er “mit eget” fotomateriale.
Der bliver jo fotograferet rask væk, når folk er på museum, og delt på sociale medier, hvilket man mig bekendt ikke skal indhente rettigheder til.
Mvh
Sofie
@Sofie
Som kunsthistoriker er du underlagt de samme love, som alle andre, som foreskriver, at du skal indhente en brugsret, før du anvender andres beskyttede værker i en film eller dokumentar.
1) Nej der er ikke andre regler, du er stadigvæk underlagt loven om, at du skal have lov, før du kan anvende et værk
2) Nej det gør ingen forskel, da du stadigvæk viser det beskyttede værk.
Du kan ikke sammenligne det med besøgende på et museum, som må anvende et affotografering privat, det vil en dokumentarfilm ikke være.
Så du skal spørge om lov, hvis du vil anvende et værk, ellers er der risiko for, at der rejses krav senere, herunder at der skal ske en efterredigering af dokumentaren, fordi værket skal fjernes.
Mange tak for svar. Jeg bliver lige nødt til at høre, hvor du indhenter dem henne?
Jeg har tidligere karriere i filmmiljøet og ved, at der er andre regler omkring dokumentar – at det kommer an på formål.
Det er virkelig pænt af jer at tage jer tid til at svare, men jeg antog lige ved første øjekast, at I var en officiel copyright-instans. Så nu, hvor det er gået op for mig, at det ikke er tilfældet, er jeg lige nødt til at tjekke, om jeres kilder er andet end egen erfaring?
Beklager, hvis det lyder mistroisk. Det er ikke meningen… I denne her sag er det bare lidt vigtigt for mig, at svaret er 100% korrekt.
Mvh
Sofie
@Sofie
Brugsret får man ved ophavsmanden eller dem der ejer rettighederne til værket.
Der gælder ikke andre regler for medier, aviser eller dokumentarfilm, dem der påstår noget andet, de har misforstået noget.
Du kan tjekke alt det op du vil, det står dig frit for 🙂
Hej
Må man 3d printe Feks. Raketten fra Tintin og sælge den videre. Må man overhoved 3d printe kendte figurer og sælge dem?
@Lasse Henriksen
Det korte og præcise svar er NEJ, ikke uden en tilladelse.
Enten overtræder du ophavsretten eller varemærkerne, som disse typisk er beskyttet af også.
1000 tak for hurtig svar 🙂
Hej
Jeg har udført en del grafisk arbejde og rigtig mange illustrationer til brug i annoncer, brochurer og web site til brug for en non-profit organisation, som jeg selv har været en del af i 30 år.
Jeg har på intet tidspunkt overdraget rettigheder til nogen.
Organisationen har nu valgt at ekskludere mig uden reel grund, og jeg vil så høre, om jeg kan forhindre dem i at benytte mine arbejder fremadrettet?
@Peter Larsen
Hvis du først har givet organisationen en brugsret til dit materiale, og der ikke er aftalt yderligere, kan du ikke efterfølgende trække denne brugsret tilbage.
Ikke med mindre, at organisationen accepterer, at I laver en nyt aftale forhold, der hedder at de skal ophøre med at anvende dit materiale.
Hej.
Hvis jeg vil sælge et parti af plakater med Donald Trump, er dette så lovligt uden tilladelse af Donald, hvis jeg vel og mærket ændre billedet. F.eks. en anden baggrund end det oprindelige billede og/eller giver ham en sjov hat på?
Jeg er bevidst om, at ændringen af original billeder kan benyttes til videresalg, men hvor går grænsen?
Mvh.
@Alexander Mønster
Umildbart skal du have tilladelse til at sælge plakater af Donald Trump, da han er et varemærke i sig selv.
Dernæst skal du have tilladelse af fotografen til at anvende billedet.
Og her hjælper det ikke, at du begynder at redigerer i det originale værk uden tilladelse, det gør kun en evt krænkelse meget værre og dyre!
Og nej ændring af originale billeder KAN ALDRIG benyttes til videresalg, uden en godkendelse fra ophavsmanden. Du må ikke redigerer i værker uden accept!
Hej Not Allowed
Jeg er festarrangør gennem 25 år og er ved at producere en bog om festerne gennem årene. Jeg har mange fotos, som er taget af fotografer. Jeg har skriftligt samtykke fra fotograferne, med accept om at jeg bruger deres fotos i bogen. Men skal de personer, som er på fotoet også give accept, eller er det nok, at fotograferne har givet accept? Personerne på fotoet blev spurgt før fotoet blev taget, og fotos har været tilgængelig i vores galleri på hjemmesiden.
Mvh Anton
@Anton
Stemningsfotos er tilladte at tage, såfremt fotografen har tilladelse til f.eks at fotografere på privat grund.
Så hvis der er tale om stemningsfotos, skal du ikke have tilladelse.
Men er der tale om fotos af enkelt personer, som det egentlige motiv, vil det nok være en god ide, at du spørger om lov, da der kan være problemer med persondata mm, hvis billederne ikke bliver karakteriseret som stemningsfotos.
Hej ☺️
Jeg kom til at tænke på, hvor grænsen hvor kunstnerisk frihed egenligt går. Må man eksempelvis male et billede af en som drikker en coca cola, hvis logoet og flasken som sådan ikke er i fokus? Men at det er tydeligt at det er en coca cola flaske? Og hvad med eksempelvis en legoklods, eksempelvis et maleri med forskelligt generisk legetøj, en fodbold, en fjerbold, et sjippetov, en yoyo og så en legoklods? Altså hvis det er ugen logo på. Og må man eksempelvis sælge et sådan maleri som postkort eller tapet MV.?
@Jens Christiansen
Grænsen for kunstnerisk frihed afprøves hele tiden, og der er ikke nogle klare og entydige regler for, hvad du må og ikke må.
Det er ofte en vurdering fra sag til sag.
Derfor er det også meget svært, at svare på spørgsmålet herover, da det ikke bare er ophavsretsloven, som er i spil, men også varemærkeloven, markedsføringsloven mm.
Som udgangspunkt må man ikke lukrere på andres varemærke, dvs Coca Cola eller Lego, med mindre du har fået accept af varemærket.
Det er en god tommelfingerregel.
Der kan være sager, hvor du gerne må male deres produkter, men der kan ligeledes være mange typer af sager, hvor du vil overtræde loven.
Så meget mere præcist kan jeg ikke umildbart svare, når det skal være generelt.
Hej!
Jeg ligger inde med en bunke gamle (ca 1900-1960’erne) prints i form af gamle tændstikæsker/rullepapir-pakker fra hedengangne (fortrinsvis russiske, østeuropæriske og japanske) foretagener. Motiverne er enten reklamer for formentlig ligeledes hedengangne firmaer/produkter, eller gamle informations/propagangda-kampagner. Andre er bare dekorative med ingen tekst og afsender eller med typografi og tekst på de nævnte sprog.
Der er også et par smukke spil fra 1920’erne med nogle fantastiske, grafiske elementer i.
Jeg fik den idé at lave postkort eller små plaktaer ud af dem og sælge i min webshop.
Må man det?
Mvh
Henrik
@Henrik
Som udgangspunkt er svaret, at du skal spørge ejeren af billederne/varemærket om lov til at anvende deres produkter i dine produkter.
Jeg ved ikke, om nogle af de produkter, som du henviser til, kan være ok at anvende uden accept, da jeg ikke har undersøgt dette nærmere.
Men vil du være på den sikre side, bør du altid spørge om lov, før du anvender andres brands eller illustrationer/fotos 🙂
Hej!
Jeg har en masse vintage print fra tændstikæsker, rullepapir m.v, som jeg tænker at printe som postkort og sælge.
De motiver jeg vil bruge er fortrinsvis fra Østeuropa, Sovjetunionen og Japan og er velsagtens fra ca 1910-1960. Mange er fra offentlige info/propagandakampagner og andre er bare umiddelbart tilfældige motiver, serier af eksotiske dyr, fuglearter, dansere mv. Ingen af værkerne har tydelig afsender og jeg kan ikke se hvordan jeg skulle indhente tilladelser.
Er det lovligt at tage den slags motiver og sælge videre i let/medium (dvs fjernet visse tekster, flyttet lidt på motiver) behandlet form?
Mvh
Henrik
@Henrik Exler
Som udgangspunkt er svaret, at du skal spørge ejeren af billederne/varemærket om lov til at anvende deres produkter i dine produkter.
Jeg ved ikke, om nogle af de produkter, som du henviser til, kan være ok at anvende uden accept, da jeg ikke har undersøgt dette nærmere.
Men vil du være på den sikre side, bør du altid spørge om lov, før du anvender andres brands eller illustrationer/fotos 🙂
Hej
To ting:
1) Må jeg oplade et gammelt klasse billede i en lukket facebookgruppe?
2) Skal personerne på billedet give lov?
Billedet er fra 1956 og viser hele klassen i en opstilling med fotografering som formål.
@Niels Henrik Lyngbye
1) + 2) Umildbart er svaret nej, men reglerne er lidt uklare på området.
Læs evt dette:
https://www.datatilsynet.dk/emner/internet-og-apps/billeder-paa-internettet
Hej
To ting:
1) Må jeg lave en illustration af et Netto logo til en kunstbog?
2) Må jeg skrive til Netto i en kunstbog og spørge Netto om ting?
Mvh Tina
@Tina Frank
1) Når det handler om kunst, er grænserne meget flydende, og det handler i høj grad omkring, hvordan et logo evt anvendes. Så det er svært at svare på, uden at der laves en konkret vurdering af ideen.
2) Jeg forstår ikke lige dette spørgsmål? Vil du i bogen skrive spørgsmål til Netto eller hvordan?
Tak for super information på denne side.
Jeg har lige et par spørgsmål, som jeg håber, I kan hjælpe med.
1 – Jeg er en del af et reklamebureau, hvor vi løbende sender inspiration ud til vores kunder. Et konkurrerende bureau har fået fat i vores inspirationsmateriale og sælger det nu fra deres egen platform til deres kunder. Kan det på nogen måde retfærdiggøres?
2 – Vi sælger en grafisk opsætning til en kunde. Kunden vælger efterfølgende at give det videre til en 3. part (bureau), som lægger det op på deres platform og sælger det videre til sine kunder. Altså den enkelte grafik, vi har lavet, bliver masseproduceret og solgt videre til andre kunder. Må de det?
Jeg håber, I kan hjælpe 🙂
Rigtig god dag.
@Daniel
Det var så lidt 🙂
1) Nej det kan det ikke, de skal have en brugsret fra jer af, hvis de skal have lov til dette.
2) Nej det må de ikke, uden at I har givet dem ret til at sælge jeres materiale.
Det andet bureau skal have lov af jer, før de anvender, sælger eller redigerer i det materiale, som I har skabt.